Morgen og aften-vagter af J R Macduff

1ste morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig. Ps. 5, 4.

For dit Navns Skyld, Herre! forlad mig dog min Misgerning thi den et stor. Ps. 25, 11.

O Gud, jeg takker Dig fordi Du har bevaret mig i denne Nat og ladet mig opvaagne sund og frisk denne Morgen. Atter har Du adspredt Nattens Mørke; maatte nu intet Syndens Mørke hos mig fordunkle din Naades og Kjærligheds Solskin. Maatte det atter tilbagevendende Dagslys være mig et Sindbillede paa hiin bedre Straaleglands, hvormed Du oplyser Dine Sjæle, naar de faa Naade til i Jesus at beskue en forsonet Gud, siddende paa Barmhjertighedens og Naadens Throne.

Jeg kommer til Dig og bekjender for Dig alle mine vederstyggelige Synder. Jeg har Intet at anføre til min Undskyldning. Jeg har ikke agtet paa Dine Advarsler, jeg har modstaaet Din Naade, bedrøvet Din Aand. Det er Din Naade, jeg har at takke for, at jeg ikke er fortæret, at Du ikke allerede for længe siden har henvist mig med min hele forfærdelige Syndebyrde til det Sted, hvor ingen Naade er at finde.

Men jeg fryder mig ved at tænke paa, at "hos Dig er Forladelse, paa det Du maa frygtes" (Ps. 130, 4), saa at jeg kan komme med mine store Synder til en stor Frelser. Giv mig Naade til at føle, at jeg i Christo har en forsonet Gud og Fader, at "Herrens Navn er et fast Taarn," til hvilket jeg kan "løbe og blive ophøiet." (Ordsp. 18, 10.) Giv mig Naade til i selvfornægtende Ydmyghed at slippe al anden Fortrøstning, alt andet Haab, og som en dybt bøiet og ydmyget Synder at kaste mig ned for hans Fødder, som har baaret al min Syndebyrde. Lad mig herefter faa nyde dens Salighed, "hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult." (Ps. 32, 1). Maatte mit Livs Glæder forsødes, dets Sorger helliges og dets sidste Stund opmuntres ved den trøstelige Forvisning: "Jeg har Fred med Gud." (Rom. S. 1). Maatte Bevidstheden om, at jeg er i Yndest og Naade hos Dig opmuntre og styrke mig under Udførelsen af alle mine Pligter. Dersom Sorgens mørke Sky skulde omhylle mig, saa lad mig føle, at der ikke kan være nogen virkelig Sorg eller Bekymring for den Sjæl, som har funden sin Hvile i Jesu Christi fuldkomne Forsoningsværk, og som har annammet den salige Fred, der giver ligesom en forsmag paa den evige Herlighed.

Giv mig Naade til i de kommende Dage at holde mig mere nær til Dig. Maatte jeg, efterdi Meget er mig tilgivet, elske meget. Maatte mit Liv være en stadig Stræben efter at fornegte og korsfæste mig selv og min Synd, idet jeg søger at hellige min Sjæls bedste Kræfter til Ham, der er villig at udslette mine Overtraedelser som en Taage og mine Synder som en Sky." (Esai. 44, 22). Giv mig Naade til under Livets mangehaande Bekymringer og Prøvelser med Fryd at skue fremad til hiin Dag, da der ikke mer skal være nogen Synd og derfor heller ikke nogen Sorg - da hver Taare skal aftørres, og jeg i Nydelsen af Himmelens Salighed skal erfare Stadfæstelsen af min Frelsers Ord: "Salige ere de Rene af Hjertet; thi de skulle see Gud." (Matth. 5, 8).

O, led og styr Du i denne Dag alle mine Tanker, Ord og Gjerninger saaledes, at alle mine Sjæls og Legems Evner maatte anvendes i Din Tjeneste, til Din Ære. Og Alt hvad jeg beder om er for Jesu Skyld. Amen.

Lad mig aarle høre Din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa Dig. Ps. 143, 8.