Jesu Ord af J R Macduff

Fireogtyvende Dag. Det sikre Pant.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Jeg lever, og I skal leve. Joh. 14, 19.

Til Exempel paa sin evige Trofasthed og Kjærlighed til sin Kirke vælger Gud ofte de urokkeligste og uforanderligste Gjenstande paa Jorden. "Der er Bjerge trindt omkring Jernsalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu af og indtil evig Tid". Ps. 125, 2. Her gjør Frelseren en Sammenligning med sit evige Væsen. Han sætter saa at sige sin egen Tilværelse i Pant for sine helliges Liv. Jeg lever, og I skal leve.

Troende Sjæl! Se i dette "Jesu Ord" dit herlige Sikkerhedsbrev. Din Frelser lever, og hans Liv er Borgen for dit Liv. Vor rette Josef lever; han er vor Broder. Han taler venligt med os. Dette hans Liv er det, som skiller os fra Fordærvelsen. Men naar Kristus er vort Liv, hvor utryggelig er saa ikke vor Sikkerhed! Selve Kilden maa først udtørres, før Bækken, der kommer derfra, kan udtørres. Solen selv maa først udslukkes, før en eneste af de skinnende Maaner, der fra den henter sit Lys, kan ophøre at lyse. Satan maatte først rykke Kronen fra hans forklarede Hoved, før han kunde røre en eneste Ædelsten i hans Folks Krone. "Om vi dør", siger Luther, "saa dør Kristus med os".

Min Læser! "Er dit Liv skjult med Kristo i Gud?" (Kol. 3, 3). Kjender du Saligheden af en virkelig og levende Forening med en levende og levendegjørende Frelser? Kan du midt under alle dit Sinds vexlende Tilstande og Følelser sige med ydmyg og frimodig Vished; Alligevel lever jeg, dog ikke jeg mere, men Kristus lever i mig. (Gal. 2, 20). Jesus lever. Disse er de glædeligste Ord, som en syndbetynget Sjæl og en syndbetynget Verden kan høre. Job frydede sig derover for fire Tusinde Aar siden: "Jeg ved", siger han, "at min Frelser lever". Job. 19, 25. Johannes glædede sig ved disse Ord i sin Landsforvisning paa Patmos. "Jeg er den levende", (Aab. 1, 19) var den ligefremme, men høie Hilsen, hvormed Frelseren tiltalede ham, da han aabenbarede sig for Apostelen i al sin forklarede Manddoms Glans. "Dette er Vidnesbyrdet" (eftersom hele Evangeliet er indesluttet i disse Ord) "at Gud har givet os det evige Liv; og dette Liv er i hans Søn". 1 Joh. 5, 11. Den hellige Paulus begynder Romerbrevets ottende Kapital, hvori han tegner det reneste Billede af en Kristens Væsen og Standpunkt, med: "ingen Fordømmelse", og slutter med: "ingen Skilsmisse". Hvorfor ingen Skilsmisse? Jo, fordi den troendes Liv er forenet med hans tilbedelsesværdige Anfører og Gjenløser.

Den forløste Menneskeslægts Hjerte, der er paa Tronen, udsender sine mægtige Pulsslag gjennem hvert Lem paa Legemet, saa at, før den troendes aandelige Liv kan tilintetgjøres, maa Almagten blive Svaghed, og Uforanderligheden maa blive foranderlig.

Dyrebareste Jesus! "Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det". Ps. 119, 140.

Og jeg giver dem et evigt Liv, og de skal slet ikke fortabes evindelig, og ingen skal rive dem af min Haand, Joh. 10, 28.