Morgen og aften-vagter af J R Macduff

4de aften
Jeg vil betænke om Dig i Nattevagterne.

Hvor skal jeg gaa fra Din Aand, og hvor skal jeg fly fra Dit Ansigt? Ps. 139,7.

Guds Allestedsnærværelse! hvor ufattelig for vor indskrænkede Fatteevne. Over os, omkring os og i os, overalt er Gud, overalt er den Alvidende, den Allestedsnærværendes usynlige Fodspor. Hans Øie er paa ethvert Sted, det beskuer Stjernernes Løb og det mindste Solgran, det seer til den straalende Seraph og til den Orm, som kryber paa Jorden. Paa samme Tid, som dette ransagende, prøvende Øie overskuer det hele umaadelige Verdersalt, trænger det ind i mit Hjertes hemmeligste Gjemme og læser dets lønligste Tanke. "Alle Ting ere blotte og udspændte for Hans Øine om hvem vi tale." (Ebr. 4, 13).

O Gud! skal denne Din Allestedsnærværelse forfærde mig? Nei, i Sorgen og prøvelsens Dage, naar jeg føler mig ensom og forladt, naar al anden Trøst alle andre Trøstere svigte mig, naar jeg i den mørke tause Midnatsstund kanske forgjæves har søgt Hvile, hvor sød er da ikke den Tanke: "Min Gud er her". Jeg er ikke alene. Den Alvidende, for hvem der ikke er Forskjel mellem Lys og Mørke, Han er hos mig paa mit søvnløse Leie. "See, Han skal ikke slumre og ei sove, Han, som bevarer Israel." (Ps. 121. 4).

O du evige Sol! hvor Du er, kan der ikke være Mørke eller Forladthed eller Bedrøvelse. I den Sjæl, som oplyses af Din herlige Straaleglands, kan der ikke være nogen Nat.

"See, jeg er med Eder alle Dage indtil Verdens Ende!" (Matth. 28, 20). Velsignede Jesus, hvor kostelige ere ikke disse Dine kjærlige Afskedsord til Dine Disciple! Midt i Din Kirke er Du lige til Tidens Ende stedse og overalt tilstede. Ligesom Skystøtten om Dagen og Ilden om Natten ledede Israels Folk, saaledes skal Du gaa foran os og lede os ved hvert Skridt af vor Vandring gjennem dette Livs Ørken. Min Sjæl! tænk hvorledes Han, der i sig forener den guddommelige med den forherligede menneskelige Natur, stedse er nær hos ethvert Lem af den Slægt, som han har gjenløst med sit Blod, ja Han er saa nær hver enkelt Sjæl, som om han ingen Andre havde at sørge for, og som om denne ene optog al Hans Omhu og Kjærlighed. Han, den store Bygmester, efterser enhver Steen og Støtte i sit aandelige Tempel, den store Overhyrde følger med sit Øie ethvert Faar af Hjorden, den store Ypperstepræst og ældre Broder bemærker enhver Taare, enhver Sorg, og lytter til enhver Bøn, idet Han kjender nøie enhver Enkelts Tilstand; Han er mægtig til at høre og hjælpe Alle. Tusinder og atter Tusinder øse bestandigen af Hans Skatkammer, og dog er dette bestandig lige fuldt.

Jesus! Din bestandige, Alt gjennemtrængende Nærhed forvandler Mørket til den klare Dag. Du lader mig ikke venneløs omtumles af Livets Storme, nei, med Din sikkre Haand lodser Du min skrøbelige Baad igjennem de farefulde Brændinger. Og nu, naar Natten nærmer sig og vil omhylle os med sit mørke Dække, være det min sidste Bøn: Velsignede Frelser "Bliv hos mig, thi det er mod Aften og Dagen helder." (Luc. 24, 29).

I Fred lægge mig og sove tillige; thi Du Herre, alene skal lade mig bo atryggeligen.