Med Jesus i bønnens skole
Andrew Murray

ANDET KAPITEL
I Aand og sandhed - de sande tilbedere

"Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skal tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen søger. Gud er Aand, og de, som tilbeder Ham, maa tilbede i Aand og Sandhed" (Joh. 4, 23-24).

Disse Ord af Jesus til den samaritanske Kvinde hører med til Hans første Undervisning om Bøn. De giver os et underfuldt Glimt ind i Bønnens Verden. Faderen søger Tilbedere! Vor Tilbedelse tilfredsstiller Hans elskende Hjerte og er en Glæde for Ham! - Han finder dog mange Tilbedere, som ikke er sande Tilbedere, saadan som Han vil have dem. sand Tilbedelse eri Aand og sanded. Sønnen kom for at aabne Vejen til dette og for at lære os at tilbede i Aand og Sandhed. Derfor maa en af de første Lektier i Bønnens Skole være, at vi lærer at forstaa, hvad det vil sige at tilbede i Aand og Sandhed, og faar at vide, hvordan af kan naa til dette.

Til den samaritanske Kvinde taler Jesus om tre Slags Tilbedere. Først Samaritanerne, der tilbeder i "uvidenhed". "I tilbeder det, l ikke kender". - Dernæst er der de Jøder, der havde Kendskab til Gud. "Vi tilbeder det, vi kender" - thi Frelsen kommer fra Jøderne. Og saa er der de "aandelige Tilbedere". "Timen er kommet, ja, den er nu, hvor de sande Tilbedere skal tilbede i Aand og Sandhed".

Af Sammenhængen ser vi klart, at Ordene: "i Aand og Sandhed" ikke betyder, som det ofte forstaas - alvorlig og inderlig Bøn, der kommer fra Hjertet. samaritanerne havde de fem Mosebøger og nogen Kendskab til Gud; der var utvivlsomt mere end een iblandt dem, som alvorligt søgte Gud i Bøn. Jøderne havde den sande, fulde Aabenbaring af Gud i Hans Ord. Der var imellem dem gudfrygtige Mænd, der raabte til Gud af hele deres Hjerte, - og dog ikke i Aand og sandned. Jesus siger: "Timen er kommet - og er nu". Det er kun i og ved Ham, at Tilbedelsen af Gud vil blive i Aand og Sandhed.

lmellem vor Tids Kristne findes stadig disse tre Klasser af Tilbedere. - Nogle, som i deres Uvidenhed næppe ved, hvad de beder om, - de beder alvorligt, men modtager kun saa lidt. Der er andre, der har mere Kundskab, som prøver at bede af hele deres Hjerte og Sind, og som dog ikke opnaar den fulde Velsignelse, der følger med at tilbede i Aand og Sandhed. Det er til den’tredje Klasse, vi maa bede Herren føre os; vi maa blive undervist af Ham, saa vi kan tilbede i Aand og Sandhed. Han kan gøre os til saadanne Tilbedere, som Faderen søger. I Bøn vil alt bero paa, om vi forstaar at praktisere denne Tilbedelse i Aand og Sandhed.

"Gud er Aand, og de, som tilbeder Ham, bør tilbede i Aand og Sandhed".

Det første, Mesteren her lærer os, er, at der maa være Harmoni mellem Gud og dem, der tilbeder Ham. - Saadan som Gud er, saadan maa Tilbedelsen af Ham være. Dette er i Overensstemmelse med det Princip, som er fremherskende i hele Universet. Vi ser, der er Overensstemmelse mellem en Genstand og det Organ, til hvilket den er knyttet. Øjet har en indre Tilpasningsevne efter Lyset; Øret efter Lyden. Den Mand, der vil tjene Gud i Sandhed, som vil finde, kende og eje Glæden i Gud, maa være i Harmoni med Ham, - i Stand til at kunne modtage Ham. Fordi Gud er Aand, maa vi tilbede i Aand. 0g hvad betyder nu dette? Kvinden havde spurgt Jesus, om Samaria eller Jerusalem var det rigtige Sted for Tilhedelse. Han svarer, at herefter er Tilhedelsen ikke knyttet til et bestemt Sted. "Kvinde, tro mig, den Time kommer, hvor det hverken er paa dette Bjerg eller i Jerusalem, l skal tilbede Faderen"·. Ligesom Gud er Aand, ikke bundet af Tid og Rum, men i Sin uendelige Fuldkommenhed altid og alle Vegne den samme, saaledes vil Tilbedelsen af Ham herefter ikke længere være begrænset til et bestemt Sted eller en bestemt Form, men maa blive aandelig, som Gud er aandelig. Dette er en Lektie af stor Vigtighed! Hvor meget lider vor Kristendom ikke netop ved, at den er begrænset til bestemte Tider og Steder! En Mand, der prøver at bede alvorligt i Menigheden eller i sit Lønkammer, tilbringer det meste af Ugens eller Dagens øvrige Tid i en Aand, der er meget forskellig fra den, i hvilken han bad. Hans Tilbedelse var begrænset til et bestemt Sted - og ikke noget, som gennemtrænger hele hans Tilværelse Gud er Aand, - Han er den evige og uforanderlige, hvad Han er, er Han altid og i Sandhed. - At tilbede Ham maa være vor Liusgerning. "Gud er Aand, og de, som tilbeder Ham, maa tilbede i Aand og Sandhed". Den anden Tanke, som kommer til os angaaende dette, er, at denne "Tilbedelses-Aand" maa vi faa fra Gud selv. Gud er Aand. Han alene har Aand at give. Det var derfor, Han sendte Sin Søn, - for at vi kunde blive dygtiggjort til en saadan aandelig Tilbedelse ved Helligaanden. Det er om Sin egen Gerning, Jesus taler, naar Han siger: "Timen kommer", og saa tilføjer: "og den er nu". Han kom for at døbe med Helligaanden. Aanden kunde ikke udgydes, før Han var herliggjort. Det var, da Han som Sejrherre gik ind i det Allerhelligste og der til Bedste for os modtog Helligaanden, at Han kunde sende den ned over os som "Faderens Aand". Det var, da Kristus havde genløst os, og vi i Ham havde modtaget Barnekaar, at Faderen udøste sin Søns Aand i vore Hjerter, saa vi kunde raabe: "Abba, Fader". Tilbedelsen i Aand er Tilbedelsen af Faderen i Jesu Kristi Aand, Sønneudkaarelsess Aanden. Dette er Grunden, hvorfor Jesus her bruger Fademavnet. Vi finder aldrig en af det Gamle Testamentes hellige, der personlig tilegner sig Barnenavnet eller kalder Gud sin Fader. Tilbedelsen ak Faderen er kun mulig for dem, til hvem Sønnens Aand er blevet givet, og for hvem Sønnen har aabenbaret Faderen. Det er kun Jesus Kristus, som aabner Vejen og lærer os Tilbedelsen i Aand.

Og i sandhed! Dette betyder ikke alene i Alvor. Heller ikke betyder det blot i Overensstemmelse med Sandheden i Guds Ord. Udtrykket har en dyb, guddommelig Mening. Jesus er Faderens enbaarne Søn, fuld af Naade og Sundhed. Loven blev givet ved Moses, Naaden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Jesus siger: "Jeg er Sanheden og Livet".-

I det Gamle Testamente var alt Skygge og Løfter Jesus bragte Realiteten - Virkeligheden af det, som var blevet haabet. I Ham er det evige Livs Kraft og Velsignelse vor Ejendom og Erfaring. Jesus er fuld af Naade og Sandhed. Helligaanden er Sandhedens Aand, gennem Ham er den Naade, der er i Jesus, vor i Sandhed en positiv Forbindelse med guddommeligt Liv. Og derfor er Tilbedelse i Aand - Tilbedelse i sandhed levende, virkeligt Samfund med Gud, Forbindelse og Harmoni mellem Faderen, som er Aand, og Barnet, der beder i Aanden. Hvad Jesus sagde til den samaritanske Kvinde, kunde hun ikke straks forstaa. Pinsen var nødvendig for at det tilfulde kunde blive aabenbaret. Vi er næppe i Stand til ved vor Indtrædelse i Bønnens Skole fuldt ud at kunne forstaa dette, men senere vil vi bedre kunne fatte det! Lad os kun begynde at lære Lektien, saaledes som Han giver os den for. Vi er kodelige og kan ikke bringe Gud den Tilbedelse, Han søger. Men Jesus kom for at give Aanden. Han har givet den til os. Maa den Stilling, vi indtager, naar vi beder, være den, som Kristi Ord lærer os! Maa der være en dyb Overbevisning om, at vi ikke i os selv er i Stand til at tilbede Gud, saadan som det behager Ham; og maa "vi være i Besiddelse af den barnlige Lærvillighed, der venter paa, at Han skal undervise os, - den enfoldige Tro, der regner med, at Gud vil aande paa os! Og maa vi fremfor alt holde fast ved den velsignede Sandhed, at Kendskabet til Guds Faderlighed, - Aabenbaringen af Hans uendelige Faderkærlighed, som har givet os Sønnen og Aanden, i Sandhed er Hemmeligheden ved Bøn i Aand og Sandhed! Herre, lær os at bede!

Velsignede Herre! Jeg tilbeder Dig for den Kærlighed, med hvilken Du underviste en Kvinde, der ikke gav Dig en Drik Vand, om, hvorledes Tilbedelsen af Faderen maa været Jeg fryder mig ved at tænke paa, at Du ikke nu er mindre villig til at undervise Din Discipel, der kommer. til Dig med et Hj erte, der længes efter at bede i Aand og Sandhed! O, min hellige Mester, lær mig denne velsignede Hemmelighed! Lær mig, at denne Tilbedelse virkes af Dig selv, - at det ikke er paa bestemte Tider og Steder, den udøves, men at det er et Liv i Overflod, der kommer fra- Digt Lær mig at nærme mig til Gud i Erkendelse af min egen lntethed, idet jeg ved, at jeg har intet at bringe, - men paa samme Tid med Bevidstheden om, at Du, min Frelser, har sørget for, at Aanden kommer min Skrøbelighed til Hjælp! Undervis mig om, at jeg har Barneret og Barnets frie Adgang, at jeg i Dig har Sønne-Udkaarelsesaanden. Lær mig fremfor alt, velsignede Herre, hvorledes det er Aabenbaringen af Faderen, der giver Frimodighed i Bøn og lad den uendelige Faderkærlighed i Guds Hjerte blive min Glæde og styrke i et Liv i Bøn og Tilbedelse!