Morgen og aften-vagter af J R Macduff

9de aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevagterne.

Al Naades Gud. 1 Pet. 5, 10.

"Af Guds Naade er jeg det, jeg er." (1 Cor. 15, 10). Det er den Troendes bestandige Bekjendelse. Naaden opsøgte ham, da han endnu var en Oprører og gjorde ham til en Søn; den fandt ham vandrende paa Fordærvelsens Vei og ledede ham ind paa Livets Vei. Det er Naaden, som udgrundede Forløsningens Plan, og som ogsaa fuldbringer den. Ingen Synder vilde nogensinde have søgt sin Gud uden "af Naade." Edens tætte Skov vilde være bleven Adams Grav, dersom ikke Naaden havde kaldt ham ud derfra. Saulus vilde have levet og døet som den hovmodige, egenretfærdige Forfølger, hvis ikke Naaden havde bøiet ham i Støvet. Røveren paa Korset vilde være vedbleven med sine Bespottelser mod Frelseren, hvis ikke Naaden havde standset hans Tunge og bragt ham til ydmyg Bøn. "»Af det mest krogede og knudrede Træ," siger Rutherford, "kan Naaden gjøre "Barmhjertighedens Kar" (Rom. 9, 23) til Guds Herligheds Priis."

"Jeg kom, jeg saa, jeg seirede," siger Toplady, kan Frelseren sige om enhver gjenfunden Synder. Jeg kom til ham, jeg saa paa ham og ved min almægtige Kjærligheds Blik seirede jeg."

Min Sjæl! Du vilde i denne Dag, have været en "vildfarende Stjerne for hvilken Mørke og Mulm til evig Tid var bevaret" (Jud. 13.), du vilde have været uden Christus - uden Haab - uden nogen himmelsk Arv, dersom ikke Naaden havde indbuden dig, ja tvungen dig med Kjærligheds Tvang. Og det er ogsaa Naaden, som lige indtil denne Stund har bevaret dig. Du har ofte været en Peter - du har fornegtet din Herre, men det er Naaden, som har bragt dig tilbage til Ham igjen. Hvorfor erde ikke bleven en Demas, en Judas? Jeg bad for dig, at din Tro ikke skal aflade." (Luc. 22, 32). Naar du seer tilbage til dit svundne Liv, har da ikke ogsaa du erfaret dette? Naar den hellige Paulus taler om, at han har arbeidet mere end de Alle, tilføier han "dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig." (1 Cor.15,10).

Søg at stille dig ret klart for Øie hvorledes du hver Stund er afhængig af og alene bestaar ved denne Naade. "Mere Naade, mere Naade!" burde være dit bestandige Raab til Herren. Hvor uendelig stor din Trang end er, saa har Herren dog Naade nok i Beredskab for dig. Naadens Skatkammer er bestandig fuldt, hvormeget der end øses af det. Bønnens Regel kan bestandig aabne det, og den almægtige Uddeler af Naadens Skatte staaer bestandig og "bier at han kan benaade." (Esai. 30, 18). Hans Forjættelse staar bestandig fast: "Min Naade er Dig nok." (2 Cor. 12, 9).

Læser! søg at dvæle meget ved denne uudgrundelige Sandhed, at Guds Naade er Kilden saavel til de ringere timelige, som til de høiere aandelige Velsignelser. Det er den, som du har at takke for dit daglige Brød, saavel som sor den Herligheds Krone, der venter dig. Men glem aldrig, ved Nydelsen as de jordiske Velsignelser, Naadens Kilde - Jesus Christus. Det er saligt ved Modtagelsen af ethvert, ogsaa det allermindste Tegn paa Guds Forsyns Godhed at see hen til Golgatha's Kors. Livets almindelige Velsignelser ville blive dig dobbelt kostelige, naar du bestandig seer hen til den Herre Jesus og siger i din Sjæl: "dette kommer fra min Jesus."

O, maatte jeg som et Naadens Barn og en Herlighedens Arving bestandig sige i mit Hjerte: "Vor Fader, Du som er i Himmelen giv os idag vort daglige Brød!" og saaledes "altid i alle Ting have Alt, hvad jeg behøver" (2 Cor.9, 8), idet jeg fast fortrøster mig til denne Forjættelse fra al Naadens Gud."

I Fred vil jeg lægge mig og sove tillige, thi Du Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.