Med Jesus i bønnens skole
Andrew Murray

FEMTE KAPITEL
Bed og det skal gives eder

»Bed, og det skal gives eder.”

"Bed og det skal gives, søg, og I skal finde; bank paa, og der skal blive lukket op for eder; thi hver den, som beder, faar, og den, som søger, finder, og den, som banker paa, for ham bliver der lukket op". (Matt. 7, 7—8).

Herren taler her i Bjergprædikenen for anden Gang om Bøn. Første Gang talte Han om Faderen, som er at finde i Løndom, og som betaler i det aabenbare, og derefter lærer Han Sine Disciple "Fader vor", Mønsterbønnen. - Her i disse Vers ønsker Herren at undervise os om, hvad hele Skriften fastslaar - at Bøn vil blive hørt og besvaret.

Læg Mærke til, hvorledes Han bruger Ord, som betyder omtrent det samme, og hver Gang gentager Han Løftet meget bestemt: I skal faa, I skal finde, der skal blive lukket op for jer, - og saaledes giver han Forsikringen om Bønhørelse som en Lov i Sit Rige. Vi kan ikke andet end føle, hvorledes Herren ved denne stadige Gentagelse ønsker at indprente dybt i vore Sjæle denne ene Sandhed, at vi har Lov til med stor Frimodighed at forvente Svar paa vore Bønner.

Næst efter Aabenbaringen af Faderens Kærlighed er der i alt, hvad vi har at lære i Bønnens Skole, ikke nogen mere vigtig Lektie end denne:

I de tre Ord, Herren bruger: bed, søg, bank paa er der blevet lagt forskellig Betydning. Hvis det er saadan, saa maa det første Ord: "bed" henvise til Gaverne, vi beder om. Men vi kan bede og modtage Gaver uden at komme i noget særligt Forhold til Giveren. - Med Ordet: "søg" vil Herren vise os, at vi kan finde Ham selv. Men det er ikke nok, at vi kan finde Gud i Nødens Tider, det kan vi gøre uden at komme i virkeligt Samfund med Ham. "Bank paa" taler om Adgang til at være sammen med Ham. At bede og modtage skulde saaledes lede os til at søge og finde Giveren - og dette igen til, at vi banker paa, og Døren bliver aabnet ind til vor Faders Hjerte og Hjem.

Een Ting er sikker: Herren ønsker, vi skal regne helt afgjort med dette, af Bøn, Søgen og Banken paa kan ikke være forgæves.

At modtage Svar, at finde Gud, Hans aabne Hjerte og Hjem vil være det sikre Resultat af Bøn.

At Herren finder det nødvendigt paa saa mange Maader at gentage denne Sandhed, er en Lektie af stor Betydning for os. Det beviser, at Han kender vore Hjerter, hvor "naturligt" det er for os at "tvivle paa" og "mistro" Gud, og hvor tilbøjelige vi er til at betragte Bønnen som en Slags religiøst Arbejde - uden at vente Svar. Han ved ogsaa, at selv om vi paa en Maade tror, at Gud hører Bøn, saa er den Troens Bøn, der lægger sin Haand paa Forjættelserne, noget alt for højt og vanskeligt for halvhjertede Disciple. Derfor søger Han fra Begyndelsen af Sin Undervisning at indprente dem, der vil gaa i Bønnens Skole, dette, af Bøn gavner meget. "Bed, og du skal faa", - "hver den, som beder, faar", - dette er en fastsat Lov i Guds Rige.

Hvis du beder og ikke modtager, maa der være noget galt med din Bøn. Lad Ordet og Aanden lære dig at bede ret, og hold fast ved den Frimodighed, Herren søger at vække hos dig: "Hver den, som beder, faar".

"Bed, og det skal blive givet!" Kristus kunde ikke give nogen mægtigere Tilskyndelse til Bøn end denne. Ligesom et Barn afprøver sit Regnestykke, for at se om Facit er rigtigt, saaledes er Prøven paa, om vor Bøn er rigtig: Svaret.

Hvis vi beder og ikke faar Svar, er det, fordi vi ikke har lært at bede rigtigt. Maa enhver Discipel i Bønnens Skole derfor tage Mesterens Ord ligesaa enkelt, som det er talt: "Enhver, som beder, faar". Jesus har god Grund til at tale saa betingelsesløst. Lad os passe paa, at vi ikke svækker dette Ord ved vor "menneskelige Visdom", Naar Han taler om de himmelske Ting, lad os saa tro Ham! Ordene vil forklare sig selv til den, der fuldt ud vil tro dem. Hvis Spørgsmaal og Vanskeligheder rejser sig, lad os saa ikke prøve at "forstaa", førend vi modtager Ordet. Nej, lad os betro det alt til Ham! Det er Hans Sag at "indløse" Løfterne, - vort Arbejde er først og fremmest at modtage og holde fast ved Hans Løfter.

Maa disse Ord blive indskrevet dybt i vore Hjerter: "Hver den, som beder, faar"!

I Følge vor Mesters Undervisning har Bønnen to Sider, - en menneskelig og en guddommelig. Den menneskelige Side bestaar i at bede, den guddommelige i at give. Eller, hvis vi vil se begge Dele fra en menneskelig Side, Bøn og Modtagen, disse to Halvdele udgør et Hele. Det er, ligesom Herren vil sige til os, at vi maa ikke standse, før vi har et Svar, fordi det er Guds Vilje at give et saadant. Reglen i Faderens Hus er, at enhver barnlig Bøn bliver besvaret. Hvis der intet Svar kommer, maa vi ikke paa Grund af "Dovenskab" sætte os ned og kalde det "Resignation" eller tænke, at det er nok ikke Guds Vilje at give et Svar! Nej, der maa være noget i Bønnen, der ikke er, som Gud vil have det, barnligt og troende. Vi maa søge Naade til at bede saaledes, at Svaret kan komme. Det er meget lettere at finde sig i ikke at faa Svar - end at give sig hen for at blive ransaget og renset af Aanden, - indtil vi har lært at bede Troens Bøn.

Det er et af de frygtelige Kendetegn paa vore Dages sygelige Kristenliv, at der er saa mange, som er tilfredse, uden at de oplever et bestemt Svar paa deres Bønner. De beder daglig, de beder om mange Ting og fortrøster sig til, at noget af det vil blive hørt; men de kender kun lidt til at faa bestemte og afgjorte Svar - som en Regel i deres Liv. Og det er dette, som er Faderens Vilje. Han søger daglig Omgang med Sine Børn, idet Han lytter til og svarer paa deres Bønner. Han vil, at vi skal komme til Ham Dag efter Dag med bestemte Anmodninger. Han vil Dag for Dag gøre for mig, hvad jeg beder om. Det var gennem Svarene paa Bøn, at de hellige i gamle Dage lærte Gud at kende som en levende Gud og blev drevet til at love og prise Ham. Vor Lærer ønsker at indprente os dette: Bøn og Svar, Barnets Anmodning og Faderens Gave hører sammen.

Der kan være Tilfælde, i hvilke Svaret maa blive et Afslag, fordi Bønnen ikke er i Overensstemmelse med Guds Ord, som da Moses bad om at maatte komme ind i Kanaan. Men han fik et Svar. Gud lod ikke Sin Tjener være i Uvidenhed angaaende Sin Vilje. Hedningernes Guder er stumme og kan ikke svare; men vor Fader lader Sit Barn vide, naar Han ikke kan give det, hvad det beder om, og Barnet tager da sin Bøn tilbage, som Jesus gjorde det i Getsemane. Baade Moses, Guds Tjener, og Kristus, Guds Søn, vidste, at hvad de bad om, var ikke i Overensstemmelse med, hvad Gud havde talt, men deres Bønner var en ydmyg Henvendelse til Gud om Muligheden af en Forandring i Hans Afgørelse.

Gud vil undervise dem, som er villige til at lære, og wsom giver sig Tid til at lytte til Hans Ord og Aand; derigennem vil de forstaa, om deres Bønner er i Overensstemmelse med Hans Vilje eller ej.

Det er gennem Bøn og Svar paa Bøn, at Udvekslingen af Kærligheden mellem Faderen og Hans Barn finder Sted.

Hvor fremmedgjorte vore Hjerter maa være blevet for Gud, siden vi finder det saa vanskeligt at gribe og fastholde saadanne Løfter. Selv naar vi modtager Ordet og tror dets Sandhed, kommer Hjertets fulde Forvisning saa langsomt. Det er, fordi vort aandelige Liv er saa svagt og vor Evne til at fatte Guds Tanker saa ringe.

Men lad os se hen til Jesus, som kan undervise os som ingen anden. Hvis vi tager Hans Ord ganske enkelt og fortrøster os til, at Hans Aand skal gøre dem levende og kraftige i os, vil de blive en Del af os; ja, de Sandheder, de indeholder, vil i den Grad tage os i Besiddelse, at vi ikke tilfredsstilles, før vore Bønner stiger lige op til Himlen paa Jesu eget Ord:

»Bed, og det skal gives dig".

Elskede Med-Disciple i Bønnens Skole, lad os sætte os for at lære denne Lektie godt! Lad os tage disse Ord, som de er talte! Lad os ikke tillade menneskelige Grunde at forringe deres Styrke! Lad os tage dem, som Jesus har givet os dem, og tro dem!

Han vil lære os i rette Tid at forstaa dem fuldkomment. Lad os begynde med at tro dem ubetinget! Lad os tage Tid til, saa ofte vi beder, at lytte til Hans Røst: "Hver den, som beder, faar". Lad os ikke gøre vore svage og ufuldkomne Erfaringer til Maalestok for, hvad vi i Tro har Lov at forvente!

Lad os søge - ikke alene i særlige Bedestunder - men altid at holde fast ved denne herlige Forsikring fra Gud om, at Menneskets Bøn paa Jorden og Guds Svar fra Himlen hører sammen! Lad os forlade os paa, at Jesus vil lære os at bede saaledes, at Svaret kan komme.

Han vil gøre det, hvis vi holder fast ved det Ord, Han giver os i Dag: