Morgen og aften-vagter af J R Macduff

1ste aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevagterne. Ps. 63, 7.

Fra Evighed og iil Evighed er Du Gud. Ps. 90, 2.

Min Sjæl! søg at blive opfyldt af Tanken paa den Almægtige. Fortab Dig selv i Beskuelsen af hans overvættes Herlighed. "Mon du kan finde det, Gud haver ransaget?" (Job. 11, 7). Kan Infusionsdyret maale Havets Dybde? Kan Ormen stige op til Himmelen? Kan det, som er endeligt, forstaa det Uendelige - dødelige Udødeligheden? Vi kunde ikke mere end staa ved Randen af det umaadelige Hav og raabe: o hvilket Dyb - indhyllet i Evighedens høitidelige, dybe Hemmelighedsfuldhed. Forinden nogen Stjerne begyndte sin Bane, forinden nogen Engel endnu bevægede sin Vinge - var Gud, opfyldende Alt med sin uendelige Allestedsnærværelse. Altid er for Ham som et Aandedræt - et Pulsslag - en Blinken med Øiet. Den evige Salighed der er al Skabningens herligste Arv, er i sin Natur fremadskridende. Der er en stadig Fremadskriden i Salighed og Herlighed. Men saaledes er det ikke med alle Tings evige Ophav. Han er ligesaa fuldkommen, førinden Tiden begyndte, som han vil være, naar der ikke længer skal gives Tid. - Han var ligesaa uendelig herlig, da han boede alene i det umaalelige Rum, som han nu er, medens Englenes og Ærkeenglenes Sange lyde i hang Øren. Men "Hvo kan udsige Herrens vældige Gjerninger, lade sig høre med al hans Lov." (Ps.106, 2). Vi, kunde i det høieste blot søge at fremstamme Hans Herligheds Pris. Moses, som saa mere af Gud end de Fleste, beder alligevel: "Kjære, lad mig see din Herlighed." (2 Mos. 33,18). Paulus, der kjendte Herren nøiere end Andre, beder alligevel "at jeg maa kjende Ham."

Og er han det Væsen, til hvem jeg kan skue op med den salige Fortrøstning og kalde "min Fader?" Er det denne Uendelige, hvilken Himlenes Himle ikke kunne rumme, som jeg kan kalde min Gud? Min Sjæl, Betragt den Midler, ved hvilken du kan see Guds Herlighed og dog leve. "Ingen har nogen Tid seet Gud, den eenbaarne Som som er i Faderens Skjød, Han haver forklaret Ham." (Joh. 1, 18). Han, som bor i et utilgjængeligt Lys, træder frem af sin Herligheds Paulun i Skikkelse af "Immanuel, Gud med os." (Math.1, 23). I Christus "Den usynlige Guds Billede" (Col. 1, 15) kan Skabningen - den arme Synder - beskue Guddommens Glands uden at fortæres. Læser! lad det være din Stræben at forherlige Ham. Søg saaledes at opfylde din Tilværelses store Maal. Lad alle dine Ord og Gjerninger, alle dine Planer og Forsætter som og alt dit Kors og din Modgang blive til hans Ære. Den høieste Seraph kan ikke have noget større eller ædlere Maal end at forherlige Gud, for hvem han nedkaster sin Krone. Men han har desuden et Krav paa Dig, som Han ikke har til den ikke faldne og derfor ikke heller gjenløste Engel. "Han gav sig selv hen for dig." Denne den allerstørste af alle Naadegaver, som Almagten kunde give, er den fasteste Borgen for, at Han ogsaa vil skjænke os alle de ringere Velsignelser, som vi tiltrænge, og skaane os for alle unødvendige Prøvelser og Smerter. Du er kaldet til at beskue "Hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen." (Joh. 1, 14). Det er ikke en Herlighed, som skal forfærde dig ved sin Glands, men den vil vinde og fange dig ved sin Skjønhed; den er fuld af Naade og Sandhed." (s. v.). Han er din Pagtes Gud. Dersom du i Sandhed tilhører Ham, kan du med salig Fortrøstning lægge dig ned paa dit natlige Leie og sige:

I Fred vil jeg lægge mig og sove tillige; thi Du Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen. Ps. 4, 9.