Morgen og aften-vagter af J R Macduff

14de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Alt det som er født af Gud, overvinder Verden. 1 Johs. 4, 5.

O evige, almægtige Gud ! "hvo er som Du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underelige Ting?" (2 Moseb. 15, ll.) Himlen og Jorden er opfyldt af Din Majestæt og Herlighed. Du, Israels almægtige Bevarer slumrer aldrig. (Ps. 12I, 4). Dit aarvaagne Øie følger mig hver Stund. Naar jeg ligger bevidstløs i Søvnens Arme, saavelsom midt under Livets Tummel "omringer Du min Sti og mit Leie og kjender grant alle mine Veie." (Ps. 139, 3).

Jeg fryder mig ved at tænke paa, at jeg her i denne Verden, som "ligger i det Onde," (1 Johs. 5, 19.) ledsages af et saadant aarvaagent Øie. Velsignede Jesus, Du har forudsagt mig, at jeg her i Verden har at vente trængsel, men ikke destomindre vil jeg være frimodig, thi du haver overvundet verden. (Johs 16,33). Du har selv vandret gjennem dette trængselens land, gjennem dets mørkeste stæder. Jeg vil ikke frygte for det, som du har traadt under fødder og overvundet.

Men ak, jeg maa bedrøves over at jeg endnu har saa megen kjærlighed til den verden, som korsfæster dig - at dens glæder saa let ville lokke og fængsle mit hjerte. Vend du selv mit hjerte bort fra denne verden og hjælp mig at see den i det rette lys. Viis mig dens tomhed, hvor bedragelig dens løfter og hvor usikkre dens glæder ere, hvor forgjængeligt endog det mest varige jordiske venskab er! Jeg vil trøste mig ved den tanke, at du Herre er, min sol og mit skjold." (Ps 34,12). Verden har bedraget mig, men du aldrig. Led mig ved dit raad. Før du mig ved din mægtige arm frem paa min pilegrimsvandring gjennem dette livs ørken, saa at jeg, om jeg end er omringet af mine saligheds fiender, dog kan være frimodig ved tanken paa, at han, som er med mig, er større end alle de, som ere imod mig.

O du, som saa inderligen bad for dine og sagde om dem: "Disse ere i verden,"(Joh 17,11) o vend du fremdeles dit medlidende øie til mig, naar jeg vandrer her, nedtrykt af synd og sorg gjennem denne taaredal. "Hellige mig i din sandhed," (17 V.) saa at jeg, endskjøndt jeg er i verden ikke maa være af verden, ikke skikke mig lige med den eller lade dens daarlige og forfængelige væsen vinde indflydelse hos mig. Hjælp mig, at jeg om alt dette, som engang var saa fængslende og lokkende for mig, maa kunne sige: Min sjæl er "som den der er afvant hos sin moder" (Ps. 131,2). Lad mig som en "gjæst og udlænding paa jorden," give klarligen tilkjende, at jeg "søger et fædreland." (Ebr 11,13.14).

Hjælp mig, at jeg i denne dag under alle mine verdslige beskjæftigelser maa have en levende fornemmelse af, at du er mig nær. Lad mig sætte vagt over mit hjerte og bevogte mine læbers dør. Maatte jeg under udørselsen af alle mit livs sysler bestandig være opfyldt af en levende kjærlighed og inderlig hengivenhed til dig. Maatte jeg af erfaring kjende, at en enfoldig tro paa Jesus er det, hvorved jeg overvinder verden. O, maatte jeg af ganske hjerte og sjæl bestandig hænge ved ham, saa skal jeg "mere end seire" ved ham, (Rom 8,37).

Hør min bøn for Jesu Christi skyld. Forlad mig alle mine synder og lad hans dyrebare blod rense mig af al synd. Hellige mig ganske og aldeles ved hans iboende naade, saa at min ganske aand og sjæl og legeme maa bevares ustraffelige i vor Herres Jesu Christi tilkommelse. (1 Thess 5,23). Amen.

Lad mig aarle høre din miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig.