Kraft til tjeneste, og kamp imod mørkets magter
af Jessie Penn-Lewis

FAREN VED AT UDSLUKKE AANDEN

Faren ved at udslukke Aanden.

Men der er andre, der ikke faar en saadan "anden" Oplevelse. Fjendens Arbejde kan ligge paa en helt anden Linie. Jeg tænker paa de stakkels "udslukte" Sjæle. Der er maaske nogen af dem, der tror, at de har begaaet den "utilgivelige Synd", og derfor aldrig mere kan blive sat i Frihed. De har vendt sig indad og er blevet mismodige. Naar du taler til dem om Helligaandens Daab, ser de bedrøvet paa dig og siger: "Den fik jeg for ti Aar siden, men jeg har mistet den. Ak, det var kun en forbigaaende Oplevelse". Hvad er der i Vejen? De har en "udslukt Aand". Hvad var det, der slukkede den? Var det Synd? Nej, det behøver ikke at have været det fra først af. Det var blot en lille Skygge, der kom af ren Uvidenhed, men de forstod ikke hvordan de skulde bære sig ad med at afkaste Byrderne, der vilde lægge sig over deres Aand, og hvordan de skulde bevare Aanden frigjort, aaben og rede til Samarbejdet med Helligaanden.

Der findes mange Guds Børn, der engang har oplevet en afgjort og virkelig Indstrømning af Helligaanden i deres Aand, men de ydre Ting, med Mørkets Magter bag dem, drev Aanden ned i Sjælens Fængsel. Hvis saadanne troende blot kunde faa deres Aand sat i Frihed igen, vilde der blive Vækkelse.

Kære Guds Barn, har du en udslukt Aand? Du kan se tilbage til en Tid, da du vidste, at du var fyldt af Helligaanden, men et eller andet kom til at staa for dig som en Ulydighed overfor Gud, og Fjenden anklagede dig for det. Maaske sagde han, at du havde bedrøvet den Helligaand. Du prøvede paa at komme i den rette Stilling igen, men kunde ikke. Du forstod ikke, at det var Fjenden, der anklagede dig, og forstod ikke, hvordan du skulde staa ham imod og afkaste Skyggerne, der vilde lægge sig over din Aand… Du fandt dig i denne Anklage fra Fjendens Side, og den førte dig ind i Mørke, Skuffelser, Haabløshed og Fortvivlelse. Din Aand blev som sat fast i en Skruestik, og nu trænger den til at blive sat i Frihed, til paany at blive opladt, saa at Helligaanden kan strømme ind.

Far ikke vild igen ved at vende dig indad, men løft dine Øjne til Gud og sig: "Herre, sæt min Aand i Frihed og gør den igen til en Kanal, som din Aand frit kan strømme igennem", vær lydig overfor Gud efter det Lys, du har. Du har Lys nok til at se, hvor ganske anderledes det vilde være, hvis din Aand var frigjort i Stedet for bundet, og du kan vælge at lade Gud sætte den i Frihed. Der er en afgørende Forskel imellem at ønske en Ting gjort og tage Skridt til at faa den gjort. Du kan sige: "Herre, jeg ønsker det". Javel, men vil du virkelig vælge at lade Ham gøre det? Det vil sige, sætter du din Villie ind paa Guds Side, for at det skal ske? Thi kun naar et Menneske for Alvor vil, hvad Gud vil, kan Gud virke. "Hvis I bliver i mig . . . . da bed om, hvad I vil" — ikke om hvad I ønsker, men hvad I vil — og "det skal blive eder til Del".