Jesu Ord af J R Macduff

Tredivte Dag. Den forjættede Tilbagekomst.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger. Jeg kommer igjen og vil tage eder til mig, at, hvor jeg er, skal I ogsaa være. Joh. 14, 3.

Atter et Løftes Ord, angaaende Forsamlingens "salige Haab". Sørgende Pilegrime, aftør eders Taarer: Snart slaar Morgentimen, og den nedtrykte og betyngede Skabnings Suk skal ikke længere høres. Tiden fuld af Arbeide og Lidelser skal være tilende. Den tusindaarige Sabbatshvile er forhaanden. Snart skal vi høre Jesus gjentage, hvad han sagde om Lazarus. "Jeg gaar hen for at opvække ham af Søvnen", men nu vil han sige dette om alle sine hellige. Eders elskede Herres første Ankomst skete under Fornedrelse og Lidelse. Hans Navn var "Smerternes Mand". Han maatte vandre sine Lidelsers Veie frem gjennem Mørke og Miskjendelse. Den eneste Krone, han bar, var en Tornekrone, men naar han atter kommer, "skal han anden Gang uden at være Syndeoffer, sees af dem, som forventer ham til Saliggjørelse", (Ebr. 9, 28.), og aldrig mere skal han da forlade dem, men optage dem til sig i sit Rige! hvor de evigt skal dele hans Trone. Man kan maaske synes han bier. Den ydre Naturs jevne Gang og sædvanlige Forretninger giver intet Tegn til hans Ankomst. Aarhundreder er forbigangne siden han udtalte Løftet og alligevel tøver han. Endnu ser man intet Tegn til Dagen; vi synes forgjæves at lytte efter hans Vogns Hjul, - Herren forhaler ikke Forjættelsen. 2 Petr. 3, 9. Han har givet dette "Ord" tilligemed saamange flere, som du skal have i Erindring og stole paa: Jeg skal komme igjen. Han gjør det nok, han har ikke sveget dig før, Han vælger Tiden.

Hvem kan fatte al den overstrømmende Salighed, som er forbunden med hans Tilbagekomst? Den ældste Bro der kommer for at føre hjem alle sine yngre Brødre! Den sande Josef aabenbarer sig med uudsigelig Kjærlighed og Ømhed for de forud srygtende Brødre, for at tage dem til sig. Ikke nok med at anvise dem et Kongerige, men fom om al hans Glæde var afhængig af deres, siger han: "Der jeg er, skal og I være." Den, som sidder, han vil jeg give at sidde med mig paa min Trone. Aab.3, 21.

Troende Sjel! Kan du i dette Øieblik med Apostelen sige: "Hvem vi ikke har kjendt og dog elsker, hvem I nu ikke ser og dog tror paa?" 1 Petr. 1, 8. Tænk dig, naar du faar se ham Ansigt til Ansigt og for evigt. Dersom du kan tale om salige Stun! der her i en Verden fuld af Synd, med dit bedragelige Hjerte og din ufuldkomne Kjærlighed, hvorledes vil saa ikke disse Stunder blive, naar du bliver hensat i en syndefri og sorgfri Tilstand, med nye, rene og hellige Begjæringer, naar du faar se Kongen i al hans Herlighed! Hvor fornøieligt og trøstende et Brev fra en fraværende Broder end er, saa er det dog en ringe Erstatning for den personlige Omgang med ham. Din paa Tronen værende Broder taler nu til dig blot gjennem sit Ord og sin Aand, men snart skal du optages i hans umiddelbare Nærhed og faa se ham "saa som han er". Da skal han selv forklare dig fine underbare Naades Raadslagninger, lede dig fra Kilde til Kide med levende Vand og med sin milde Haand aftørre den sidste Taare af dit Øie: Tænk: Himlen, et evigt Hjem hos Jesus! "Hvor jeg er, der skal og I være."

Han har lagt et herligt Tillæg til disse Ord, hvorpaa "han lader os haabe". Han, som vidner disse Ting, siger: Ja jeg kommer snart! Amen. Aab. 22, 20.