Morgen og aften-vagter af J R Macduff

4de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Understøt mig, at jeg maa blive frelst. Ps.119, 118.

Naadigste Gud! giv mig Naade til at begynde denne Morgen med Dig. Forinden jeg begynder mit Dagværk, anraaber jeg Dig om Din Velsignelse. Lad mig, forinden jeg endnu hører nogen jordisk Vens Stemme, ret levende fornemme Din Nærhed, Du min himmelske Fader. O Du, som er bedre, kjærere og dyrebarere for mig, end Alt, hvad Jorden kan byde, giv mig, at jeg med det rette Barnesind maa kunne glæde mig ved Forvisningen om, at Du er mig nær, og at jeg staae i Naade hos Dig. Da ville de Glæder, som du i denne Dag vil skjænke mig, blive rette Glæden da ville de Sorger, som kunne møde mig, ikke smerte mig. Med rolig Fortrøstning vil jeg da kunne hvile i Din trofaste Kjærlighed. Naar jeg har din Velsignelse, saa tiltrænger jeg ingen anden. Da er jeg ikke afhængig af noget Andet; om end alt Andet skulde fattes mig, saa er Du "mit Hjertes Klippe og min Deel evindeligen." (Ps. 73, 26).

Jeg tilbeder og velsigner Dit hellige Navn for alle de Beviser, Du har givet mig paa Din Kjærlighed og Trofasthed imod mig. Naar jeg seer tilbage paa mit Liv, saa seer jeg, hvorledes det er Din Kjærlighed, som har opholdt mig. O, hvorledes har Du ikke sparet mig og kommet Varmhjertigheden ihu, medens jeg ikke fortjente Andet end Din Vrede. "Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa et Lidet nær boet i det Stille."

Til denne Hjælp vil jeg bestandig fortrøste mig. Jeg er omringet af Kamp og Strid og Møie, og den smerteligste og bedrøveligste er den, som mine Synder volde mig. Men jeg flyer til Dig, Du den Hjælpeløses Hjælper. Lær mig at lade al syndig Frygt og Bekymring fare og med barnlig Tillid og Fortrøstning at hvile i min prøvede Frelser og Forløser. Det er Mistillid til Ham, som har været Aarsag til saa mangt et Fald. Jeg har dvælet mere ved en bekymret Betragtning af Fristelsens Magt end ved min Frelsers Kraft. O velsignede Jesus! "understøt mig, at jeg maa blive frelst." (Ps. 119, 117). O lær mig ret at tilegne mig din Forsoning, som en fuldkommen Fyldestgjørelse for al Synd. Maatte enhver Fristelse og Storm drive mig nærmere ind til Dig. Maatte Tabet af alle jordiske Støtter lede mig til Dig, min eneste sikkre Tilflugt. Lad mig ikke gjøre noget Skridt paa min Vandring her gjennem Ørkenen uden Din Ledsagelse. Naar du opholder mig, skal intet Tab smerte mig. Jeg vil ikke frygte for nogen Fiende, naar jeg har Dig ved min Side. Ophold Du mig, da skal jeg være frelst, frelst baade for Tid og Evighed. Og den samme Hjælp, som jeg beder om for mig selv, anraaber jeg Dig om at forunde alle mine Kjære. Vær Du, Herre, deres "Sol og Skjold." (Ps. 84, 12). Lad Du dem ikke 2fristes over deres Formue,2 eller naar Fristelsen kommer over dem, giv Du dem da Naade og Kraft til at bære den. (1 Cor. 10, 13). Og naar alle jordiske Farer, al jordisk Kamp og Møie er forbi, maatte vi da Alle ved Din Naade mødes i Herligheden og med hellig Forundring, Taknemmelighed og Glæde betragte den Vei, paa hvilken Din Naade saa underligen har ført og opholdt os.

Atter anbefaler jeg mig baade med Sjæl og Legeme til Dig i denne Dag. Forlad mig alle mine Synder for Din kjære Søns Skyld, hvis Forsonings Blod er det Eneste, hvortil jeg fortrøster mig. Lad mig føle, at den bedste Beskyttelse mod al Fristelse og Synd er at betænke, at Alt hvad jeg er og har ikke tilhører mig selv, men Dig, Herre, som er gaaet i Døden for mig. Hør disse mine uværdige Bønner og bønhør dem for Jesu Skyld. Amen.

Lad mig aarle høre Din Mistundhed; thi jeg haver forladt mig paa Dig.