|
Gamle tekster
Kraft til tjeneste, og kamp imod mørkets magter
af Jessie Penn-Lewis
DÅB I HELLIGÅNDEN
Kan enhver troende i vore Dage opleve en Daab med den Helligaand, saaledes som Diciplene oplevede det Pinsedag?
Hvis dette Spørgsmaal blev stillet til mig, vilde jeg uden Tøven svare "Ja". Hvis du selv har oplevet det, har du heller intet andet Svar at give. Du er bleven færdig med at diskutere og fremsætte Teorier, du ved. Der er nogen, der siger, at Udtrykket er forkert, men Erfaringen staar fast. I Ap. Gj. 11.16 bruger Apostlen Peter Ordene: "I skal døbes med den Helligaand" med Henblik paa den Iførelse af Kraft, som han og de øvrige Mænd og Kvinder modtog Pinsedag, og jeg er ude af Stand til at finde andre Ord, der bedre giver Udtryk for denne afgørende og betydningsfulde Oplevelse.
Førend vi gaar over til at tale om, hvori denne Iførelse af Kraft bestaar og Forudsætningerne for at modtage den, vil det være nyttigt udfra Beretningerne i den hellige Skrift at fastslaa følgende Punkter:
a. Det er muligt at være døbt til Jesu Navn, uden at have modtaget Daaben med den Helligaand. I Ap. Gj. 8,16 staar der, at de troende i Samaria var bleven døbt "til den Herres Jesu Navn", men at Helligaanden "endnu ikke var falden paa nogen af dem."
b. Det er muligt at have mødt den opstandne Herre, uden at være fyldt med Kraft til Tjeneste. Dette fremgaar klart af Beretningen om Paulus' Oplevelse, saaledes som den er skildret i Ap. Gj.9.5-17.
c. Det er muligt at blive døbt med Helligaanden uden ydre Omstændigheder af nogensomhelst Art, saaledes som det skete med dem, som hørte Ordet i Kornelius' Hus. Ap. Gj. 10,44-48.
Apostlenes Gerninger, der fortæller om, hvorledes Helligaanden kom til Menigheden i de første Dage, har mange Eksempler paa, hvor forskelligt Helligaanden arbejder med og iblandt Mennesker. Gud arbejder ikke efter et fastlagt System. Men Helligaanden er en Person, og der kræves visse Forudsætninger for at samarbejde med Ham i hans Gerning, og hvorsomhelst disse
Forudsætninger er til stede, der virker Han.
Vi lever i Helligaandens Tidsalder, der begyndte, da Han kom Pinsedag. Løftet om Helligaanden gælder lige saa fuldt i Dag, som i den første kristne Tid. Paulus forklarer os i sine Breve Helligaandens Gerning, Opbygningen af Kristi Legeme, men i Apostlenes Gerninger hører Vi om de forskellige Maader, paa hvilke Helligaanden giver sig til Kende for Menensker. De troende i Samaria var "døbt til den Herres Jesu Navn", men de trængte alligevel til, at der blev bedt for dem, "at de maatte faa den Helligaand". Der er ogsaa mange troende Mennesker i vor Tid, som trænger til det samme. Der er Mennesker, der har haft et personligt Møde med den opstandne Frelser og er fuldt overgivet til Ham, men som alligevel mangler den "Fylde", som Paulus modtog efter sit Møde med Frelseren, og som satte ham i Stand til straks at tale Ordet med Frimodighed.
Der er ogsaa i vore Dage talrige Guds Børn, der klart har modtaget Helligaanden som en Virkelighed, og som kender Ham, men de har ingen Kraft til Tjeneste. De har opfyldt Betingelserne for Helligaandens Iboen ved en helhjertet Overgivelse af deres Villie til Gud. Deres Hjerter er renset for Kærlighed til Synden, og idet de lever op til det Lys, de har, bærer de Aandens Frugt: "Kærlighed, Glæde, Fred ..." i deres Liv; men det betyder for dem hovedsagelig en indre Sejr og Samfund med Gud med kun ringe Kraft til uadgaaende Tjeneste.
De har ikke forstaaet, at ogsaa Kraften er knyttet til Helligaandens Person, og at de i Kraft af deres Forening med Sejrherren fra Golgata har Lov til at regne med Helligaanden som Kraft til Tjeneste saavel som til Helliggørelse. Vi skal modtage Helligaanden som en Person, der er Kraft. I samme Grad, som den troende tilegner sig denne Sandhed, vil Helligaanden aabenbare sig som den, der giver Kraft til Tjeneste. Læg nu Mærke til:
|