Morgen og aften-vagter af J R Macduff

3die aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevagterne.

Herren, Gud, den Almægtige haver antaget Riget. Aabenb. 19, 6.

Du troende Sjæl! hvad kan bedre opholde og understøtte dig under alle dine Pilegrimsvandrings Prøvelser end den Tanke, at du har en almægtig Arm at støtte dig til? Du har at gjøre med en Gud, som er uendelig i sine Hjælpekilder. Ingen kan hindre eller modsatte sig hans Hensigter. Ingen kan mestre Ham: Hans Befaling er Lov, "Han taler, saa sker det." Din Trang til ham er stor. I Alt, det Mindste som det Største, afhænger du af hans Naade til enhver Stund: men frygt ikke. "Jeg er Herren den Almægtige," forkynder han os i sit Ord. Vor endelige Trang kan aldrig udtømme hans uendelige Fylde. "Min Gud skal fuldeligen give Eder Alt, hvad I behøve." (Phil. 4, 19).

Dig, velsignede Jesus! "er given al Magt i Himmelen og paa Jorden" (Math. 28, 18). "Al Magt!" Han har Verdens Tøiler i sin Haand: "Løven, som er af Juda Stamme, den Davids Rod, haver vundet Seier til at oplade Bogen og bryde dens segl." (Aabenb. 5, 5). Hvilkensomhelst Gave, som den fattigste, den skrøbeligste, den mest forladte og bedrøvede af hans Hellige begjærer, saa vil Han, hviw Navn er "Underlig Raadgiver," (Esai. 9, 7) skaffe ham det, dersom Han seer, at det et til hans sande Gavn. Han forener i sin Person Alt, hvad en Synder kan tiltrænge - et Hjerte, der er ømt nok til at elske, en Haand, der er mægtig nok til at hjælpe Han, din ældre Broder, et en mægtig Gud. Hvor er det ikke hans Lyst at øve denne sin Afmagt til sit troende Folks Hjælp! Han styrer Alt for dem, styrer ogsaa deres Prøvelser og lader dem blive til deres sande Gavn. Naar han beder for sig selv, siger Han: "Skee ikke min Villie,- men Din." Naar han derimod beder for Sine, siger Han: "Fader jeg vil." (Joh. 17, 24).

Saa har jeg da visseligen god Grund il at lade den Indskrift, som han bærer paa sin Brystplade for Thronen, være mig til Trøst og Opmuntring i al min Nød: - nemlig, at Han "kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud, formedelst Ham." (Ebr. 7, 25).

Mine Fiender ere mange - deres Navn er Legion - Satan, den store Modstander, - Verden samt Kjødets Lyst, Øinenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, disse farlige Forrædere, som jeg nærer ved mit eget Bryst. Men Han, som er for mig, er stærkere end Alt, hvad der kan være imod mig. Han er "stærkere" end "den Stærke, Bevæbnede" (Luc. 11, 21, 22) - Christus, Guds Kraft! Han, "som taler Retfærdighed, mægtig til at frelse." (Esai. 63, 1).

Troende Sjæl! er du stedt i en haard Prøvelse, nedbøiet af Sorg og Smerte - og haardt kjæmpende, ligesom Disciplene fordum paa den stormfulde Sø? Frygt ikke! Naar Stormen har udraset, naar din Prøvelse har udrettet det, hvortil den Blev sendt, da skal den samme Røst, som fordum "truede Veiret" udtale sit almægtige: Til vær stille!" og strax skal det blive ganske blikstille." (Marc. 4, 37).

Jesu almægtige Kraft! ak hvilken en Pude at hvile mit trætte Hoved paa! Den Tanke borttager al min Frygt og indgyder mit Hjerte en sød Trøst, Fred og Glæde.

I Fred vil jeg lægge mig og sove tilllge, thi Du, Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.