Gamle tekster

John Calvin

Afvænnet fra denne verden - En lille bog om det kristne liv

Hvad end af problemer der kommer til os, så skulle vi altid rette vore øjne på Guds formål for at træne os til at tænke liden om dette nuværende liv, og inspirere os til at tænke mere på det fremtidige liv. For Gud ved meget vel at vi er tilbøjelige til at elske denne verden af naturlig instinkt. På den måde bruger Han de bedste midler til at drage os tilbage og ryste os fra vores søvn, så at vi ikke bliver helt fanget i sølet af vores kærlighed til denne verden.

Vi alle, igennem vores hele liv, ønsker at agere som om vi længtes efter himmelsk udødelighed og stræbe som det vigtigste efter det. Sandelig, vi dømmer det for skammeligt ikke at adskille os, på en måde, fra vilddyrene, hvis forhold ville være meget det samme som vores, hvis vi ikke håbede for evigheden efter døden. Men undersøg planerne, det vi higer efter, handlingerne af hvad du end ønsker, og du vil finde dem at være helt igennem jordiske. På denne måde ser vi vores dumhed. Vort sind, er blevet sløvet ved at blive blindet af stiren på den tomme velstand, magt, og ære, og vi kan ikke se længere end disse ting. Og vore hjerter, bebyrdede med grådighed, ambitioner, og lyster efter at få, kan ikke rejse sig højere end disse ting. Alt i alt, vores hele sjæl, er fanget af disse tillokkelser af kødet, og søger dens lykke på jorden.

For at modstå denne ondskab, lærer Herren Hans folk om tomheden af dette nuværende liv gennem konstante lektier i lidelse. På denne måde, så at Hans folk ikke lover dem selv ophøjelse og fred uden afbrydelse i dette liv. Han tillader ofte dem at opleve problemer og angrebet ved krige, oprør, røveri, og anden skade. Så at de ikke glaner med for meget grådighed på svage og vakkelvorne rigdomme, eller hviler på dem som altid besiddende dem. Han reduserer dem til fattigdom – eller i det mindste begrænser dem til meget lidt velstand – gennem exil, goldhed i landet, ild, eller andre måder. Så at de ikke er fristet for meget til at tage del i fordelene af det ægteskabelige liv. Han lader dem være frustrerede ved forbrydelser fra deres ægtefælle, ydmyger dem ved deres børns ondskab, eller volder sorg på dem ved tab af et barn. Men, der er tider, hvor Gud handler mere barmhjertigt med Hans folk. Men når Han gør dette, så at de ikke bliver opblæste med stolthed eller pumpet op med selvtillid, så sætter Han for deres øjne sygdom og fare for at lære dem hvor ustabil og flygtende disse gode ting er som kommer til mennesker. Vi skal en gang dø. ”Det er godt for mig at jeg var plaget, så at jeg måtte lære dine vedtægter. (Salme 119.71)

I sidste ende, får vi meget ud af disciplinen fra korset, når vi lærer at dette liv, betragtet i sig selv, er problematisk, turbulent, tilbøjelig til megen ulykke, og aldrig helt lykkelig, og at når ting vi betragtede som gode i dette liv er usikre, passerende, tomme, fordærvede fordi de er blandet med mange onder. Og fra dette konkludere vi ligeviis, at de skulle forvente og håbe på intet andet end problemer i dette liv, og at vi skulle sætte vore øjne på himlen, hvor vi forventer vores krone. Vi skulle så sandelig forstå, at vor sjæl vil aldrig alvorligt rejse til længslen og fordybelsen af det fremtidige liv før, at det har lagt i blød af foragt for dette nuværende liv.

With permission from:
A litte book on the christian life, John Calvin
Ligonier Ministries

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media