Kraft til tjeneste, og kamp imod mørkets magter
af Jessie Penn-Lewis

EFTERSKRIFT

Efterskrift

Igennem flere Aar undlod jeg at tale om min egen Oplevelse af Daaben med den Helligaand, for ikke at andre skulde søge en Oplevelse Mage til min og derved aabne Døren for Satans Bedrag. Men det er bleven klart for mig, at det personlige Vidnesbyrd er nødvendigt, dog med den Tilføjelse, at de, der hører det, ikke skal vente, at Gud vil føre dem ad nøjagtig den samme Vej. Gud arbejder nemlig ikke med Mennesker efter et Skema.

Peters Ord i Ap. G. 2,38, der blev talt til Mængden, viser, at i Tider, hvor Helligaanden arbejder med stor Kraft, kan de nyomvendte blive genfødt og modtage Helligaanden samtidig. Der er nogen, der siger, at saadan sker det altid. Det kunde være saadan, hvis de troende blev undervist paa samme Maade, som de blev det i den første kristne Menighed; men hvis vor Tids Kristne tror, at det er saadan, naar det ikke er det, bedrager de sig selv, og Resultatet bliver, at de kommer til at staa magtesløse overfor Tjenestens Krav. Peter sagde: "Og I skal faa den Helligaands Gave". Det ser ud til, at Peter talte om Modtagelsen af Helligaanden som noget, der. hørte med til den oprindelige Forkyndelse af Evangeliet. Saadan skulde det stadig være, og Mennesker vilde modtage Helligaandens Gave straks ved Omvendelsen, hvis alle Ordets Forkyndere selv var Mennesker, der var fyldt med Helligaanden, som Peter var det. De, der bliver omvendt, fødes som Regel til aandeligt Liv paa samme Plan som deres aandelige Fædre.

Der er nogle Teologer, der siger, 1) at Kirken, der er Kristi Legeme, ikke blev født Pinsedag, men først senere, efter at Apostlene, der var de ledende ved Pinsen, var kommen i Baggrunden, og Paulus var kommen i Forgrunden med sin Forkyndelse om "Kristi Hemmelighed" og Menigheden som Kristi Legeme. 2) Andre siger, at Kirken ganske vist blev født Pinsedag, men at Miraklerne kun havde deres Tid indtil Afslutningen af den jødiske Tidsalder. Begge Parter kan have delvis Ret, hver paa sin Maade, men Faren er, at man nøjes med en forstandsmæssig Kundskab og danner sig en Lære alene udfra Bogstaven i Ordet uden at regne med Erfaringens Kendsgerninger.

Erfaringens Kendsgerninger kaster Lys over det skrevne Ord. Man kommer ikke uden om, at de, der har vidnet om Oplevelsen af en Daab med Helligaanden som Kraft til Tjeneste, saaledes som f. Eks. Finney og andre med ham, er Mennesker, igennem hvem Gud har naaet Tusinder af Sjæle.

Uhildede Iagtagere maa indrømme, at den Lære, der fornægter den troendes Ret til en Udrustning med Kraft, saaledes som Disciplene modtog den Pinsedag, ikke er i Stand til at frembringe saa virksomme Resultater, hverken i den enkeltes Liv eller i Menigheden, som de, der frembringes, hvor man regner med og oplever Helligaandens Fylde.

Den rette Lære, vel at mærke i Forbindelse med en personlig Oplevelse af Helligaandens Fylde, er af den ailerstørste Værdi - og vi kan tilføje, er i høj Grad nødvendig - for at bevare den troende som en Tjener for Sandheden. Den ene Ting supplerer den anden. Paulus Breve indeholder den fulde Sandhed om Kristi Kirke, men vi behøver ligesom Paulus en Oplevelse af Daaben med den Helligaand (Ap.G. 9,17) for at forstaa og leve det aandsfyldte Liv, som han skildrer i sine Breve.

J . Penn-Lewis.