Med Jesus i bønnens skole
Andrew Murray

FØRSTE KAPITEL
Herre Lær os at bede

"Og det skete, medens Han var paa et Sted og bad, at en af Hans Disciple sagde til Ham, da Han holdt op: "Herre, lær os at bede!"(Luk. 11. 1.)

Disciplene havde været sammen med Jesus og havde set Ham bede. De havde lært at forstaa noget af Forbindelsen mellem Hans vidunderlige offentlige Liv og Hans skjulte Liv i Bøn. De havde lært at se paa Ham som en Mester i Bøn, ingen kunde bede som Han. Og saa kom de til Ham med denne Anmodning: Herre, lær os at bede! - Og Aar efter vilde de have fortalt os, at der var faa Ting, der var mere vidunderlige og velsignede end det, Han lærte dem om Bøn.

Medens vi vokser i vort Kristenliv, bliver vor elskede Mesters Tanker og Tro og Hans aldrig svigtende Forbøn stadig mere dyrebar for os, og Haabet om at blive Ham mere lig faar en Tiltrækning for os, som før var ukendt. Og som vi ser Ham bede og husker, at ingen kan bede som Han, og ingen kan undervise som Han, saa føler vi, at den Bøn, Disciplene bad: "Herre, lær os at bede!" netop er den, vi har Brug for at bede. Og naar vi tænker paa alt det, Han er og har, og at Han er vor, — ja, hvorledes Han er vort Liv, saa føler vi os forvisset om, at vi blot behøver at bede Ham, og Han vil fryde Sig ved at føre os dybere ind i Fællesskabet med Sig selv og lære os at bede, som Han selv beder.

Kom! Skal vi ikke gaa til den velsignede Mester og bede Ham indskrive vore Navne mellem Elevernes i den Skole, som altid er aaben for dem, der længes efter at fortsætte deres Undervisning i de guddommelige Ting, som angaar Bøn og Forbøn!

Ja, lad os paa denne Dag sige til Mesteren, som de gjorde i hine Dage: "Herre, lær os at bede!"

Ja bede, det er det, vi behøver at lære. Skønt det at bede paa en Maade er saa simpelt og ligetil, saa et lille Barn kan gøre det, saa er det dog paa samme Tid den højeste og helligste Gerning, vi kan have med at gøre. Det er Fællesskab, Samfund med den Usynlige og Hellige selv. Den evige Verdens Kræfter kan røres ved Bøn. Bøn er Summen af al Religion, Kanalen, gennem hvilken Velsignelsen strømmer, - Hemmeligheden ved Liv og Kraft, - ikke alene for os selv, men for andre, for Menigheden, for Verden, - det er ved Bøn, vi kan , faa Tag i Gud og Hans Magt. Det er ved Bøn, Løfterne venter paa at blive opfyldte, og at Jesu Rige vil komme, og Guds Herlighed blive fuldt og helt aabenbaret. - Og hvor har vi været sendrægtige og uduelige til at tage denne Gerning op! Det er kun Guds Aand, der kan lære os at udøve den paa rette Maade.

Hvor let lader vi os ikke narre til at lade Bønnen blive blot en Formsag for os, medens Kraften mangler. Det, vi gennem Kirken er oplært i, Vanens Indflydelse 0.s. v., hvor let bliver vi ikke gennem disse Ting ledet til at bede Bønner uden aandelig Kraft, og som derfor intet opnaar! Sand Bøn, der regner med Guds Kraft, som formaar noget — og over for hvilken Himlens Porte er vidt aabne, — aa, hvem vil ikke af hele sit Hjerte ønske at lære den?

Jesus har aabnet en Skole, hvor Han underviser dem af Sine genløste, som virkelig ønsker at faa Magt i Bøn. Skal vi ikke gaa ind i den med denne Begæring: O, Herre, lær os at bede paa denne Maade! Ja, lær os det! — Vi har læst i Ordet, med hvilken Kraft Dine Troende i den gamle Tid kunde bede, og hvilke mægtige Undere, der skete som Svar paa Bøn. Og hvis saadant kunde finde Sted i den gamle Pagts Tid, der kun var en "Forberedelses" Tid, hvor meget mere vil Du saa ikke nu i denne Tid, som er "Opfyldelsens" Tid, give Dit Folk dette sikre Tegn paa, at Du er midt iblandt dem! Vi har hørt de Løfter, som blev givet til Apostlene om Kraft i Bøn i Dit Navn og har set, hvor herligt de oplevede Virkeligheden deraf, og vi ved, det kan blive en virkelig Erfaring for os ogsaa. Vi hører stadig om, hvilke herlige Tegn paa Din Magt, Du giver dem, der fuldt ud tror Dig. Herre, alle disse Mennesker er lige Vilkaar undergivne med os; lær os at bede som de! Løfterne er for os! Kraften, de himmelske Gaver er for os. O, lær os at bede, saa vi kan faa Overflod! Ogsaa til os har Du betroet Dit Værk, ogsaa af os er Dit Riges Komme afhængigt, ogsaa ved os kan Dit Navn blive herliggjort! Herre, vi bringer os selv som et Offer til Dig, vi vil lade Dig undervise os. Herre, lær os at bede! -

"Herre, lær os at bede". Ja, vi føler Nødvendigheden deraf. Straks er der ikke noget, der er saa let; men senere er der ikke noget, der er saa vanskeligt, og vi maa bekende over for Dig: ,,Vi ved ikke, hvorledes vi skal bede, som det sig bør". Det er sandt, vi har Guds Ord med dets klare og sikre Løfter, men Synd har formørket vort Sind, saa vi ved ikke altid, hvorledes vi skal forstaa Ordet. I aandelige Ting søger vi ikke altid det, som er det bedste, eller vi fejler over for Hellighedens Lov. I timelige Ting er vi endnu mindre i Stand til at drage Nytte af den vidunderlige Frihed, vor himmelske Fader har givet os til at bede om, hvad vi behøver. Og selv om vi ved, hvad vi skal bede om, hvor meget er der saa ikke at lære, før vor Bøn kan blive antaget? Den maa være til Guds Ære, i Overensstemmelse med Hans Vilje, i sand Tro, i Jesu Navn og villig til, hvis det er nødvendigt, at tage imod et Afslag. Dette kan kun læres i en Skole, hvor der bedes meget, for Praksis giver Fuldkommenhed.

Under den smertelige Følelse af Uvidenhed og Uværdighed, i Kampen mellem Tro og Tvivl, bliver den Bøn, som formaar noget, lært. Fordi, — selv naar vi ikke husker paa det, er der En, Troens og Bønnens Begynder og Fuldender, som vaager over vor Bøn og ser efter, at alle de, som vil gaa i denne Bønnens Skole, skal blive ført frem til Fuldkommenhed. Lad blot Undertonen i al Bøn være den lærvillige Aand, der stammer fra en Følelse af egen Uvidenhed, men har Tro til Ham som en fuldkommen Lærer, og vi kan være sikre paa, at vi skal faa lært at bede den Bøn, der har Magt. Ja, vi maa forlade os paa, at Han vil lære os at bede.

Ingen kan undervise som Jesus, derfor kalder vi paa Ham: "Herre, lær os at bede!" En Elev behøver en Lærer, som kan sit Arbejde, og som har Gaver til at undervise, som i Taalmodighed og Kærlighed vil bøje sig ned til sin Elev. Lovet være Gud! Jesus er alt dette og meget mere. Han ved, hvad Bøn er. Han lærte det under Prøvelser og Taarer i Sit Jordeliv, I Himlen er det stadig Hans elskede Gerning. Hans Liv der er Bøn. Intet fryder Ham mere end at finde saadanne, som Han kan tage med ind i Faderens Nærværelse, som bede Guds Velsignelse over dem, de er omgivet af, og som Han kan træne op til at blive Sine Medarbejdere i Bønnens Tjeneste, ved hvilket Hans Rige skal komme. Han ved, hvordan Han skal undervise; undertiden ved at lægge Nød paa vore Hjerter, til andre Tider ved at give os Frimodighed i Bøn. Her ved at undervise os i Ordet, og der ved et Vidnesbyrd, vi hører én aflægge, der har oplevet Bønhørelse. Ved Helligaanden har Han Adgang til vore Hjerter og lærer os at bede ved at vise os den Synd, der hindrer Bønnen, - eller Han giver os Forvisningen om, at vi behager Gud. Han underviser os ikke alene ved, at Han viser os, hvad vi skal bede om, eller hvordan vi skal bede, men ved at aande ind i os den sande Bønnens Aand, som vil leve i os som den store Forbeder.

Vi maa i Sandhed og med Glæde sige: Hvem underviser som Han!

Hvad mener I, elskede Med-Disciple?

Vil det ikke være netop, hvad vi behøver, at bede Mesteren give os et "Kursus" i denne Bønneskole? Medens vi grunder over de Ord, Han talte paa Jorden, lad os overgive os til Hans Undervisning med den fulde Frimodighed, at med saadan en Lærer, maa vi gøre Fremgang!

Lad os tage os Tid, ikke alene til at grunde, men til at bede, til at tøve ved Hans Fødder og blive uddannet til dette Forbeder-Arbejde. Lad os gøre det i den Forvisning, at medens vi stammer paa disse Lektier, og det er svært for os, saa gaar Han frem i Sit Arbejde med os paa den herligste Maade. Han vil aande Sit eget Liv, som helt igennem er Bøn, - ind i os. Medens Han gør os meddelagtige i Sine Rigdomme og Sit Liv, vil Han gøre os meddelagtige i Sit Bønneliv ogsaa. Som Lemmer paa Hans Legeme, som et helligt Præsteskab skal vi tage Del i Hans præstelige Arbejde til Fordel for vore Medmennesker. Ja, lad os - uvidende og svage, som vi er, sige:

"Herre, lær os at bede!"