|
Gamle tekster
Morgen og aften-vagter af J R Macduff
12te morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.
Jeg døer dagligen. 1 Cor. 15, 31.
O himmelske Fader, Du, som af Din store Naade og Forbarmelse atter har ladet mig opleve en ny Dag, gid at jeg maa begynde og ende denne Dag med Dig, og lad alle mine Tanker og Begjæringer og Alt hvad jeg foretager mig være helliget Dig.
Lær mig ret at kjende, hvor saligt det er at være forsonet med Gud, som en Synder og som den største Synder at komme til Dig "just som jeg er" og lade Dit Blod rense mig fra al Synd. Det er mit Hjertes Begjæring at gribe og holde fast ved den herlige Forsikring, at Jesus "kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst Ham," (Ebr. 7, 25.) og at jeg ikke har andet end som en arm elendig Synder, der er aldeles afhængig af Din Godhed, at modtage Alt som en fri og uforskyldt Naade. Maatte jeg, idet jeg seer hen til Ham som en Frelser fra Syndens Straf ogsaa lære Ham at kjende som en Befrier fra Syndens Magt. Jeg maa beklage, at jeg saa ofte har givet efter for dens Tillokkelser, at mit Hjerte, som skulde være den Helligaands Tempel, saa ofte er besmittet af Synden, der har forstyrret min aandelige Glæde og forstyrret det salige Samfund med den Herre, jeg elsker. Giv mig Naade til omhyggelig at vaage imod mit Hjertes bedragelige Lyster, at holde mig mere nær, mere fast til Dig, at holde Troens Øie mere stadigen paa min Jesus og mere til enhver Tid at smage "den tilkommende Verdens Kræfter." (Ebr.6, 5). Du kjender mit Hjertes Tilbøielighed til at give efter for Synden, der saa ofte vil gjøre mig fremmed for Dig. Herre, bortskaf denne "bittre Rod." (Ebr.« 12, 15). Lad mig nagle den til Dit Kors. Lad mig stedse staa paa mit Vagttaarn, rede til at modstaa Fiendens første Angreb. Aposteleng Ord: "Synden skal ikke herske over Eder" (Rom. 6, 14.) skal være mig baade en Forskrift og en Forjættelse. O, lær mig at forstaa, at min Kraft til at modstaa Fristelsen er i Jesus alene. Skjul mig i Klipperiften, medens Stormen farer over. Maatte jeg være ligesaa villig til at slippe og forlade Alt, til at hengive mig selv og alt Mit for min Frelsers Skyld, som Han var villig til at hengive Alt for mig. O, at jeg maa kunne sige: "Herre jeg er Din."
Jeg vil aldeles afskaffe alle Afguder. Frels mig velsignede Herre Jesus, fra mit bedragelige Hjerte og den forføreriske Verden, og lær mig at tragte mere og mere efter Hellighed. Lad mig bestandig faa fryde mig i Din Kjærligheds Solskin, idet jeg stedse trænger nærmere ind til Dig, Du min Retfærdigheds Sol. Maatte Din Elskelighed og Herlighed fordunkle alle skabte Tings Glands, saa at jeg med frydefuldt Hjerte kan skue fremad til den Tid, da al Dunkelhed og alt Mørke skal forsvinde, da jeg skal faa skue det sande Lys i sin fulde Klarhed. "Din Sol skal ikke ydermere gaa ned, og Din Maane ikke borttages, thi Herren skal være dig til et evigt Lys,og din Sorgs Dage ere da fuldendte." (Esai.60, 20). Og hvad jeg beder om for mig selv, det beder jeg ogsaa om for alle mine Kjære, "Hellige Du dem ganske og aldeles." (1 Thess. 5, 23). Maatte de ogsaa korsfæste Synden og "dø dagligen." (1 Cor.15,31). Maatte det med Sandhed kunne siges om os Alle: "Men nu, I ere frigjorte fra Synden og blevne Guds Tjenere, have I Frugt deraf for Eder til helliggjørelse, men Enden er et evigt Liv." (Rom. 6, 22). Amen.
Lad mig aarle høre Din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa Dig.
|