Morgen og aften-vagter af J R Macduff

18de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Lige med dig har jeg ikke lyst til noget paa jorden. Ps 73,25.

O Herre, du velsignede kilde til al fryd og glæde, drag mig af din store naade nær til dig i denne morgenstund. Al sand glæde kommer fra dig. Din naade er livet - at mishage dig er værre end døden. Dersom jeg tabe rdig, saa taber jeg alt - naar jeg har dig, kan intet fattes mig.

Med skamfuldhed og undseelse maa jeg bekjende, at jeg ikke har søgt min eneste sande glæde i dig. Jeg har jaget efter flygtige skyggebilleder, som have skuffet mig, det ene efter det andet. Jeg har dyrket og tjent skabningen mere end Skaberen, som er "Gud over alting, høilovet i evighed." (Rom 9,5). Herre, lær mig at erkjende, at intet uden du selv kan tilfredsstille mit hjertes længsel og begjæring. Drag mig bort fra de forgjængelige ting. Maatte jeg ydmygeligen finde mig i hvilketsomhelst middel, du vil anvende, for at drage mit ustadige hjerte tilbage til dig, du, der alene kan tilfredsstille min sjæl. Jeg vil heller, o Herre, underkaste mig den haardeste tugtelse, end at jeg skulde høre fra dig de forfærdelige Ord: "Ephraim haver forbundet sig til afguderne; lad ham fare." (Hos 4,17). Lad mig fornemme, at din nærhed og din kjærlighed rigeligen kan erstatte mig tabet af alle jordiske glæder. Naar den ene støtte efter den anden, der har opmuntret mig under min pillegrimsvandring, vakler og falder, lær mig da at kjende, hvad det er "at bo i den høiestes skjul og blive om natten i den Almægtiges skygge." (Ps 91,1).

Da du forkynder for alle, som vil sætte sin lid til de forgjængelige ting: "Du er støv og skal blive til støv igjen," (1 Moseb 3,19) saa lær mig at forstaa hvad det er at klynge mig til en, som er bedre og sikrere end den inderligste kjæreste jordiske ven - en ven, som aldrig svigter, aldrig trættes, aldrig døer. - "Jesus Christus, den samme igaar og idag, ja til evig tid." (Ebr 13,8).

Velsignede Frelser, jeg vil kaste al min sorg paa dig. Du mærker nu fra din throne ethvert betynget hjertes smerter og sorger. Al anden kjærlighed er ufuldkommen. Der er ingen anden medfølelse end din, som er fri for egenkjærlighed. Maatte alle mine tilbøieligheder være helligede dig. Maatte det være min glæde at tjene dig, maatte jeg gjerne ville følge dig og "hvis saa skal være," (1 Pet 1,6) lide med dig. Maatte ethvert kors tabe sin bitterhed derved, at jeg har dig ved min side. Maatte jeg føle, at intet uden fraværelsen fra dig kan fremkalde en virkelig tomhed i mit hjerte. Din nærværelse borttager smerten fra alle prøvelser og meddeles sikkerhed midt under alle bekymringer. Maatte jeg være din baade i liv og død.

Betænk mig atter i denne morgen med din pagts blod. Maatte jeg hele denne dag føle hvilken glæde det bringer at være forsonet med Gud. Maatte mit hjerte blive en liden helligdom til din priis; maatte jeg fornemme ligesom en luftning fra himmelen. Maatte jeg blive saa aldeles optaget af dig, at jeg kan sige: "Lige med dig haver jeg ikke lyst til noget paa jorden."

Himmelske Fader! jeg overgiver mig og alle mine til dig. "Vær du borgen for mig" (Esai 38,14). Velsign du os og "skjul os under dine vingers skygge" (Ps 17,8) indtil jordens "ulykke er gaaen over" (Ps 57,2).

Hør denne min morgenbøn til dig og skjænk mig din forladelse. Og alt hvad jeg beder om er for Jesu skyld. Amen.

Lad mig aarle høre din miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig.