Morgen og aften-vagter af J R Macduff

6te morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for dig.

Vend Dit Ansigt til mig og var mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig. Ps. 25, 16.

O Gud, jeg kommer til Dig i denne Morgenstund, frydende mig i den barnlige, men dog ophøiede Forvisning, at "Herren regjerer." (Ps. 97, 1). Ofte er "Dine Domme en stor Afgrund." (Ps. 36, 7). Maatte jeg bestandig med barnlig Tillid og Fortrøstning fryde mig ved Forvisningen om, at Du hersker over Alt, og at Du "haver gjort alle Ting vel". (Marc. 7, 37).

Det er en stor Trøst for mig at vide, at mit Liv ikke er i min Haand, men i Din. Naar jeg forgjæves søger at udgrunde Dine urandsagelige Førelser, maatte jeg da, med barnlig Tillid være forvisset om Din urokkelige Netviished og Trofasthed. De kjærligste og bedste jordiske Forældre kunne fare vild, kunne lade sig forlede til en unødvendig Haardhed og Strenghed; men Du, alvise Gud, vil ikke og kan ikke give mig et eneste unødvendigt Slag af Riset. Jeg kan erkjende Din Viisdom og Kjærlighed, om jeg end ikke kan udgrunde den.

Med Tilbedelse og Forundring seer jeg tilbage paa alle Dine underlige Førelser med mig i den forgangne Tid. Naar "min Fod snublede, Herre, da opholdt Din Miskundhed mig." (Ps. 94, 18). Hvor mange Taarer har ikke Du aftørret! hvormange Sorger har ikke Du mildnet! hvor mange Farer har ikke Du afvendt! Istedetfor at undre mig over de Prøvelser, Du sender mig, burde jeg heller undre mig over Din langmodige Overbærelse med mig. Hvad er vel mine haardeste Prøvelser i Sammenligning med, hvad jeg ved min Synd har fortjent? Herre, dersom Du skulde have lønnet mig efter Fortjeneste, vilde jeg ikke kunne have nydt en eneste glad Time.

Giv mig Naade til ikke blot at bære og taale Alt, men endog at glæde mig ved de Tugtelser, som Du af Kjærlighed finder tjenligt at tilskikke mig. Det er jo netop ved Trængselens Ild, Du opdraget Dine for Evigheden. Herre, seer Du, at jeg tiltrænger saadan, saa unddrag mig ikke for den. Underkast mig heller den haardeste faderlige Tugtelse, end at jeg skulde bedrøve dig mere med mine syndige Afvigelser og Utroskab. Jeg er forvisset om Din kjærlige Ømhed for mig, om at Du ikke leder mig paa nogen tungere Vei eller sender mig haardere Prøvelser end jeg nødvendig tiltrænger. Du har givet mig Din enbaarne Søn! o, at jeg, efter at jeg har modtaget et saadant Pant paa Din Kjærlighed, aldrig maatte lade et knurrende Ord komme over mine Læber.

Jeg beder Dig, Herre, for alle Bedrøvede, at de maatte gaa med alle deres Sorger til Ham, den "Mand (fuld af) "Piner." (Esai. 53, 3). Maatte de ved at beskue Dine blødende Saar blive villige til at glemme sine egne smaa Prøvelser. O hvilken Kilde til Glæde for de Bedrøvede, at deres ophøiede Hoved og ældre Broder selv har tømt Smertens bittreste Bæger. Herre Jesus, Du som har lidt saa meget for mig, hjælp at jeg med Taalmodighed og ydmyg Hengivelse i min himmelske Faders Villie maa "ære Herren i Ilden." (Esai. 24, 15).

Alle mine elskede Venner anbefaler jeg til Din Omsorg og Varetægt. Maatte Herren være deres Deel evindelig. O, at jeg ikke maatte have at sørge over, at de mangle, hvad der er smerteligere end al jordisk Mangel - Din Naade. Herre gjør dem til Dine; maatte vi alle midt under Livets mangehaande Omvexlinger og Tilskikkelser skue fremad til hin bedre Dag og hin bedre Verden, hvor Suk og Sorg ikke skal findes mere. Og Alt hvad jeg beder om er for Jesu Skyld. Amen.

Lad mig aarle høre Din Mistundhed, thi jeg haver forladt mig paa Dig.