|
Gamle tekster
Jesu Ord af J R Macduff
Enogtredivte Dag. Den sidste velsignelse.
Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Salige er de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Luk. 12, 37.
Guds Barn! Er dette Tilfældet med dig? Venter du din Herres Tilbagekomst? Er dine Lænder omgjordet og din Lampe tændt? Om du idag skal høre Anstriget: "Se Brudgommen kommer", kunde du da med Glæde svare: "Se det er min Gud, paa hvem jeg har ventet!" Naar han kommer, kan vi ikke sige; lange Tider kan gaa forinden; Aarhundreder kan forløbe, men enten han kommer snart eller ikke, saa kommer han dog sikkert; - ja i Virkeligheden er vor Dødsdag for os hans Tilkommelse.
Kjære Læser! Opsæt ikke med alvorligt at berede dig til den Dag. Lad dig ikke bedaare af Spotterens Raab: "Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse" 2 Petr. 3, 4. Se til, at ikke Verden, som er udenom dig, faar Overhaand over dit Hjerte og fortrænger den gode Aand, som er inden i dig. Du ved ikke, naar du kaldes frem. Se derfor til, at du saar før Høstetiden. Opsæt ikke med mere til Dødstimen end at dø og roligt at anbefale din Sjel i Jesu Hænder. Af alle Stunder er den den mindst skikkede til at faa Skibet lastet. Det er ikke den beleilige Tid at gjøre Livets vigtigste Gjerning, naar Livet holder paa at flygte bort. Det er ikke da man skal begynde at vaage, naar man kaldes til at træde frem for Gud.
Har det aldrig vakt din Opmærksomhed, at Jesus saa ofte blandt sine milde Ord gjentager Opfordringen til at vaage? At dette Raab lyder ligesom Stormklokkens Lyd mellem en himmelsk Musiks Toner for at vække Kirken af sin Slummer og Verden af sin Dødssøvn. O, lad dette Herrens Ord bringe » dig til at falde paa Knæ med det Spørgsmaal: "Er jeg i Sandhed en Christi Tjener?" Har jeg taget min Tilflugt til ham, og hviler jeg ved ham, min eneste Frelser? Eller bier jeg endnu ligesom Loth, medens jeg skulde flygte? Sover jeg, medens jeg skulge vaage? og er jeg forsømmelig og letsindig, medens en lang Evighed venter for min Dør? - Han er min sidste Tilflugt; uden ham har jeg tabt alt.
Troende Sjel! Du, som staar paa Vagt, vær udholdende og opmærksom. Kom ihu, hvad som menes med at vaage. Det er ikke en drømmende Tilstand, en uvirksom Dvale, men det er en hellig Nidkjærhed for at bevare Hjertets Renhed og stadige Opmærksomhed mod Synden. Et helligt Liv er den eneste og bedste Beredelse til en salig Død. Søg at overtyde dig selv om, at Kongen kommer, siger Ruthersord. Læs hans Brev, som han har sendt os, og hvori han siger: Se jeg kommer snart, hold ud med at vaage, indtil det dages i Østen.
Lad disse Jesu Ord, som vi har betragtet i denne lille Bog, være ligesom de gyldne Bjælder, som fordum hang paa den tjenestgjørende Offerpræsts Klæder; lad dem klinge lifligt for det aandelige Israel og minde om, at den rette Offerpræst endnu lever og virker godt for os i det allerhelligste, og at han snart kommer til os igjen for at udgyde sin Velsignelse over sin ventende Forsamling. Vi har nu havt en kjær Sysselsættelse med at opsamle "Smuler", som er faldne fra "vor Herres Bord". Snart skal vi ikke alene have hans Ord, men ham selv nærværende; ikke Smulerne fra hans Bord, men evigt nyde hans eget Selskab.
"Amen, ja, kom Herre Jesus!"
Saa trøster eder nu indbyrdes med disse Ord. 1 Thess. 4, 18.
|