Morgen og aften-vagter af J R Macduff

15de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Ransag mig, o Gud! og kjend mit hjerte (Ps 139,23).

O evige , almægtige Gud, som atter har ladet mig see dagens lys, skjænk mig i denne dag din naades og kjærligheds rigdom. Hver ny morgen, som du lader mig opleve er et fornyet beviis paa din forbarmende naade imod mig. O, maatte jeg ved denne din naade bringes nærmere til hin dag, hvorpaa der ikke følger nogen nat - hiin herlige, store dag, da alt mørke, al dunkelhed for stedse er forsvunden.

Herre, jeg er uværdig til at træde frem for dit hellige aasyn, og dog maa jeg beklate, at jeg ikke føler denne min dybe uværdighed, som jeg burde. Jeg er ikke ret villig til at skue ind i mine synders ubekjendte dyb. Jeg kjender ikke mig selv. Jeg har ikke nogen ret levende erkjendelse af mit onde hjertes ulægelige fordærvelse. Mange af mine forbigangne overtrædelser harjeg begravet i glemsel. Jeg har bedaaret mig selv med den tanke, at mange af mine synder ere saa ringe og ubetydelige, at du ikke har agtet paa dem. Ligeledes har jeg været altfor tilbøielig til at tillægge mig selv æren for det ringe gode, som jeg ved din naade har kunnet udrette, istedetfor at jeg skulde give dig al æren. Der har blandet sig stolthed i min ydmyghed og urette bevæggrunde i mine bedste handlinger. Mine bedste beslutninger have været vaklende og ustadige, og selv de reneste og mindst egenkjærlige af mine handlinger vilde ikke kunne bestaa for dit ransagende øie. SKulde jeg dømmes efter mine gjerninger, selv de allerbedste, vilde jeg blive fordømt.

O du, som "ransager Jerusalem med lygterne" (Zeph 1,12) "ransag mit hjerte". Bring mig til med angerfuld bedrøvelse over min synd i ydmyg selverkjendelse at udraabe med tolderen: "Gud være mig synder naadig" (Luc 18,13).

Hjælp mig til mere aldeles at overgive mig sel vog alt, hvad jeg har til dig, giv mig en saadan dyb og levende erkjendelse af mit hjertes fordærvelse, at jeg aldrig kan føle mig tryg, uden naar jeg holder mig nær til dig og stadigen øser af forsoningens kilde. Maatte jeg dagligen korsfæste mig selv, mit forfærvede hjerte og mine synder, som saalænge have gjort skilsmisse mellem mig og min Gud. Rens mit hjertes tanker ved din Helligaand, og lad ingen uret herske over mig. Lad det være min daglige stræben at blive dig mere og mere lig, og lad din Aand og din kjærlighed saaledes blive udøst i mit hjerte, at jeg for alle mine omgivelser maatte blive et levende vidnesbyrd om din naades mægtige kraft. Stil du mig mit høie, himmelske maal mere levende og stadigt for øie, og giv mig naade til at vise verden, at der er salighed i at vandre med Herren.

Herre, "send dit lys og din sandhed" (Ps 43,3) til den formørkede verden. Maatte snart "hedningernes fylde gaa ind" og "det ganske Israel skal frelses" (Rom 11, 25.26), saa at alle jordens ender kunde see Herrens frelse.

Velsign alle mine kjær venner enten de ere fjernt eller nær. Skjænk dem den arv, som tilhører dem, der frygte dit navn! Forsvar dem nu ved din mægtige kraft og tag os alle til slutning hjem til din evige herlighed. Amen.

Lad mig aarle høre din miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig.