|
Gamle tekster
Morgen og aften-vagter af J R Macduff
5te aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevogterne.
Der er intet Tal paa Hans Forstand. Ps. 147, 5.
Hvor forunderlige forekomme Guds Førelser os ikke at være? Jo mere vi forsøge at udgrunde dem, desto mere ledes vi til det eneste, rette Resultat, hvortil vi her paa Jorden kunde komme; - "Dine Domme ere en stor Afgrund." (Ps. 36, 7.)
Men medens den naturlige Forstand siger: "Alle disse Ting gaa mig imod", saa fører Troen et andet Sprog og siger: "Alle Ting tjener mig til Gode." Det er Troens Sag fortrøstningsfuldt at støtte sig til Guds Arm og sige: "Herren er retfærdig i alle sine Veie og miskundelig i alle sine Gjerninger." (Ps.145,17). Vi tale om Guds "Forudseen"; men i Grunden er dette et urigtigt Udtryk; thi Fortiden, Nutiden og Fremtiden er ganske eens for Ham. Han seer Enden fra Begyndelsen af. Vi ere meget kortsynede, og det Ringe, som vi see, see vi ofte i et falskt og uklart Lys. Naar vi betragte en jordisk Mechanisme, kunne vi sjelden opdage nogen Skjønhed i dens enkelte ufuldendte Dele. Videnskabens herligste Frembringelser ere, medens de befinde sig i deres Udvikling ofte et Chaos af Forvirring ; først naar det Hele er fuldendt, kunne vi beundre, hvor nøiagtigt de enkelte Dele svare og passe til hverandre. Netop saaledes er det med Guds Forsyns Styrelse. Hvor meget finde vi ikke nu dunkelt og hemmelighedsfuldt! Men naar vi engang i evighedens Lys faa skue tilbage til den herlige Fuldendthed i Hans store Plan, da skulde vi komme til at tilstaa og udraabe: "Han har gjort Alt saare vel."
Du troende Sjæl! Guds Førelser med dig forekomme dig kanske nu underlige? det er kanske mørkt for dig, saa at du maa sige: "Sandelig, Du er en Gud, som skjuler sig." (Esai.45,15). Fat Mod! Det vil gaa dig, som det gik med Herrens Disciple. Uventede glimt af den himmelske Herlighed og overraskende tegn paa Din Frelsers Nærhed og Herlighed vente dig. Dersom Herren leder dig ind i Skyen, ind i Mørket, saa følg Ham. Dersom Han "nøder dig til gaa ind i Skibet" (Matth. l4, 22), saa adlyd Ham. Den mørke Sky skal bringe dig Velsignelse, Skibet skal Slutning bringe dig, om end over et stormsuldt Hav, til en rolig Havn. Det er kun Havets Overflade, som er urolig. I Dybet er der Stilhed, og ingen Bølge truer dig uden fordi det maa saa være.
O, fortrøst dig til Ham, som saa betegnende kaldes Guds Viisdom. Han er din Raadgiver, Han, som i sig forener guddommelig Forudvidenhed med menneskelig Erfaring og Medfølelse. Han er "en barmhjertig og trofast Yppersteprest," som "efterdi Han led og selv blev fristet, kan komme dem til Hjælp, som fristes." (Ebr. 2, 17. 18). Han kjender din Sag nøie, og Han fører og leder dig derfor netop saaledes, som Han i sin Visdom finder tjenligst for dig.
I den salige Forvisning om, at der forestaar en Aabenbarelsens Dag, da jeg "i Hans Lys skal see Lyset," vil jeg fortrøste mig til Hans Viisdom om jeg end ei kan udgrunde den; og hver Aften, naar Nattens Skygger omgive mig, vil jeg lige indtil alt denne Jords Mørke skal forsvinde ved det evige Dagslys's Frembrud sige:
I Fred vil jeg lægge mig og sove tillige; thi Du, Herre, alene skal lade mig bv tryggeligen·
|