Morgen og aften-vagter af J R Macduff

12te aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevagterne.

Din Sandhed naaer indtil de øverste Skyer. Ps. 36, 6.

Hele den Verden, som omgiver os, er det klareste Vidnesbyrd om Guds Naade; "Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig Tid." (Ps. 125, 2). Men endnu fastere end disse, de uforanderligste Ting i Naturens Rige er Herrens Ord i Naadens Rige. "Bjergene skulle vel vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra Dig og min Freds Pagt ikke bevæges" siger Herren. (Esai. 54, 10).

Vi kunne skue op til de natlige Stjerner og finde Din urokkelige Trofasthed stadfæstet ; de staa der saaledes, som Du har befalet; de staa der som et Sindbillede paa Guds uforanderlighed, hvorom den hellige David taler: "Herre! Dit Ord bestaaer evindelig i himlene." (Ps.119,89).

O, hvor trøsteligt er det ikke under al vor ubestandigehed og utroskab at tænke paa, at Herren er trofast, at den troendes ubestandighed aldrig forandrer, aldrig kan forandre, Guds trofasthed.

Min sjæl! kast dit anker paa denne sikkre, faste grund. Hold fast ved denne forvisning, som for mangen af storme omtumlet sjæl har været som en polarstjerne i nattens mørke: "Som han havde elsket sine egne, som var i verden, saa elskede han dem indtil enden." (Johs.13,1). Han elsker dem i livet - elsker dem i døden, naar de skulle vandre i dens skygges dal - elsker dem i herlighedens land.

Er du ikke i denne stund et vidnesbyrd om hans trofasthed om hans trofasthed? hvor vilde du have været, dersom ikke hans naade havde bevaret dig og ligesom en magnet draget dit hjertes ustaadige tilbøieligheder til ham selv. Fra hvor mange fristelser har han ikke frelst dig og grebet dig, da du lige ved afgrundens rand var nær ved at styrte ned i dens bundløse svælg. Han har styret og vil fremdeles styre alt til sin egen ære og deres evige vel, "hvilke ved Guds magt bevares." (1 Pet. 1,5).

Jeg fryder mig ved at tænke paa din trofasthed, o min Gud, du som har sagt "til grundvol i Zion en steen, en prøvet steen, en kostelig hjørnesteen." (Esai. 28,16). Du, Herre Jesus, blev prøvet af loven, af retfærdigheden, af mennesker, af djævle, og blev dog standhaftig og trofast. Propheter, apostler, martyrer og hellige have prøvet dig; unge syndere, gamle syndere, døende syndere have prøvet dig, og du er bleven befunden trofast af dem alle og mod dem alle; og du er fremdeles trofast.

Min sjæl! tænk aldrig, naar du møder troløshed hos dem, som du ansaa for dine bedste jordiske venner, at det skal være din lod at vandre din vei i forladthed og ensomhed. Den trofaste Ven, Han som er mere trofast end en Broder, forlader dig ikke! Han er bestandig den Samme. "Han kan ikke blive træt, ei heller vansmægte". (Esai. 40, 28). Hans Trofasthed er en prøvet Trofasthed, Hans Ord er et prøvet Ord; Hans Venskab er et prøvet Venskab. Han holder hvad Han lover, ja Han "formaar at gjøre langt overflødigere, end hvad vi bede eller forstaa." (Ephes. 3, 20.)

Naar jeg nu i denne Stund tænker paa, hvorledes Dit trofaste Frelserøie vaager over mig, da kan jeg trøsteligen

I Fred lægge mig og sove tillige; thi Du, Herre alene stal lade mig bo tryggeligen.