Morgen og aften-vagter af J R Macduff

3die morgen
Herre! Du skal tidlig om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Jeg er Herren, som Eder helliger. 2 Mos. 31, 13.

Naadige Gud, af Din store Godhed har Du atter ladet mig see en ny Dage Lys. Hjælp mig, at jeg maa kunne modtage enhver ny Morgen som et fornyet Tegn paa Din Kjærlighed, en ny Forsikring om Naade hos Dig, Du alle Tings Ophav. Maatte jeg i denne Dag, og hver Dag, som Du fremdeles maatte ville skjænke mig, mere og mere hellige dette Liv, som Du as Din Godhed opholder, til Din Priis.

Herre, jeg kommer atter til Dig med min Syndebyrde. Det er Din Naade, som opholder mig her i Naadens Tid, og som jeg har at takke for hver ny Morgen. Lovet være Du, for Dit Blods rensende Kraft, Du hvis Navn er "Underlig, Raadgiver, vældig Gud, Evigheds Fader,Fredsfysrste." (Esai. 9, 6). Lær mig nu, inden jeg atter befatter mig med denne Verdens Ting, at kjende og fornemme Din Kjærlighed. Maatte jeg saavel midt under denne urolige Verdens Tummel, som i Ensomheden og mit stille Lønkammer fornemme Din Nærhed. Lad det være min sødeste og saligste Tanke, at jeg har en forsonet Gud, som "omringer min Sti og mit Leie og kjender grant alle mine Veie" (Ps.139, 3), at Du beskytter, ledsager og opholder mig!".

Himmelske Fader, det er mit Hjertes Ureenhed, der saa ofte hindrer mig fra at nyde den salige Glæde, som Omgangen og Samfundet med Dig skjænker. Jeg beder Dig derfor især om, at Din Naade maatte blive rigeligen udgydt i mit Hjerte. Lad mig mere og mere afdø mig selv, idet Synden mere og mere korgfæstes. "Gud skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig." (Ps.51,12). Vær Du mit "Alt i Alle." (Coll. 3, 11).

Lad mig skride fremad i sand Hellighed og erfare dette i mit Hjerte. Hjælp mig omhyggeligen at fly Alt, som kan bringe mig bort fra Dig og derimod ivrigen at jage efter Alt, hvad der kan bringe mig i et inderligere Samfund med Dig. "Livet er i Din Velbehagelighed." (Ps. 30, 6). At miste Din Velbehagetighed et Døden.

Hellige mig i Din Sandhed. Ak, jeg føler, hvor tilbøielig jeg er til at vandre bort fra Dig og søge min Glæde i de forgjængelige Ting. Hvor skrøbelige ere ikke mine bedste Beslutninger! hvor dorsk og lunken er ikke min Iver, min Kjærlighed til Dig! hvor ofte forstyrres ikke mine bedste Stunder ved forfængelige Tanker og verdslige Bekymringer! hvor har ikke Synden gjennemtrængt og besmittet mit hele Liv! Dagligen maa jeg raabe til Dig om mere Naade. Af mig selv formaar jeg Intet, men du har lovet, at Din Naade skal være mig nok. Maatte det hver Dag være Maalet for min ivrigste Stræben at skride fremad mod Himlen, at blive mere ligedannet med Dig, Du hellige Gud.

Lad mig til den Ende under alle Dine Førelser med mig høre en Røst, som tilraaber mig: "vord hellig" (1 Pet.1, 16). Maatte jeg ikke blot taalmodigen bære, men endog glæde mig ved Alt, hvad Du sender, naar det blot maa bringe mig nærmere til Dig.

Jeg anbefaler til din faderlige Varetægt alle mine elskede Venner og Alle, for hvem Du vil, at jeg skal bede. "Hellige dem i Din Sandhed." (Joh. 17, 17).

Maatte de alle fremstilles ustraffelige for Dig paa vor Herres Jesu Christi Tilkommelses Dag.

Vor Herres Jesu Christi Naade og Guds Kjærlighed og den Helligaands Samfund være med mig og os Alle, nu og indtil evig Tid. Amen.

Lad mig aarle høre Din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa Dig.