Morgen og aften-vagter af J R Macduff

11te morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Hvorledes skal jeg betale Herren alle Hans Velgjerninger imod mig. Ps. 116, 12:

O Gud, jeg lover og takker Dig, alle gode og fuldkomne Gavers Giver. Hver Dag overøser Du mig med Dine Velgjerninger. Enhver ny Morgen giver mig ny Aarsag til at takke, love og prise Dig. Jeg velsigner Dig for alle Dine Velgjerninger imod mig i det Timelige. Medens Andre have sukket i Armod, ere hentørede af Sygdom og maa udstaa store Smerter, eller ere venneløse og forladte her i Verden, har Du ladet Dine Velsignelser strømme rigeligen ned over min Bolig.

"Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig," (Ps. 3, 5.) kan jeg med Psalmisten sige om den forgangne Nat. Det er Din Naade, at jeg atter har seet Dagens Lys. I Midnatstunden kunde Anskriget have lydt til mig, at jeg skulde møde min Gud, for hvis hellige Aasyn jeg endnu ikke var beredt til at træde frem. Men endnu har du sparet mig og ladet mig være et levende Vidnesbyrd om din Godhed. O, antænd Du Taknemmelighedens Ild paa mit Hjertes kolde Alter. Herre, jeg sukker og klager over, at jeg ikke bedre forstaar at paaskjønne Din uendelige Naade og Miskundhed imod mig og i særdeleshed den Naades og Kjærligheds Rigdom, som Du har aabenbaret i Jesus, over at det saa lidet er mit Hjertes Begjæring at elske Ham igjen, som har elsket mig "med en evig Kjærlighed." (Jer. 3l, 3). Jeg er Din i dobbelt Henseende; at Du har baade skabt mig og gjenløst mig, gjør dobbelt Krav paa, at jeg skulde hengive mig selv og Alt, hvad jeg har, til Dig og Din Tjeneste. Kjære Herre Gud, bevar mig fra den store Synd ikke at paaskjønne Din uforanderlige Godhed og Venlighed imod mig, bevar mig fra, at jeg skulde modtage Dine Velgjerninger som Noget, der falder af sig selv, og lad mig bestandig leve i Erkjendelsen af, at det er din Naade, som jeg har at takke for alle gode Gaver. Maatte mit hele Liv vtere et bestandigt Lov- og Takoffer! Maatte Alt hvad jeg foretager mig, bære Vidnesbyrd om mit Hjertes Oprigtighed og Hengivelse til Dig, og maatte den Kjærlighed, ifølge hvilken Du har forløst mig, virke saa mægtigt i mig, at jeg kunne hellige alle mine Sjæls og Legemskræfter til at tjene Dig, Du, der saa villigen opofrede Dig selv og hengav Dit Liv for mig. Herre, lad i denne Dag Dit Ansigt lyse over mig. Maatte enhver Naade, som jeg erfarer i denne Dag, helliges og forsødes ved Tanken paa, at den kommer fra min Gud. Og medens jeg stedse ihukommer og takker Dig for alle Dine Velgjerninger mod mig her i Tiden, saa lær mig især bestandig at holde mig for Øie den allerstørste Naade, nemlig det Haab, som Du har skjænket mig om engang at komme til Dig og skue Dig Ansigt til Ansigt og være med blandt den store gjenløste Skare, som ikke ophører Dag og Nat at synge Dig Lov og Priis.

Velsign alle mine Kjære. Beskyt og bevar dem ved Din mægtige Arm. Giv ogsaa dem Taknemmelighed for al Din Mistundhed imod dem og et fast og velgrundet Haab om en herlig Arvedeel i hiin bedre Verden, hvor der skal være en evig Glæde, som aldrig formørkes af nogen Sorg eller Smerte. Og Alt hvad jeg beder om er for Jesu Skyld. Amen.

Lad mig aarle høre Din Mistundhed; thi jeg haver forladt mig paa Dig.