Med Jesus i bønnens skole
Andrew Murray

TREDIE KAPITEL
Alene med Gud

"Men du, naar du beder, gaa ind i dit Kammer og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig" (Matt. 6, 6).

Efter at Jesus havde kaldt Sine første Disciple, gav Han dem Sin første Undervisning i Bjergprædikenen. Der forklarede Han dem Lovene i Guds Rige. I det Kongerige er Gud ikke alene Konge, men ogsaa Fader. Han ikke alene giver alt, men er alt. I Kendskabet til Ham og Fællesskabet med Ham bestaar dette Riges Velsignelse. Moses har aldrig givet noget Bud med Hensyn til Bøn, selv Profeterne siger kun lidt direkte om det; det er Jesus, som lærer os at bede. Og det første, Jesus underviser Sine Disciple om, er, at de maa have et "Lønkammer", - et eller andet Sted, hvor de kan blive ene med Gud. - Enhver Lærer maa have en Skolestue. Vi har lært Jesus at kende og har modtaget Ham som vor eneste Lærer i Bønnens Skole. Han har allerede ved Samaria fortalt os, at Tilbedelse ikke længere afhænger af Tid og Sted, - men at Tilbedelse er aandelig. Hele Mennesket maa ved hele sit Liv tilbede i Aand og Sandhed. Og dog ønsker Herren, at hver af os maa finde det bestemte Sted, hvor vi daglig kan møde Ham. Det indre Kammer, det ensomme Sted er Jesu Skolestue. Det Sted kan være hvor som helst, det kan veksle fra Dag til Dag, hvis vi maa skifte Opholdssted, - men et Lønkammer maa der være.

Vi maa have den stille Time, hvor Eleven sætter Sig ved Mesterens Fødder for at blive undervist af Ham om, hvorledes han skal tilbede Faderen. Der alene kan Jesus undervise os og lære os at bede. - Læreren er altid omhyggelig for, at Skolestuen skal være lys og tiltrækkende, fyldt med himmelsk Luft, - et Sted, som Eleven længes efter og elsker at være. Ved Sine første Ord i Bjergprædikenen søger Jesus at gøre dette Lønkammer saa tiltrækkende for os som muligt. Hvis vi lytter omhyggeligt, vil vi snart forstaa, hvad det vigtigste er, Han fortæller os om dette.

Tre Gange bruger Han Navnet Fader i Forbindelse med dette. "Bed til din Fader!" - "Din Fader, som ser i Løndom!".

"Eders Fader ved, hvad I behøver, førend I beder Ham!"

Det første angaaende Bøn i Enrum er dette: "Jeg maa møde min Fader."

Det Lys, der skinner i Lønkamret, maa være det Lys, der kommer af Faderens Nærværelse. Den friske, himmelske Luft, som Jesus vil have det fyldt med, den Atmosfære, i hvilken jeg maa aande og bede, er: Guds Faderkærlighed, ja, Guds uendelige Faderlighed! Saaledes vil hver Begæring, vi aander ud, simpelthen blive barnlig, hjertelig Tillid til Faderen. Det er paa denne Maade, Jesus vil lære os at bede. Han fører os ind i Faderens Nærværelse. Hvad vi beder om dér, maa blive hørt. Lad os lytte omhyggeligt til, hvad Herren har at sige os.

Først: "Bed til din Fader, som er i Løndom!" Gud er en Gud, der er skjult for det legemlige Øje. Saa længe vi i vor Tilbedelse er mest optaget af vore egne Tanker og Gerninger, vil vi ikke møde Ham, som er Aand, - den Usynlige. Men for den, der drager sig tilbage fra Verden og Mennesker for at vente paa Gud alene, vil Faderen aabenbare Sig. Efter som vi forsager, opgiver og udelukker Verdens Væsen og overgiver os til at blive ledet af Herren ind i Guds Nærværelse, vil Lyset fra Faderens Kærlighed skinne paa os.

Naar vi ønsker at lære Hemmeligheden ved virkningsfuld Bøn at kende, bliver vi lige fra Begyndelsen undervist om, at det er i Enrum med vor Fader, vi lærer at bede ret. Faderen er i Løndom. Gennem disse Ord lærer Jesus os, hvor Han venter os, og hvor Han altid kan findes. Kristne klager ofte over, at "privat" Bøn er ikke, hvad den skulde være. De føler sig svage og syndefulde og mærker, deres Hjerter er kolde; det er, som de kun har lidt at bede om, og i det lidt er der hverken Tro eller Glæde. De er mismodige og holder sig ofte borte fra Lønkamret i den Tanke, at de ikke kan komme til Faderen, som de bør, eller som de ønsker.

Guds Børn! Lyt til; hvad jeres Lærer siger. Han fortæller jer, at naar I gaar til jeres Lønkammer, maa jeres første Tanke være: Faderen er i Løndom; Faderen venter mig der! Netop fordi dit Hjerte er koldt, og du ingen Lyst føler til at bede, behøver du at dvæle i den kærlige Faders Nærværelse. Som en Fader tager sig af sit Barn, saadan tager Herren Sig af dig. Knæl ned foran Ham og se op i Hans Ansigt, tænk paa Hans Kærlighed, Hans vidunderlige, ømme, omsorgsfulde Kærlighed. Fortæl Ham, hvor koldt og mørkt alt synes dig; Faderens elskende Hjerte vil give Lys og Varme til dig. O, gør, hvad Jesus siger: Luk din Dør og bed til din Fader, som er i Løndom! Er det ikke vidunderligt at være i Stand til at gaa afsides med Gud, den almægtige Gud, og saa at kunne sige: Min Fader! "Og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig!" Her forsikrer Jesus os om, at denne Lønkammerbøn ikke vil blive uden Frugt. Dens Velsignelse vil blive set i vort Liv. Vi maa blot, mens vi er alene med Gud, betro Ham alt, hvad der angaar vort Liv mellem andre Mennesker. Han vil betale i det aabenbare. Han vil sørge for, at Svaret paa vor Bøn vil blive stadfæstet derved, at Hans Velsignelse er over os. Herren vil saaledes lære os, at ligesom Faderligheden og Faderomsorgen er det, som Gud møder os med i Lønkamret, saaledes maa det være vor Del at møde Ham med barnlig, enfoldig Tro og Tilid og den Frimodighed, der venter, at vor Bøn vil bringe os Hans Velsignelser. "Den, som kommer frem for Gud, bør tro, at Han bliver deres Belønner, som søger Ham." Ikke af den alvorlige, inderlige Maade, hvorpaa jeg beder, afhænger Velsignelsen; men den beror paa den Faders Kærlighed og Magt, til hvem jeg betror min Nød. Og derfor har Mesteren kun eet Ønske: at vi skal huske, at vor Fader er og ser og hører i Løndom; gaa der ind, dvæl dér, og gaa ud derfra igen med den Fortrøstning: Han vil belønne! Fortrøst dig til Ham, stol paa Ham; Bøn til Faderen kan ikke slaa fejl! Han vil betale i det aabenbare.

For at understrege dette endnu stærkere taler Jesus et tredje Ord. "Eders Fader ved, hvad ] har nødig, førend I beder Ham."

Ved første Øjekast kunde det se ud, som om det i saa Fald ikke var nødvendigt at bede; Gud ved bedre end vi selv, hvad vi behøver, Men som vi faar en dybere Indsigt i, hvad Bøn virkelig er, vil denne Sandhed hjælpe til at styrke vor Tro. Den vil lære os, at vi behøver ikke ligesom Hedningerne at bruge en Mængde Ord for at overtale en uvillig Gud til at lytte til os. Det vil lede til en hellig Omtanke og Stilhed i Bønnen, medens dette Spørgsmaal kommer op i os: "Ved min Fader virkelig, at jeg behøver dette?" Det vil, naar vi engang ved Aanden er blevet overbevist om, at det, vi beder om, virkelig er noget, der er i Overensstemmelse med Ordet, og vi vil bruge det til Guds Ære, give os en vidunderlig Frimodighed at kunne sige: "Min Fader ved, jeg behøver det og maa have det." Og hvis Svaret tøver med at komme, vil det lære os fortrøstningsfuld Udholdenhed: Fader, du ved, jeg behøver det!

O, den Barnets Frihed og Enfold, som Jesus, vor Lærer, vil opelske i os, medens vi holder os nær til Gud! Lad os se op til vor Fader, indtil Aanden faar virket det i os! Lad os undertiden, naar vi er saa optaget af vore alvorlige og indstændige Anmodninger, saa vi næsten glemmer, at Faderen ved og hører, - - standse et Øjeblik og stille sige: "Min Fader ser, min Fader hører, min Fader ved." Det vil hjælpe vor Tro til at gribe Svaret og at sige: "Vi ved, vi har de Ting, som vi har bedt om."

Og nu, alle I, som nylig er gaaet ind i Bønnens Skole hos Jesus, tag imod denne Undervisning, praktiser den og forlad jer paa, at Han vil dygtiggøre jer! Dvæl meget i Lønkamret med Døren stænget ud mod Mennesker, men aaben mod Gud! Det er der, din Fader venter dig, det er der, Jesus vil lære dig at bede! Maa det at være alene med din Fader være din største Glæde! Maa dette, at du bliver forvisset om, at din Fader vil betale dig i det aabenbare, hvad du beder om i Løndom, blive din Styrke fra Dag til Dag!

Og at vide, at din Fader ved, at du behøver det, du beder om, maa det give dig Frimodighed til at bringe enhver Trang frem for Ham i den Forvisning, at Gud vil udfylde den efter Sin Rigdom i Herlighed i Jesus Kristus.