|
Gamle tekster
Morgen og aften-vagter af J R Macduff
13de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.
Voxer i vor Herres og Frelsers Jesu Christi Naade og Kundskab. Pet. 3, 18,
O Gnd, vær mig nær i din store Naade. Atter er en stille Morgen oprunden for mig. Lad mig faa fornemme den Salighed, som de nyde, der hele Dagen vandre i Dit Ansigts Lys.
O Du, som er den bedste og kjærligste af Alle, lær mig midt under denne ustadige Verdens Solskin og Storme, under dens Glæder og Sorger at kjende, hvad det er at have en bestandig Tilflugt og Deel i Dig. Naar jeg har Dig og Din Kjærlighed kan jeg ikke bedrøves over nogen Mangel eller føle nogen Ensomhed. Om jeg ellers savner Alt og er blottet sor og berøvet enhver anden Velsignelse, saa har jeg dog den allerbedste, hvis jeg har Fred med min Gnd.
O, at min Sjæl og Hjerte maatte ret oplades til at beskue og betragte Din uendelige Elskelighed Herre, det er mit Hjertes inderlige Begjæring at min arme, ustadige Sjæl maatte blive mere og mere ligedannet med Dig, og at jeg maatte lære ganske at slippe min egen daarlige Villie. Lad min største Bekymring og Bestræbelse herester være, at jeg mere og mere maatte elske, tjene og behages Dig. Maatte alle Dine Førelser med mig, hvordan de end monne være, bidrage til at fremme min Væxt i Hellighed. Naar Du sender mig Medgang, maatte den da fremkalde hos mig en bestandig Lov og Taksigelse, for al Din ufortjente Naade imod mig; maatte den Modgang Du lader mig møde, tjene til at lutre og rense mig for Synden og alt verdsligt Væsen. Maaatte Syndens Magt med hver Dag blive mindre og mindre og Naadens Kraft større og større. Maatte min Længsel saaledes være rettet imod den tilkommende Verden, at jeg med frydefuld Forventning skuer fremad mod den Tid, da synden ikke længer skal hindre min aandedelige Væxt, da Satans Magt og mit eget bedrageæoge Hjertes Forførele skal ophøre saa at alle min fornyede Naturs Kræfter og Evner kunne helliges til Din Tjeneste i en Verden af evig Glæde.
O Du Velsignede Talsmand indenfor forhænget- du, som ogsaa nu træder frem for Dinehellige under deres prøvelser og fristelser og beder for dem, at deres tro ikke maa aflade, (Luc 22,32) forund du mig bestandig at nyde den naade, du har forjættet mig. Bestænk du mit hjerte med dit blod og overvind det ved din kjærlighed. Opfyld mig med en dyb bedrøvelse over mine forrige synder og vildfarelser, og skjænk mig kraft til herefter at vandre i lydighed for dig. Lad mig mere og mere faa erfare, at "dit aag er gavnligt og din byrde er let", (Matth 11,30) og at al tilvæxt i sand glæde, gjør min samvittighed mere øm mod synden o gled mig til en mere barnlig hengivenhed og en hellig Frygt for at gjøre en saa naadig Fader imod, saa at jeg stedse med et glad og oprigtigt Hjerte maa kunne udraabe: "sa«ndelig, jeg er din Tjener!" (Ps. 116, 16).
Styrk og opliv Din egen Gjerning allesteds. Ifør Dig Din Magt og Vælde. Borttag al Hjertets Haardhed og Blindhed, al Ringeagt for Dit Ord; lad det blive vidt udbredt og bære rig Frugt.
Velsign alle mine Kjære Hvor fjernt adskilte, vi end ere fra hverandre, saa kunne vi dog stedse mødes for den samme himmelske Naades Throne. Maatte vi Alle her i Tiden ifølge den samme Naadens Vei og mødes i evig Herlighed histoppe. Og alt hvad jeg beder om er for Jesu Skyld. Amen
Lad mig aarle høre Din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa Dig.
|