Morgen og aften-vagter af J R Macduff

13de aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevagterne.

Efter sin Villie gjør Han med Himmelens Hær og dem som bo paa Jorden. Dan. 4, 35.

Hvor velsignet er ikke den Grundsandhed :"Herren regjerer!" (Krøn. 16, 31). at vide, at der ikke gives noget Tilfælde eller nogen Hændelse, men at Herren styrer alle Ting, de mindste med de største".

Den Almægtige "sover" ikke som Baal. (1 Kong 18, 27). "Han skal ikke slumre og ei sove, Han som bevarer Israel". (Ps. 121, 4). Mennesket spaaer, men Gud raader. Han har styret og vil fremdeles styre alle Ting. Ingen kan forandre Hans Beslutninger eller modstaa Hans Raad.

Min Sjæl! hvor opmuntrende at vide, at Alt hvad det møder Dig og Dine er saaledes besluttet i Guds evige Raad. Han er det, der styrer Alt, lige til de mindste Omstændigheder i Dit Liv, der bestemmer alle dets Prøvelser, og Han Livets store Herre, er det,som ogsaa bestemmer, naar Din Vandring hernede skal være endt.

Ak- dersom denne vigtige Sandhed stod ret levende for Vor Sjæl, hvor Vilde den ikke bevare os for den syndige Tilbøielighed til meds ængstelig Bekymring at gruble over dette Livs Førelser. Det er jo Herren, som i sin evige, urandsagelige Viisdom tilskikker os det Altsammen; Ingen kan modstaa eller hindre Hans Besiutninger. Der er Ingen som tør sige: Hvadm gør Du? men Alle skulle sige: Han alle Ting vel.

Vi ville ikke vove med formasteligt Blik at trænge ind i "de skjulte Ting", som ere for Herren vor Gud". (5 Moseb. 29,29). Lader os glæde os og fryde os over Alt, hvad Han i sit vise Kjærligheds Raad finder for godt at anordne, og lader os ved Alt, hvad der forekommer os dunkelt og hemmelighedsfuldt, med barnlig Ærefrygt udraabe: "O rigdoms dyb baade paa Guds viisdom og kundskab! Hvor uransagelige ere hans domme og hans veie usporlige". (Rom 11.33)

Vor ydmyge Herre Jesus selv frydede sig ved betragtningen af Guds naadige forsyns styrrelse: "Ja, Fader! thi saaledes er det behageligt for dig." Og hvad der var ham en trøst og glæde burde vel aftørre hans lidende folks taarer og stille dets smerter.

O, hvor arme Syndere kunde ære deres Gud, naar de i alle deres Prøvelser i Alt hvad der møder dem, med rolig Underkastelse under hans Villie ikke vilde see nogen anden Haand end Hans, som baade giver og tager, og sige med Job: "Herren gav og Herren tog, Herrens Navn være lovet!" Hvo veed vel ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette." (Job. 1, 21; 12, 9).

Det skulde ganske vist hjælpe mig til mere af mit ganske Hjerte at bede: "Herre skee din Villie," naar jeg i Forbindelse med Tanken paa, at det er ere Gud som styrer Alt, stillede mig ret klart for Øie, at alle Hans uforanderlige Raadslutningers store Maal er Hans egen Ære. "Af Ham, ved Ham og til Ham ere alle Ting." (Rom. 11, 36). Hvad mere kan jeg begjære? Alle Tings Guds Ære og mit eget Bedste.

I Fred vil jeg lægge mig og sove tillige; thi DU, Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.