Gamle tekster

Kraft til tjeneste, og kamp imod mørkets magter
af Jessie Penn-Lewis

HVORFOR MISTER TROENDE MENNESKER GLÆDEN OG FRIHEDEN

Hvorfor mister troende Mennesker Glæden og Friheden, de modtog ved Helligaandens Daab?

Hovedaarsagen er den, at der er saa faa, der klart forstaar de aandelige Love for at bevare en frigjort Aand i Samfund med Helligaanden.

Lad os antage, at et troende Menneske modtager Helligaandens Daab og oplever, at hans Aand er sat i Frihed og fyldt med Lys, Frimodighed og Glæde. Men inden længe er der noget, der gaar skævt i det daglige Liv, og der kastes ligesom en Skygge over Aanden. Han forstaar ikke, hvad der har foraarsaget denne Skygge, og det er ham maaske næppe bevidst, at den er der, og derfor bliver den ved at være der. Nogen Tid efter sker der igen noget, hvorved der atter kommer en Skygge over Aanden, hvis Sagen ikke bliver gjort op. Samtidig staar Mørkets Magter paa Vagt. De siger: "Vi maa standse dette Menneske; hvis han fortsætter, og Helligaanden faar Lov til at arbejde frit igennem hans Aand, vil han gøre vort Rige Fortræd". De samler sig omkring ham og ligger paa Lur for at kaste sig over ham. Lidt efter lidt, gennem ydre Ting, maaske igennem Modstand eller Kritik, vokser Skyggerne langsomt. Der kommer Vanskeligheder og Besvær, og Mørkets Magter arbejder hele Tiden langsomt med at trykke Aanden dybere og dybere ned i Sjælens Kar, indtil den er helt nede, og Friheden i Aanden og Glæden og Lyset synes at være borte.

Nu kaster den troende sig paa sine Knæ og prøver at faa "Oplevelsen" tilbage. Men i sin Kamp for at genvinde, hvad han tror, han har mistet, vender han sig mere og mere indad, søger længere og længere ned i "Sjælen" - eller med andre Ord ned i sig selv - i Stedet for at vende sig opad imod Lyset og afkaste Skygger, Byrder, Skyer og alt, hvad der har samlet sig omkring hans Aand. Maaske tænker han slet ikke paa Eksistensen af "Ondskabens Aandemagter i det himmelske", der har samlet sig omkring hans Aand for at rive eller støde ham ned fra den himmelske Stilling.

I Stedet for ved Tro at kæmpe sig igennem skyggerne og fastholde sin Stilling "som skjult med Kristus i Gud" (Kol. 3,3), klager den stakkels troende sig for at faa sin "Oplevelse" igen! "Ha-ha" siger Fjenden "jeg skal give ham en Oplevelse", og han giver ham paa det sjælelige Omraade en Efterligning af det, som den troende tidligere har oplevet i Aanden. Nu er det i Legemet og paa Følelsesomraadet, det foregaar. Under skønne Billeder tilbydes Glæde, Frihed, Frimodighed og maaske meget andet i Tilgift, samtidig med at Sjælen gennemstrømmes af salige Følelser.

Hvis den troende ikke kender Forskellen imellem det aandelige og det sjælelige, vil han uden Betænkning lukke sig op for al denne "Oplevelse", og han udbryder: "Aah, jeg har faaet det altsammen igen, det som jeg har ventet efter saa længe. Det maa være fra Gud!"

Og det ser ud til at være rigtigt, indtil der er gaaet en lille Tid, og indtil Sporene af Fjendens Arbejde begynder at vise sig. Denne troende, der før var saa naturlig og barnlig, begynder nu at vise en stridig Aand, han tror, han er "ufejlbarlig" i sin Førelse, og han bliver dogmatisk i sine Paastande. Derefter mister han Evnen til at skelne Ret fra Uret paa Omraader, hvor der kræves en fintmærkende Samvittighed, og langsomt vinder Fjenden Terræn, indtil den "herlige" Oplevelse en skønne Dag er forsvunden, og han forstaar, at han er bleven bedraget af den listige Fjende.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media