Morgen og aften-vagter af J R Macduff

6te aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevogterne.

Du er alene hellig. Aabenb. 15, 4.

Hvor ærefrygtbydende er ikke Tanken paa Guds Hellighed og fuldkomne Reenhed. Det er den herligste Gjenstand for Englenes og de Saliges evige Lovsang. De ophøre ikke Dag og Nat at raabe: "hellig,hellig,hellig er Herren, Gud, den Almægtige." (Aabenb.4, 8). Den fremkalder ogsaa hos Hans Kirke herpaa Jorden den høieste Lov og Pris. "De skulle takke Dit store og forfærdelige Navn, som er helligt," (Ps. 99, 3).

Min Sjæl! søg dog under al din Skrøbelighed at fatte Beskaffenheden af Guds ubøielige Had til Synden. Det ligger med Nødvendighed i Hans rene og ophøiede Væsens Natur, at Han maa hade Synden og hjemsøge den med fortjent Straf.

Men hvilken Glæde kan der være i Betragtnngen af denne alvorsfulde Sag? af at betragte en Gud, hvis "Øine ere renere, end at Han gjerne seer Ondt." (Hab. 1, 13.), en Gud, for hvis Øine Himlene ikke ere rene." (Job 15, 15). Jesus, Din store Forsoning er det Speil, i hvilket vi uden at forfærdes kunne betragte denne Guds uendelige Reenhed og Hellighed! Dit Kors er for den hele vide Verden et bestandigt Mindesmærke om Guds Hellighed. Det forkynder os klarere end nogetsomhelst Andet, at du "elsker Retfærdighed og hader Ugudelighed" (Ps. 45, 8). Dette lader os see og forstaa at den Allerhelligste ogsaa er den Allernaadigste. "Nu", siger en Hellig, som allerede er indgaaet til Hans Hvile, "kunne vi elske Ham ikke blot endskjønt Han er Hellig, men fordi han er hellig."

Betragt dette atter og atter, saaledes at du til Slutning kan lære, hvor daarligt det er at søge Naaden andetsteds - hvorledes den store Mængde bedrager sig selv og udsætter sig for at forspilde den evige Salighed ved daarligen at drømme om at Gud dog, naar Alt kommer til Alt, er for barmhjertig til at straffe. Visselig, dersom noget mindre Offer kunde have været tilstrækkeligt, eller hvis det havde været foreneligt med Herrens guddommelige Egenskaber at skjænke Naade paa nogen anden Maade, da vilde vor Herres og Frelsers blodige Sved og forsmædelige Død i Gethsemane og paa Golgatha være bleven svaret. Han vilde ikke frivilligen have gjennemgaaet et heelt Livs dybe Fornedrelse og den smertefulde Død, dersom Han ved noget ringere Middel kunde have frikjendt den Skyldige. Men dette var umuligt. Han kunde ikke spare sig selv, hvis han skulde frelse os.

Du troende Sjæl, lad Herrens Hellighed være indskreven i dit Hjerte og i dit Liv. Naadens overvættes Rigdom giver hverken Ret eller Opmuntring til at blive ved i Synden. "Hans Naade", siger Biskop Reynolds, "er en hellig Naade, der tilgiver Synden, men ikke forsvarer den, den er en Helligdom for den Bodfærdige, ikke for den, der fræk vil vedblive i Synden."

Min Sjæl! er du fristet til at knurre over Guds Førelse med Dig? Hvad er dog de smerteligste af dine Prøvelser i Sammenligning med, hvad de vilde have været, dersom Gud alene havde stillet Dig sin uendelige Reenhed for Øie uden at aabenbare dig Forsoningens Naade? Naar du betragter dine Synder, burde du heller undres over, at din Prøvelse har været faa ringe, dit Kors saa let.

Velsignede Jesus, jeg vil fly til det Tilflugtssted, som din forbarmende Naade har aabnet mig. Der vil jeg med Tak og Priis kunne ihukomme ogsaa Guds Hellighed, saa at jeg frimodigen kan sige:

I Fred vil jeg lægge mig og sove tillige ; thi Du, Herre alene skal lade mig bo tryggeligen.