Jesu Ord af J R Macduff

Otteogtyvende Dag. Det salige syn.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Salige er de rene af hjertet; thi de skal se Gud. Matth 6,8.

Det er himmelen! Dette Jesu Ord viser, at de forklaredes salige tilstand ikke afhænger af rummet, men af væsenet, at deres salighed bestaae i den fulde beskuelse af Gud. Vor opmærksomhed bortledes fra alle uvisse og ubestemte gisninger angaaende den tilkommende saligheds nærmere omstændigheder. Det ene store betragtningsemne er Guds egen beskuelse. Den eneste store lærdom, som indskærpes hans folk, er at voxe i den hjertets renhed, uden hvilken ingen kan se Gud eller nyde nogen salighed. "Guds rige kommer ikke saaledes, at man kan pege derpaa, thi se Guds rige er inden i eder". Luc.17,20.21.

Min læser! Har du opnaaet nogen saadan renhed og beredelse? Den himmelske stads gader begynder paa jorden. Allerede her maa vi blive hellige og nyde nogen forsmag af den tilkommende salighed. Hvem har ikke erfaret, at livets lyksaligste stunder var de, da vi vandrede i samfund med Gud? Da vi saa bort fra os selv og fæstede øiet paa Jesus med enfoldig, stadig og udelt længsel? Hvad er vel himmelen andet end sjelens ubetingede overgivelsse til ham uden nogen tanke til det onde, uden at behøve at frygte, at den indre fordærvelse skal virke sammen med den ydre fristelse. Hver tanke skal da tages tilfange under Christi lydighed. Ingen stræben mod hans villie skal da være tilbage, men alt er i salig overensstemmelse med, hvad han vil. Hele vort væsen er gjennemtrængt af hellighed. Forstanden er renset og forædlet, alle kræfter helliges til hans tjeneste. Erindringen er nu et helligt forvarringsrum for rene og gode gjerninger. Hjertets begjæringer klædBer ikke mere ved det jordiske. Kjærligheden er kun til Gud, Guds ære er vort maal for hver af det udødelige livs tanker, følelser og ytringer. Men et ord, hjertet er en klar kilde uden noget, som gjør dens vand urent. Ingen sorgens engel kommer og oprører dammen. Livets nat er vor evigt borte, o gnu er det den evige morgens herlighed. "Jeg, jeg skal beskue dit ansigt i retfærdighed, jeg skal mættes, naar jeg opvaagner efter din ligelse." Ps 17,15.

Ja, dette er himlen indvortes og udvortes, - hjertets renhed og Gud alt i alle. Rimeligvis findes der ogsaa andre mere underordnede aarsager til fryd for at forhøie de gjenløstes salighed, saaledes omgangen med helgene go engle, gjenforeningen af ved døden, adskilte venner o.s.v.; men alt dette er dog intet mod, den store og overveiende salighed. "Og Gud selv skal være med dem og være deres Gud, og de skal se hans ansigt". Aab 21,3.

De troende er ligesom solrosen (?). de vemder sine ansigter mod retfærdighedens sol og hænger bladene med sorg og bedrøvelse, naar denne sol er borte. I himmelen skal billedet blive fuldkomment. Der skal hver blomst i den himmelske urtegaard vende sig mod Gud, badende sine rene farver i den overstrømmende herlighed.

Min læser! Maa det blive din lod under denne skyfri himmel at skue alle de under, som indesluttes i disse saa følgende Ord:

"Vi skal vorde ham lig, thi vi skal se ham som han er". 1 Joh 3,2.

Og hver, som har dette haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. 1 Joh 3,4.