Med Jesus i bønnens skole
Andrew Murray

TIENDE KAPITEL
I mit navn

"Dersom I beder om noget i mit Navn, vil jeg gøre det" (Joh. 14, 18).

"Hvad som helst I beder Faderen om i mit Navn, skal Han give eder" (Joh. 15, 16 b).

"Hidindtil har I ikke bedt om noget i mit Navn; bed og I skal faa, for at eders Glæde maa blive fuldkommen.”

Her i Sine Afskedsord til Disciplene gentager Jesus stadig disse "ubegrænsede" Udtryk: "Hvad som helst" - "hver Ting" - "hvad I vil", for at lære dem, at Hans Navn er den eneste, men ogsaa fuldt ud tilstrækkelige Vej til Bønhørelse. Magt i Bøn og Svar paa Bøn afhænger af den rette Brug af dette Navn.

Hvad er en Persons Navn? Det er det Udtryk, under hvilket han er kendt af os eller bliver præsenteret for os. Naar jeg nævner eller hører et Navn, ser jeg for mig hele Personen, der bærer det Navn; jeg husker det, jeg ved om ham, og det Indtryk, han har gjort paa mig.

En Konges Navn indbefatter hans Ære, Magt og Kongerige. Hans Navn er Symbolet paa hans Magt. Saaledes indbefatter og repræsenterer hvert af Guds Navne en Del af Hans Herlighed. Og Kristi Navn er Udtryk for alt, hvad Han har gjort, og alt, hvad Han er og lever for at udføre som vor Midler.

Og hvad vil det saa sige at gøre en Ting i en andens Navn? Det vil sige, at vi kommer med Autoritet fra en anden, som hans Repræsentant og Stedfortræder. Vi ved, hvorledes saadan Brug af en andens Navn altid forudsætter, at de to har samme Interesse. Ingen vil give en anden frit Brug af sit Navn uden at være fuldt forvisset om, at hans Ære og Interesser var lige saa sikre hos denne anden som hos ham selv.

Og hvad betyder det, naar Jesus giver os Magt til at bruge Hans Navn, endogsaa med den Forsikring, at hvad vi end beder om, skal vi faa? Jesus giver dette højtidelige Løfte til alle Sine Disciple - at de har Magt til frit at bruge Hans Navn til alle Tider og for alle deres Behov. Han kunde ikke gøre dette, hvis Han ikke stolede paa os med Hensyn til Sine Interesser eller paa, at Hans Ære vilde være sikker i vore Hænder. Den frie Brug af en andens Navn er altid Tegn paa stor Tillid og "Forening" med vedkommende. Den, som overlader sit Navn til en anden, staar ved Siden af og lader den anden handle for ham; den, som tager en andens Navn, regner ikke med, at hans eget har nogen Værdi. Naar jeg gaar i en andens Navn, fornægter jeg mig selv; jeg tager ikke alene den andens Navn, men regner med ham, og hvad han er, i Stedet for med mig selv, og hvad jeg er.

En Købmand, der forlader sin Forretning, giver sin Stedfortræder en særlig Fuldmagt, ved hvilken han kan trække i Banken paa Købmandens Navn. Fuldmægtigen gør ikke dette til sig selv, men kun i Forretningens Interesser. Det er, fordi Købmanden er over- bevist om den andens Interesse for Forretningen, at han tør lægge det hele i Fuldmægtigens Hænder. Da Herren Jesus for til Himmels, efterlod Han Sit Arbejde og Sit Riges Interesser paa Jorden i Sine Tjeneres Hænder. Han kunde ikke gøre dette paa anden Maade end ved ogsaa at give dem Sit Navn, saa de kunde "trække" alt, hvad de behøvede i Gerningen. Og de havde aandelig Magt til at benytte sig af Jesu Navn i samme Udstrækning, som de hengav sig selv til deres Mesters Arbejde og Interesser. Brugen af Navnet maatte være paa Grundlag af Livsforening med Ham. I Forholdet mellem Købmand og Fuldmægtig er Foreningen kun midlertidig; men vi ved, hvorledes Livsforening paa Jorden giver Enhed i Navn, - et Barn har sin Faders Navn, fordi han er delagtig i Faderens Liv. Og det er ofte sket, at et Barn af en anset Fader er blevet æret og hjulpet for Faderens Skyld. Men dette vilde ikke vedvare, hvis Barnet kun havde Faderens Navn, men ikke Faderens Karakter. Navnet og Karakteren maa harmonere. Hvor dette er Tilfældet, vil Barnet have dobbelt Krav paa Faderens Venner. Karakteren sikrer og forøger den Kærlighed og Agtelse, som først blev vist Barnet for Faderens Skyld alene. Saaledes er det med Jesus og den troende. Vi er eet, vi har eet Liv, er een Aand, - af denne Grund maa vi komme i Hans Navn.

Vor Magt til at bruge dette Navn - enten over for Gud, Mennesker eller Djævle - afhænger af, hvor stærk vor aandelige Livsforening med Ham er. Denne Forening maa være en Kærlighedens Forening. Den himmelske Brudgom har elsket os og gjort os til eet med Sig selv, Han har givet os Ret til at bære Sit Navn og i det Navn komme frem for Faderen og bede om alt, hvad vi behøver. Og der er ingen, der vil leve i Jesu Navn, som ikke i hvert Tilfælde, hvor der kræves aandelig Myndighed, ikke kan bede om og faa, hvad de vil.

Det, at jeg bærer en andens Navn, vidner om, at jeg har opgivet mit eget Navn og mit eget uafhængige Liv, hvoraf vil følge, at jeg kan komme i Besiddelse af alt, hvad dette Navn giver mig Ret til. At bede i Jesu Navn er at bede i fuld Overensstemmelse med Ham som en, der lever i og for Ham. Lad Jesu Navnet være det højeste for mig, saa vil min Tro vokse til Forvisning om, at hvad jeg beder om i det Navn kan ikke blive mig nægtet. Naar Jesus-Navnet har Magten i mit Liv, vil den Magt, det har i Bøn, ogsaa komme til Syne.

Vi ser saaledes, at alt afhænger af vor Stilling til dette Navn. Den Magt, det har i mit Liv, vil det have i min Bøn. Der er mere end eet Udtryk i Skriften, som gør dette klart for os. Naar der siges: "Gør alt i den Herres Jesu Navn," ser vi, hvorledes dette vil svare til: "bed om alt." At gøre alt i Jesu Navn og bede om alt i samme Navn hører sammen. Naar vi læser: "Vi skal vandre i vor Guds Navn," saa ser vi, hvorledes dette Navn maa regere hele vort Liv, - kun da vil det have Magt i vore Bønner. Det er ikke til Læberne, men til Livet, Gud ser, for at blive klar over, hvad dette Navn betyder for os.

Naar Skriften taler om Mennesker, som har givet deres Liv hen for den Herres Jesu Navns Skyld, eller om, at de er rede til at dø for Jesu Navns Skyld, saa forstaar vi, hvordan vort Forhold til dette Navn maa være. Naar det er alt for mig, kan jeg opnaa alt ved det.

"Hvad som helst I beder om i mit Navn, vil jeg gøre!" Jesus mener dette bogstaveligt. Kristne har søgt at svække dette Udtryk. Det synes alt for mægtigt og ikke raadeligt at lægge en saadan Magt hen til Mennesker. Men vi maa forstaa, at Ordet: "i mit Navn" garanterer for sig selv. Det er en aandelig Magt, som ingen kan benytte sig af, før han er kvalificeret til det gennem den Maade, han lever og handler paa. O, lad os bede Helligaanden aabenbare for os, hvad dette Navn betyder, og hvorledes den rette Brug af det er! Det er ved Helligaanden, at dette Navn, som er over alle Navne i Himlen og paa Jorden, vil tage Førstepladsen i vore Hjerter og Liv.

Maa den Lektie, vi har haft for i Dag, synke dybt ned i vore Hjerter! Mesteren siger: Bed kun i mit Navn, - hvad som helst I beder om, skal blive givet eder; de aandelige Skatte er tilgængelige. Himlen er aaben! -

O, kom og lad os lære at bede i Jesu Navn! Som Han sagde til Disciplene, siger Han til os: "Hidindtil har I ikke bedt om noget i mit Navn, bed, og I skal faa!"

Maa enhver Jesu Discipel blive klar over sin Ret til at være med i det kongelige Præsteskab og bruge sin Magt og Indflydelse i sit Arbejdsomraade! Maa Kristne vaagne op og høre Budskabet: Ved eders Bøn kan opnaaes, hvad ellers ikke vilde opnaaes; jeres Bøn kan faa Ting til at ske, som ellers ikke vilde ske! O, vaagn, og brug Jesu Navn til at aabne Himlens Skatkammer til Gavn for den døende Verden! Lær som Kongens Tjenere at bruge Hans Navn!

"Hvad som helst I beder om i mit Navn, det vil jeg gøre."