Jesu Ord af J R Macduff

Niogtyvende Dag. De mange værelser.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: I min Faders hus er mange værelser. Joh 14,2.

Ved disse "Jesu Ord" faar vi et blik ind i fædrehuset! Han trøster sine med tilsagn om, at deres pilegrimsvandring snart er tilende, og at det flytbare tabernakel skal ombyttes med de evige "boliger". Det skal heller ikke blive et fremmed sted, men et Faderhjem, hvor en Faders velkomsthilsen venter os. Der findes rum for alle. Mange har allerede gaaet ind gjennem de straalende porte. - Patriarker, profeter, helgener og martyrer, unge og gamle, og endnu er der rum.

Pilegrims løsen her paa jorden er: Vi har her ikke en blivende stad, men søger efter den tilkommende. Ebr 13,14. Endog sabatsteltet maa her nedtages. "Staa op, lader os gaa herfra". Men i himmelen bliver hver troende en pille i Guds tempel, og han skal ikke ydermere gaa ud. Aab 3,12. Her er blot gravboligen at gaa ind i og forblive en liden stund. Her har vi ingen eiendom, vi er blot husholdere, men disse mange værelser, det er vor uforgjængelige arv. Engang indkommet faar vi for bestandig forblive der.

Tænk ogsaa paa Jesus, som gik hen og beredte disse værelser: "Jeg gaar bort at berede eder sted". Hvilken underbar tanke! Jesus er nu i himmelen med sin forsamlings vel. Han kan ikke i hele sit vidtstrakte rige finde et sted passende til evig bolig for sine forlåste; thi han siger: Jeg vil skabe en ny himmel og en ny jord, - jeg vil grunde et nyt rige.

Kjære læser! Lad udsigten til bolig til evig tid i dette "Herrens hus forsone dig med alle de lidelser og gjenvordigheder, som møder dig paa din nuværende vei, forsone dig paa din nuværende vei, forsone dig med din pilegrimsvandring og din pilegrimskost. Lad Ordet, det saa tydelig taler om et hjem, lede dig paaa veien og faa dig til at glemme de vover, der adskiller dig fra maalet, eller dog faa dig til at betragte dem som minder til at naa den forønskede havn. "O!" siger en gudfrygtig mand, "man kan læse, skrive, bede, æde og drikke samt lægge sig til hvile med den tanke: snart at være i himmelen."

Min Faders hus! Hvormangen døende sjel er ikke bleven opmuntret og trøstet ved tanken paa disse herlige boliger, som han skimter gjennem gravens taage, - og de grædende venners taarer er standset ved erindringen om ordene: "Elsker i mig, saa glædes I over, at jeg sagde, jeg gaar til min Fader". Døden er virkeligheden blot indgangen til dette vor Faders hus. Vi taler om dødens skygge; det er blot den skygge, som falder paa døren, mens vi et øieblik staar og banker paa porten. Næste øieblik høres Faderens velkomsthilsen:

"Min søn, du er altid hos mig, og alt, hvad mit er, er dit".