Gamle tekster

Kraft til tjeneste, og kamp imod mørkets magter
af Jessie Penn-Lewis

BETINGELSERNE FOR AT MODTAGE KRAFT TIL TJENESTE

Betingelserne for at modtage Kraft til Tjeneste.

De, der har modtaget Helligaanden som en levende Virkelighed, og som har vandret i Samfund med Gud i nogen Tid, siger maaske: "Jeg har ingen Kraft til Tjeneste, og jeg indser, at jeg behøver en særlig Fylde af Aanden for virkelig at kunne tjene". Hvilke Skridt maa du da tage for at opnaa dette? Praktisk talt de samme Skridt, som jeg allerede har nævnt, men i en fuldere Grad af Tilegnelse og i en hel og fuld Overgivelse til Gud, være villig til at udføre en hvilkensomhelst Tjeneste, han maatte ønske, uden personligt Forbehold af nogensomhelst Art.

Før talte vi om en fuld Overgivelse til Gud, til at gøre hans Villie i det daglige Liv. Det, som det nu drejer sig om, er en fuld Overgivelse til Gud, til frit at lade Ham vælge, hvilken Tjeneste, du skal udføre, saa hvis han ønsker, du skal gaa til Køkkenet og tjene Ham der, du da vil være lige saa tilfreds med det, som hvis Han sendte dig op paa Talerstolen for at forkynde Evangeliet.

Der er mange troende Mennesker, der ønsker at blive døbt med Helligaanden for at faa mere Succes i Arbejdet, og andre ønsker det for at blive fri for Ulejligheden ved at studere Bibelen og forberede sig til at tale ved Møder. De siger, det vilde være herligt at kunne staa op og tale, ligesom Peter gjorde, men de glemmer den forudgaaende Undervisning, han havde faaet hos Herren igennem tre Aar, og hvorledes hans "Forstands Øjne" efter Opstandelsen var blevet opladte til at forstaa Skrifterne.

Jeg har selv modtaget Helligaandens Daab paa en saa bestemt Maade, at det altid vil staa lige saa tydeligt for mig i alle Enkeltheder, som det jeg oplevede, da jeg blev omvendt. For at gøre det klart for dig, vil jeg lige gennemgaa nogle Punkter, der markerer den Vej, ad hvilken Gud førte mig, først ved Modtagelsen af Helligaanden som en levende Virkelighed og senere tre Aar efter, da jeg modtog Kraften til Tjeneste.

1) Overgivelse til Gud og som Resultat deraf Sejr over Synd. 2) Afgjort Modtagelse af Helligaanden som en levende Virkelighed nogle Aar senere og deraf følgende Fred, Glæde o. s. v. Men endnu havde jeg ingen Kraft til at vidne der, hvor jeg skulde gaa angrebsvis frem. Nogle Aar senere kom 3) Overbevisningen om, at jeg behøvede en Udrustning med Kraft. I tre Aar tumlede jeg med Spørgsmaalet: "Er det muligt?" Jeg lagde det fra mig med den Tanke, at det ikke var for troende Mennesker i vore Dage. Men jeg kunde dog ikke blive fri for Spørgsmaalet, og til sidst blev det som et Nødraab: "Er der da ikke en Aandens Fylde, som kan frigøre mig til Tjeneste?" Jeg fik Svaret, da jeg mødte denne Kraft i et andet Menneske. Da var der ikke længere nogen Tvivl. Hvad den Sjæl ejede, var netop det, jeg søgte.

Lad mig - inden vi gaar videre - sige, at hvis du virkelig vil have denne Sag afgjort med Gud, maa du først komme til en dyb Overbevisning om, at der er en Udrustning med Kraft for dig personlig. Du kan ikke gaa videre, førend du er klar over dette. Jeg spildte, som jeg før sagde, tre Aar. Jeg læste Bøger om dette Emne, indtil jeg var udmattet af Skuffelse, for ingen af dem syntes klart at kunne sige, hvorledes denne Udrustning kunde faas. Jeg var ogsaa forvirret, fordi nogle sagde, at der var en saadan Udrustning, og andre sagde, at der ikke var det. Jeg var sønderslidt af Tvivl, indtil jeg blev overbevist ved i et andet Menneskes Liv at se det, som jeg søgte. Da sagde jeg: Jeg vil gaa direkte til Gud og bede Ham om bestemt at vise mig, om der ogsaa er en saadan Udrustning til Tjeneste for mig med Frimodighed og Frigørelse til at tale, som Peter gjorde det Pinsedag. Jeg vil prøve det for mit eget Vedkommende. Jeg lagde Bøgerne til Side tilligemed alle de forskellige Meninger og Teorier. I Fortvivlelse sagde jeg: "Jeg vil gaa til Gud". Fra da af indlod jeg ingen Tvivl mere, men var fast besluttet paa at ville have Klarhed for mit eget Vedkommende. Og medens jeg holdt mig nær til Gud, voksede der inde i mig et dybere og dybere Forsæt om, at jeg for enhver Pris vilde have denne Kraft til Tjeneste i Eje, indtil jeg til sidst raabte til Gud, at Han maatte tage alt fra mig, naar blot Han vilde besvare dette Raab. Det varede længe, før det kom dertil, men det medførte en saa absolut Overgivelse af min Villie til Gud, at jeg fra den Tid af aldrig har behøvet at kæmpe nogen Kamp for at overgive Villien. Jeg kunde sige, at Han maatte gøre med mit Liv, absolut hvad han vilde, hvis Han blot vilde give mig den samme Aandens Frihed, som Peter havde Pinsedag.

Peter var det Forbillede, jeg fremholdt for Herren. Jeg saa, at Peter ikke var "nervøs" hin Dag, og jeg følte, hvor haardt jeg trængte til at blive befriet fra en overvældende Nervøsitet og ligefrem Lammelse, der fuldstændig beherskede mig, naar jeg skulde tale. Jeg raabte: "Jeg ønsker at faa den samme Frigørelse, som Peter fik Pinsedag. Det er mig lige meget, hvad andre Kristne kalder det. Hvis "Aandens Daab" ikke er det rette Udtryk derfor, saa giv mig de rigtige Ord, som jeg skal bruge. Jeg er ligeglad med Udtrykket, jeg ønsker selve Tingen".

Paa denne Maade blev jeg ved at trænge ind paa Gud med en Styrke, der fuldstændig fik mig til at glemme Mennesker og alt, hvad de sagde angaaende denne Frigørelse til Tjeneste, som jeg søgte. Og derefter kom der til mig en dyb Hvile i, at Gud vilde gøre, hvad jeg havde bedt om, saa jeg kunde bie paa Hans egen Tid og Maade.

Saaledes lærte jeg den sande Betydning af dette, at "oppebie Faderens Forjættelse". Jeg var naaet til en Stilling, hvor jeg i rolig Afhængighed af Gud forventede, at Han vilde besvare min Bøn til sin egen Tid. Jeg fortsatte med mit sædvanlige Arbejde, ikke i Ligegyldighed, men med Udholdenhed i Tro paa, at en Dag vilde jeg faa den attraaede Gave. Men jeg blev haardt prøvet. Min Erfaring efter dette blev en dybere og dybere Følelse af, at alt slog fejl. Alt syntes at blive værre og værre i Stedet for bedre og bedre, som jeg troede, det skulde blive efter en saa gennemgribende og afgjort Pagt med Gud. Jeg syntes at miste alt, hvad jeg hidtil ejede. Jeg blev mere og mere nervøs og rystede, naar jeg talte til min Bibelklasse; alt syntes at gaa galt.

Derpaa fik jeg en ganske frygtelig Aabenbaring af, hvorledes mit "indviede jeg's Selvenergi dominerede i mit kristelige Arbejde. Denne Afsløring gjorde mig i Sandhed forskrækket, og den drev mig til i Ydmyghed at søge ind under Kristi rensende Blod. Det var Kristi dyrebare Blod, der rensede Hjertedybet fra Kærlighed til Synd, den Gang jeg modtog Helligaanden som en levende Virkelighed, men nu blev det Rom. 6,6-11, der hjalp mig, og jeg forstod Meningen med, at "vort gamle Menneske blev korsfæstet med Ham", og hvad Paulus mener med Udtrykket "korsfæstet med Kristus" (Gal. 2,20).

Efter dette kom der en Ventetid i rolig Bien paa Gud. Min Sag var i Hans Hænder. Den var afgjort med Ham, og Han maatte besvare min Bøn paa sin egen Maade. Saa blev tre ransagende Spørgsmaal tydeligt stillet mig af Guds Aand. Det første var dette: "Hvis jeg besvarer din Bøn, er du da villig til at blive upopulær?" "Upopulær! Blive kasseret! Ja, jeg er villig. Det har jeg aldrig tænkt paa før, men jeg er villig". Det næste Spørgsmaal, der kom, var dette: "Ønsker du denne Fylde af Helligaanden, hvis det fører til, at din Gerning tilsyneladende mislykkes i Stedet for at bringe glimrende Resultater?" Det var atter nyt Lys. Saadan havde jeg aldrig tænkt, at det kunde gaa. Jeg havde altid troet, at det vilde betyde, at Gemingen lykkedes. Men jeg samtykkede. Jeg sagde: "Ja, jeg vælger i Menneskers Øjne at lide Nederlag, hvis det er Guds Villie". Til sidst kom det tredie Spørgsmaal: "Er du villig til slet ikke at faa nogen Oplevelse?" "Men", sagde jeg, "jeg har altid tænkt, at Mennesker, der blev døbt med Helligaanden, fik en Oplevelse, fik Finney ikke det? og Asa Mahan? Hvordan kan jeg vide, at jeg har faaet Aandens Daab, hvis jeg ikke faar en Oplevelse?" "Er du villig til at vandre alene i Tro paa mit Ord uden nogensinde at faa en vidunderlig Oplevelse?" "Ja". Det var disse tre Spørgsmaal, Guds Aand stillede mig. Efter at have givet Svar fortsatte jeg med at bie paa Gud.

En Uge eller to forløb. Gennem nyt Lys, der blev kastet over Skriften, ledte Gud mig længere frem og førte mig ind i den rette Stilling overfor Hans Gerning. En Dag blev jeg slaaet af de Ord: "I skal hverken se Blæst eller Regn, men alligevel skal Dalen her fyldes" (2. Kong. 3,17). "Skal ikke se!" Ja, det havde jeg jo samtykket i. Jeg skal ikke se andet end "Dalen", min Bibelklasse - andre - skal blive fyldt.

Senere standsede jeg ved det Sted i Beretningen om Elias og Elisa, hvor der fortælles om, at da de vandrede sammen, inden Elias blev optaget, udtalte Elisa Ønsket om at maatte arve Elias' Aand og Kraft, hvortil Elias svarede: "Dersom du ser mig, naar jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til Del" (2. Kong. 2,10). Jeg forstod, at jeg blot skulde fæste mit Blik paa Kristus, saa vilde Han sørge for alt det øvrige. Ja, Herre, jeg vil holde mine Øjne fæstet paa Dig.

Der blev ogsaa kastet Lys over Ordene: "Medens de nu gik og talte sammen". Elias og Elisa gik og talte sammen, og ret som de talte med hinanden, var Elias borte! Saaledes er det, jeg skal gøre; gaa stille i Samfund med Herren og overlade alt til Ham. Han vil gøre for mig det, der skal gøres. Nu ser jeg, at Han netop var i Færd med at frigøre min Aand, bringe den til Hvile og tage al Anspændelse fra den, at den kunde blive stille og komme til at hvile i Ham. Saa kom den Morgen, da jeg vidste, at Gud havde hørt min Bøn. Det skete paa følgende Maade: 1) Det skete pludseligt, og uden at jeg i Øjeblikket tænkte særligt over Sagen. 2) Jeg vidste i min Aand, at Han var kommen. 3) Guds Ord blev levende for mig; det var som badet i Lys. 4) Kristus blev pludselig en levende Virkelighed for mig. Jeg kan ikke forklare, hvordan det blev klart for mig, men Han blev virkelig for mig. 5) Da jeg gik til min Bibelklasse, opdagede jeg, at jeg var i Stand til at tale med Frimodighed og med Aandens Overbevisning bagved Vidnesbyrdet, saa Sjæle blev overbevist om Synd. 6) Jeg fik Kraft til at bede, saa det var, som om jeg kun behøvede at bede for at faa. 7) Min Aand fandt sin Vej til Gud befriet fra enhver Lænke, der bandt den til noget her paa Jorden.

Ord kan ikke beskrive de Velsignelsens Højvande, der strømmede til andre. Næst efter den Frigørelse til at tale, som saa pludselig blev givet mig, er det, som har fæstet sig stærkest i min Erindring, en Følelse af det gennemtrængende Lys fra Gud - ikke et synligt Lys, men en overvældende Bevidsthed om Guds Nærhed, der virkede Overbevisning om Synd hos Mennesker, straks de traadte ind i Lokalet, før der endnu var talt et Ord til dem. Og for mig selv personlig stod enhver Antydning af Synd som en sort Skygge mod Guds krystalklare Hellighed og forekom mig som det frygteligste af alt paa Jorden. Ubegribeligt, at vi kunde synde imod en saa hellig og kærlig Gud.

Fra den Tid af blev alt mit Arbejde og Tjeneste løftet op paa et højere Plan, som baaret af en indstrømmende Flodbølge. Efter at der var givet mig Frigørelse til at tale, kom der en Aandsudgydelse over Arbejdet, og i Stedet for døde Bedemøder fik vi Bedemøder, der var saa fulde af Liv og aandsbaaren Bøn, at de blev langt mere tiltrækkende end den tidligere saa yndede "Hyggelige Aften med Servering". Vi kunde uden at trættes tilbringe 3 Timer i Bøn og med virkningsfulde Resultater. Alle følte Trang til at bede, og Tiden var for kort til alt det "Arbejde", der skulde udrettes i den dyrebare Bønnestund. Vi maatte anmode alle, der ønskede at bede for deres personlige Anliggender, om at gaa ind i et andet Værelse, for at ikke det personlige skulde komme i Vejen for Forbønnen for andre og for Guds Riges Gerning hjemme og ude. Denne Strøm af Bønner blev hurtigt efterfulgt af Handling, de bedende var inden længe ude paa Gaderne for at søge at vinde Sjæle for Kristus. Thi al sand Aandsudgydelse maa resultere i, at Vidnesbyrdet naar ud til de ufrelste, ligesom det gjorde Pinsedag. Ingen Udgydelse af Aanden i et troende Menneske vil faa varig Betydning eller forblive ren og ublandet, hvis den ikke atter strømmer ud for at vinde Sjæle for Kristus.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media