Morgen og aften-vagter af J R Macduff

16de aften
Jeg vil eftertænke om dig i nattevagterne.

I skulle drage vand med glæde af salighedens kilder. (Esai 12,3).

Min sjæl! du er her fjernt fra dit rette hjem. Saalænge du færdes her paa jorden, maa du vandre i en ørken; men Herren har sørget for friske kilder til sine pillegrimme under vandringen gjennem denne taaredal. Han seer naadigen ned til deres skrøbelighed og trang og sender dem den hjælp, uden hvilken den af ham selv tændte flamme vilde hentæres og slukne. Fra den Herre Jesus selv, livets store kildevæld, udspringer det levende vand, ved hvilket sjælen næres og styrkes.

Læser! elsker du de af Herren anordnede naadens midler? Er sabbaten dig en hellig, en kjærkommen dag? Lyder du gjerne opfordringen til at gaa op til Herrens hus? Har du følt, at det er der, at "Herren haver befalet velsignelsen (at være, ja) livet indtil evig (tid)?" (Ps 133,3). Fryder du dig hver gang, du paany faaer møde din til bedede Forløser ved hans eget bord, for paany at styrkes og befæstes i det salige samfund med ham, din Herre og Mester, og ihukomme den kjærlighed hvormed han elskede dig i døden, ja i al evighed skal elske dig?

See til, at det ikke er det modsatte af alt dette. Forekommer sabbaten, hvori du førhen var saa glad, og som du regnede for den bedste af alle ugens dage, forekommer den dig nu lang og trættende? Er du mindre stadig i bønnen, sjeldnere i dit lønkammer, end du førhen pleiede? Er dine andagtsstunder, din Gudstjeneste bleven mere hovedets end hjertets sag? Vær forvisset om, at isaafald er det tegn paa en sørgelig tilbagegang. "I løb godt; hvo standsede eder?" (Gal 5,7). Vend ufortøvet tilbage til dit forsømte lønkammer, opsæt ikke at korsfæste din synd, som ellers vl blive din fordærvelse. Har du ikke atter og atter høitideligen loven Herren, at du vil forsage den? Hvorfor vil du da atter tillade den at faa herredømme over dig, berøve dig al din glæde, hindre naadens virkninger og - bedrøve Aanden? Forsøm intet øieblik at søge det inderlige barneforhold gjenoprettet, "giv mig igjen din saligheds fryd." (Ps 51,14). Den forladte brud i Salomons's høisang fandt sin Herre igjen ved "hyrdernes boliger;" (Høis 1,8) og "der skal siges om Zion: denne og hiin er født i den; og den høieste selv skal befæste den." (Ps 87,5). Du vil maaskee komme til at vente længe ved evangeliets "Bethesda" (Johs 5,2) uden nogen synlig velsignelse; men, vær trøstig, pagtens engel skal ganske vist i rette tid stige ned og vise dig, at "Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den sjæl, som spørger efter ham." (Begr 3,25). "Bi efter Herren, vær frimodig og han skal styrke dit hjerte, ja, bi efter Herren." (Ps 27,14).

Min sjæl! skat naadens midler høit, men skat dem ikke for høit. Sæt ikke midlerne istedetfor midleren. De kunne i det høieste lignes ved den stang, paa hvilken kobberslangen blev sat (4 Moseb 21,8,9), de ere kun det stillads, ved hvilket du naaer op til "hovedhjørnestenen." "Understøt mig, at jeg maa blive frelst." (Ps 119,117). Det er ikke Herrens alter, men Herren selv, som er hans børns usigelige glæde. Om derfor end aftagende helbred eller smertefuld hentærende sygdom skulde hindre mig i begyndelsen af de ydre naadens midler, saa vil ejg dog frimodigen see op til den Gud, som, endskjøndt han "elsker Zions porte," dog ikke glemmer "jacobs boliger", (Ps 87,2) og sige

I fred vil jeg lægge mig og sove tillige; thi du Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.