Gamle tekster

Kongesønnen Billy Bray
af F W Bourne

KAPITEL V.

Billy bygger atter.

"Hav Tro lil Gud!" Mark. 11,22.

Ikke længe efter, ai det første Kapel var bygget, fortæller Billy, at Gud sagde til ham: "Du har været mit Redskab til at bygge Bethel Kapel; nu vil jeg ogsaa bruge dig til at bygge et i Kerley Downs."

Da han fik den Besked, troede han det og glædede sig storlig over, at han agtedes værdig til at arbejde for saa god en Mester som Himlens og Jordens Konge.

Kerley Downs var en Landsby ikke ret langt fra, hvor Billy boede. Her plejede at blive prædiket i et almindeligt Hus. De Venner, som samledes der, havde forsøgt at faa bygget et Kapel; de havde ogsaa samlet nogle Penge sammen dertil; men alligevel blev det ikke til noget. En Mand lilbød Billy, at dersom han vilde bygge et Kapel, maatte han faa en Grund paa hans Mark. Billy sagde da til Prædikanten, at dersom de ikke snart begyndte at bygge, saa gjorde han det, da han nu havde en Grund. Et Møde blev sammenkaldt, og de drøftede Sagen. Men da det kom til Stykket, lod de Billy i Stikken allesammen.

Saa begyndte han og hans lille Søn da at arbejde. Et Sted fik han nogle Sten. Markens Ejer laante ham Hest og Vogn, saa han kunde hente dem, og snart var Arbejdet i fuld Gang.

Den Uge, hvor Billy arbejdede i Minen om Formiddagen, tog han fat paa Kapellet, saa snart han havde spist Middagsmad, og saa blev han ved, saa længe han kunde se. Den følgende Uge arbejdede han ved Kapellet om Formiddagen og i Minen om Eftermiddagen. Undertiden var han i Minen om Natten, saa arbejdede han paa Kapellet hele Dagen. Desuden havde han selv en Have med Kartofler i at passe, og om Søndagen gik han mange Mil for at prædike forskellige Steder. Ofte var han i Virksomhed 20 Timer i Døgnet: men Gud gav ham Kræfter dertil.

Da Murene var ført saa højt op som til det øverste af Døren, sagde Djævelen til ham: "De er alle gaaet deres Vej og har ladet dig være ene om Kapellet; i dit Sted vilde jeg ogsaa gaa min Vej og opgive Kapellet:

Men Billy svarede: "Djævel, kender du mig ikke bedre end det? Med Guds Hjælp skal jeg faa Kapellet fuldførte". Saa snakkede Djævelen ikke mere om det.

Kapellet blev da færdigt.

Men den første Søndag var en Skuffelse for Billy; thi en klog, men død Prædikant var sat til at tale der.

Næste Søndag var det imidlertid hans Tur, og saa tog han fat med alt det Liv, som Gud havde fyldt hans Sjæl med. Den Dag blev to omvendte til Gud. I Løbet af det første Aar blev det til femten, saa vidt han kunde holde Regnskab dermed.

Det var en stor Fryd for ham; thi naar han undertiden havde været træt af Arbejdet, og hans Hænder var fulde af Vabler, saa havde han glædet sig ved den Tanke, at om Kapellet kunde staa i hundrede Aar, og blot eet Menneske blev frelst hvert Aar, saa var det hundrede i alt: og det var Løn nok for ham. Da nu de to første kom, saa sagde han, at det var allerede Løn nok for al hans Møje, og da det blev til femten, kendte hans Glæde ingen Grænser.

Kapellet havde tre Vinduer paa den ene Side, og Folk kaldte det spottende for "Tre-Øje". Senere blev det udvidet og fik seks Vinduer. Billy sagde da, at de maatte godt kalde det "Seks-Øje"; det gjorde ingen Ting; thi der var allerede saa mange Sjæle, som paa det Sted havde lært at prise Gud, at Lovprisningen aldrig mere vilde ophøre.

Da Kapellet i Kerley Downs var færdigt, manglede der en Talerstol. Billy gik til en Auktion for at se, om han kunde finde noget, der kunde bruges. Og ganske rigtigt, der var en trekantet Disk.

"Det er netop, hvad jeg ønsker," raabte Billy; "naar jeg saver det bageste af, Slaar et Bræt paa foran og stiver den lidt af, saa kan en Prædikant udmærket staa paa den og prædike."

"Hvad tror I vel, den kommer til at koste?" spurgte han nogle Mænd, som stod der.

"Seks Shilling," var Svaret.

Men da de hørte, hvad den skulde bruges til, udbrød den ene: "Hvad, er det Billy Bray?" og saa gav han ham seks Shillings til at købe den for.

Lidt efter blev Disken raabt op. Billy forstod sig ikke paa at være til Auktion, saa han rakte straks sin Haand ud og raabte:

"Her er seks Shillings for den, Hr. Auktionsholder! Jeg skal bruge den til Prædikestol."

Alle lo ad Billy.

»Seks Shillings budt! Seks Shillings raabte Auktionsholderen.

"Syv!" blev der sagt bag ved ham.

"Syv Shillings er budt! Syv Shillings!"

"Nej, det var kun seks" raabte Billy. "Her er Pengene!"

"Syv Shillings! Ingen bedre?"

Og saa faldt Hammeren.

Til Billys store Forundring var det ikke ham, der havde faaet Disken. Lidt nedslaaet sagde han:

"Ja, det maa min Fader bedst forstaa. Men nu maa jeg i hvert Fald give Manden de seks Shillings tilbage."

Manden var imidlertid gaaet, og Billy kunde ikke vente at træffe ham senere. Det var værre end det andet.

"Jeg vil gaa hjem og fortælle min Fader det," sagde han saa og gav sig paa Vej til det ny Kapel. Han var en lille Tid derinde og gik saa videre let om Hjertet, forvisset om, at det skulde alligevel blive godt til sidst.

Da saa han en Mand komme kørende med Disken.

"Jeg vil følge bagefter og se, hvad der bliver af den," tænkte Billy.

Vognen standsede ved et Hus i Nærheden, og Disken blev læsset af. Men de søgte forgæves at faa den ind i Huset. De vendte og drejede den, men den var og blev far stor.

"Det var dog skammeligt!" raabte Ejeren; "jeg har givet syv Shillings for den, og nu er der ikke andet for end at hugge den i Stykker og bruge den til Brændsel."

Han stod med Hatten i Haanden og tørrede Sveden af sin Pande. Da kom Billy og lagde Haanden paahans Skulder.

"Jeg vil give dig seks for den, dersom du vil køre den hen til mit Kapel."

"Ja, vel vil jeg det," sagde Manden, glad ved at slippe saa godt fra det.

"Nu skal Gud have Tak!" raabte Billy; "det ligner Ham just. Han vidste, at jeg ikke kunde bære den selv, og saa fik Han denne Mand til at køre den for mig"

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media