Morgen og aften-vagter af J R Macduff

18de aften
Jeg vil eftertænke om dig i nattevagterne.

Saa mange som Guds forjættelser ere, ere de i Ham ja og i Ham amen. 2 Cor 1,20.

Gud har gjort et testamente til bedste for sit folk. Det er underskrevet og forseglet. Det kan ikke forandres - Intet kan berøve os vor arv; den er grundet i hans "største og dyrebare forjættelser" (2 Pet 1,4). O hvilken arv! Den indeslutter alt hvad en synder kan tiltrænge, alt hvad en synders Gud kan skjænke. Ved dette testamente er der ingen tilfældigheder, ingen usikkerhed. Testamentets udsteder begynder det med den faste forsikring om, at alt skal blive opfyldt til punkt og prikke: "Sandelig, sandelig siger jeg eder." Til hvert løfte og forsikring deri lægger han sit "Ja og Amen." "Da Gud vilde end ydermere vise forjættelsens arvinger sit raads uforanderlighed, føiede han en ed dertil." (Ebr 6,17).

Men hvem er det, som har forhvervet ps saadamme roge fprkøttelser; hvor er kilden, udspringet, hvorfra disse naadens strømme tilflyde Guds menighed? Du troende sjæl! enhver forjættelse kommer fra. er givet i Jesus. Naade, fred, barneret, fortrøstning, evigt liv, alt er ved ham. I ham er du "udvalgt," "kaldet," "retfærdiggjort," "helliggjort," "herliggjort." Du nyder allerede velsignelsen af al den naade, han har skjænket dig her i tiden, og du har i vente den evige herligheds arv, som han har tilsagt dig; og "han er trofast, som gav forjættelsen," (Ebr 10,23). Dine venner ville maaske skuffe dig, verden har bedraget dig, men han vil aldrig gjøre det. De mange tusinder som allerede nyde den evige herlighed kunne bevidne, at "der faldt ikke et Ord af alle de gode Ord, som Herren haver talet til Israels huus; det kom altsammen." (Josv 21,45). Han hengav sin egen Søn for dig. Har han skjænket dig denne største velsignelse, da kan du visselig trygt forlade dig paa, at han ikke vil negte di gde ringere.

Og hvor straale nu disse forjættelser herligt? Ligesom stjernerne skinne de klarest om natten! Under prøvelsernes dybe mørke, naar din jordiske lykkes sol er gaaet ned, naar du med psalmisten maa udbryde: "Afgrund raaber til afgrund; alle dome vamdvover og dine bølger gaa over mig;" (Ps 42,8), naar du føler dig fristet, forladt, dybt nedbøiet og har "en stor kamp med lidelser," (Ebr 10,32) - da ville forjættelserne straale herligere og klarere end nogensinde paa den aandelige himmelhvælving.

Men lad dig ikke bedrage. Sorgens nat kan ikke i og for sig skjænke dig de guddommelige forjættelsers trøst. Det kan være nat uden at stjernerne skinne. Det er alene "i ham," at disse forjættelser kunne skues i deres herlige glands. Min sjæl! Dersom du er udenfor Christus, dersom du ikke har deel i ham, saa skinne disse evangeliets lysende stjerner forgjæves for dig; for det af Aanden ikke oplyste øie eie de ingen skjønhed eller herlighed. Under Baraks midnats kamp "strede stjernerne i deres høie veie mod Sikera". (Dom 5,20). De skinnede for Israel, men negtede at lyse for Guds fienden. Den støtte, der saa herligt veiledede Guds udvalgte folk, var for Pharao's hære kun et rædsomt mørke.

Men "i ham" ere vi som "Guds arvinger" ogsaa arvinger til alle forjættelserne.

O, med en saadan pude at hvile vort trætte hoved paa have vi god grund til at sige

I fred vil jeg lægge mig og sove tilige; thi du, Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.