Gamle tekster

John Hyde, en bønnens apostel
af E. G. Carre

FORORD

. . . Lad os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntrer hverandre til Kærlighed og gode Gerninger . . . og formaner hverandre, og det saa meget mere, som I ser, at Dagen nærmer sig. Hebr. 1O, 24-25,

Da jeg for c. 1 Aar siden læste denne Bog første Gang, blev jeg meget betaget af den, af Aanden i den, af selve den kristne Personlighed, som her er skildret saa sympathisk.

Idet jeg gik ud fra den Regel, at det, som har bragt mig Ansigt til Ansigt med min Herre og Frelser - til Opbyggelse, ogsaa vil have den Virkning paa andre, skrev jeg til Udgiveren og bad om Tilladelse til at lade den oversætte paa dansk, for at mange flere kunde faa Adgang til de Velsignelser, der saa rigt strømmer En i Møde under Læningen.

Jeg fik Tilladelsen og glæder mig nu over at kunne sende Bogen ud, da jeg er vis paa, den har meget at lære den troende Menighed i Danmark.

For mig staar det saadan, at Missionær Hyde, om hvis kristne, af Guds Aand gennemtrængte Personlighed, Bogen handler, mer end noget andet Menneske, jeg kender, være sig personligt eller gennem Litteraturen, minder mig om min Herre og Frelser selv.

Det, som for mig er det ny, skønt det er lige saa gammelt som Kristendommen, er den i vor travle Tid, selv midt i Kristenheden forsømte Side af Efterfølgelsen, som John Hyde fik Lov til paa saa stille og rigt velsignet en Maade at give os nogle Timers Anskuelsesundervisning i, nemlig Lidelsens Side, det at gaa ind under ]esu Lidelser og Byrder og bære dem med ham - lad os bare sige det lige ud - under Taarer og vedholdende Forbøn, indtil Byttet er vristet ud af Fjendens Klør, og Svaret - Sejren - kommen fra Naadens Trone.

Man maa nok i denne Sammenhæng mindes Jesu Ord: "Vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet skrøbeligt."

En af de Fristelser, som jeg er mest bange for at falde for, fordi den paa Missionsmarken ligger saa nær og kræver saa mange Ofre - og hvem ved, om det er stort anderledes i Hjemlandet! - det er Fristelsen til at blive Vanemenneske, til daglig at omgaas Hedninger, Muhammedanere og uomvendte "kristne" som om det var den naturligste og selvfølgeligste Sag af Verden ; det er her, vi trænger til Jesu Sind, her, vi maa gaa ind under hans Byrde, frivilligt blive delagtige i hans Lidelsers Samfund, saa det bliver os den naturligste Sag af Verden at bære vore Omgivelsers Synd, deræ hele gudløse Tilstand paa vort Hjerte og i vore Forbønner hen til ham, der har alt rede til at tage imod dem i sin Frelserfavn. -

Hvor en troendes Hjerte tørster efter dette! - ikke? Thi kun paa den Maade bliver man en "Medarbejder" efter Guds Hjerte.

Det er forholdsvis let at være travl i Guds Rige, optaget af Arbeide til op over Ørene, men at tage sig Tid til "at bede en Sag igennem", det er vel det sværeste af alt, ligger langt over Menneskekræfter; det kan end ikke den travle; det kan kun Guds Aand selv gennem det Menneske, der af ham har modtaget Jesu Sind og lært at bære hans Byrder, hans Smerter.

I denne Bog, som hermed sendes ud til Jesu Venner i Danmark stifter man Bekendtskab med en Mand, som i en forunderlig Grad havde dette ]esu Sind.

Lad være, at der for danske Læsere kan være et og andet fremmed, der frister til Kritik; lad være, at der er dem, der vil finde, at Skildringen nærmer sig Menneskeforgudelse - og jeg veed, at nogle har fundet det, - for mig har Bogen været til stor Velsignelse; den har mer end een Gang ydmyget mig til Taarer, og der skal næppe være nogen, der læser den uden stille og lille og med brændende Længsel efter større Troskab at blive stedt Ansigt til Ansigt med selve "Smerternes Mand", hvis hele Stræben, hele Kamp i Bøn for den faldne ]ord Nat og Dag gaar ud paa at vinde flere og bedre skikkede Medarbejdere i denne Forbønnens hellige Tjeneste til Frelse for dyrtkøbte Sjæle.

Det er ikke ]ohn Hyde, der kan lære os det, men det er Guds almægtige Aand, der vil gøre Jesus med hans guddommelige Kærlighed levende i os, om vi begærer det. Det at møde et Menneske som John Hyde skal ikke drive os til at efterligne ham og hans Metoder slavisk, men det skal hjælpe os til med knuste Hjerter at finde hen til ham, som ikke blot sønderknuser, men oprejser, saa vi ved at betragte ham med Kærlighedens Blik maa forvandles efter hans Billede fra Herlighed til Herlighed og blive Menneskefiskere efter hans Hjerte. Gud gøre denne Bog til en Velsignelse for Tusinder - vor store velsignede Frelser til Ære.

Syrien, d. 25. Marts 1925.
E. Prip.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media