Morgen og aften-vagter af J R Macduff

17de aften
Jeg vil eftertænke om dig i nattevagterne.

Tag ikke din Helligaand fra mig. Ps 51,13.

"Det er eder gavnligt," sagde Jesus, "at jeg gaaer bort; thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til eder; men gaaer jeg bort, saa vil jeg sende Ham til eder." (Johs 16,7). Hvor vigtigt maa ikke den Helligaands embede være, naar vor høilovede Frelser kunde forestille sine disciple, at det tab og det savn, som hans egen bortgang skulde volde dem, vilde blive dem mere end erstattet ved denne Talsmand og Trøster. "Det er Aanden som levendegjør." (Johs 6,63). Det er Ham, som virker den nye fødsel: "Uden at nogen bliver født af vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds rige." (Johs 3,5). Det er Ham, som sætter synderen i stand til ved troen at gribe Jesus og annamme frelsen: "Ingen kan kalde Jesum Herre, uden ved den Helligaand." (1 Cor 12,3). Det er Aanden, som virker fremadskriden i helliggjørelse; vi ere frelste ved "Aandens helliggjørelse." (2 Thess 2,13). Det er Ham, som paany skaber det tabte Gudsbillede og efterhaanden mere og mere omdanner sjælen efter Frelserens lignelse; "Vi blive forvandlede efter det samme billede fra herlighed til herlighed, og det af Herren, (det er) Aanden." (2 Cor 3,18). Det er Ham, som aabenbarer og forklarer os det guddommelige Ord, "de underlige ting," (Ps 119,18) som det naturlige øie ikke kan see. Det er Ham, som afslører for os det herlige forløsnings værk, som ene kan stille os Herrens liflighed, fuldstændigheden af Hans forsoningsoffer og Hans naades rigdom ret klart for øie: "Han skal herliggjøre mig; thi Han skal tage af mit og forkynde eder." (Johs 16,14). Den troende bliver selv et tempel for den Helligaand. O! med hvilken hellig aarvaagenhed vilde ikke et Guds barn være paa sin post mod enhver indbrydende fristelse, hvis den store, forunderlige sandhed: "Guds Aand boer i mig," bestandig stod ret levende for hans sjæle øie! Hvor omhyggelig vilde han ikke søge at undgaa og vogte sig for alt, hvorved han kunde komme til at bedrøve den velsignede Aand, "med hvilken han er beseglet til forløsningens dag." (Ephes 4,30). "See!" synes han at sige, "jeg gjør alle ting nye." Det er ham, som virker den første begyndelse, det er ham, som midt under den aandelige forvirrings mørke siger: "Bliv lys." Han giver ogsaa naade til at fortsætte og fuldende: - han leder sjælen gjennem Jordans vande og lige ind til den gjenløste skare, der staaer for thronen og priser Faderen, Sønnen og den Helligaand for den fuldendte forløsning.

"Tag ikke din Helligaand fra mig." Ordet sacramenterne, bøn og prædiken, alt er forgjæves uden ham. Vor høilovede Frelser - vor store Ypperstepræst - blev selv salvet med den Helligaand. Denne salvelsens olie, der er udøst over kirkens eller menighedens levende hoved, "nedflyder paa hans klæders søm," (Ps 133,2) og salver, idet den nedflyder, alle hans lemmer, og de ringe og ydmyge erholde mest.

Min sjæl! dersom det er saaledes med dig, dersom den Helligaand saaledes rigeligen udøses over dig, helliger dig og bereder dig mere og mere til den himmelske herlighed, da kan du den ene aften efter den anden lige indtil udødelighedens store morgen oprinder over dig, glad sige:

I fred vil jeg lægge mig og sove tilige; thi du, Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.