Morgen og aften-vagter af J R Macduff

19de aftem
Jeg vil eftertænke om dig i nattevagterne.

Han skal aldeles ikke holde den skyldige for uskyldig at være. 2 Moseb 34,7.

"Han er trofast, som gav forjættelsen." (Ebr 10,23). Mon vi ogsaa lægge os tilstrækkelig paa hjerte, at han ligesaa vist vil holde sine trudsler? Min sjæl! betænk det alvorlige Ord, "som aldeles ikke skal holde den skyldige for uskyldig at være." Kom ihu, naar dette Ord blev udtalt. Det var da Herrens herlighed gik forbi Moses's ansigt. Mon ikke hensigten hermed var at vise at der er en uadskillelig forbindelse mellem Herrens herlighed og umuligheden af, at han skulde kunne frikjende den skyldige. Det var endvidere paa en tid, da Herren netop vilde aabenbare sin godhed og mildhed; det var, da han erklærede sig at være: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen miskundhed og sandhed". (2 Moseb 34,6). Da var det, at han udtalte det høitidelige og alvorllge advarselsord, at det han ikke vil, ikke kan frikjende den skyldige. Hans lov kræver, hans ære gjør det nødvendigt, at den skyldige ikke frikjendes.

Læser! drømmer du endnu om en endelige barmhjertighed. Tror du paa den første deel af den guddommelige aabenbarelse fra Sinai, men forbliver alligevel i en formastelig og forfærdelig tvivl i henseende til den sidste? Tror du virkelig, at Gud paa grund af sin uendelige almagt og kjærlighed alligevel paa en eller anden maade kunde frifinde den skyldige?

O vogt dig, bedrag dig ikke selv. "Verden, som trætter med den, der dannede ham." (Esai 45,9). Tag dog oagt. at olle dette vee kommer til at ramme dig! Herren, som "ikke forhaler forjættelsen," (2 Pet 3,9) skal ligesaa lidt undlade at opfylde sine trydsler. Tiden kan sløve et menneskes vrede og stille dets lidenskabers heftige brusen; men der er ingen vaklen hos ham, for hvem "tusinde aar ere som een dag." (2 Pet 3,8). I loven finder du ikke en eneste kløft eller revne paa hele Sinai bjerg, hvori du kan skjule dig for vredens storm! dersom du ikke flyer til ham, den uskyldige og rene, som ved at paatage sig syndens skyld og straf har retfærdiggjort den skyldige, kan du være forvisset om, at du aldrig i al evighed vil erholde frifindelse.

Min sjæl! er du endnu fremmed for og fjernt fra din Gud? driver du endnu om paa uvidenhedens møørke hav, idet du opsætter det vigtigste af alt til din dødsstund? O betænk dog disse den urokkelige sandheds Ord: "(Om der lagdes) magt til magt, saa bliver en ond ikke uskyldig." (Ordspr 11,21). Naadens gyldne kjæde strækker sig fra himlen til jorden, men videre naaer den ikke. "Søger Herren, medens han findes." (Esai 55,6). Medens! der ligger en alvorlig advarsel i dette ene Ord. Det siger dig, at der kommer em dag, da man skal søge Herren, men ikke finde ham.

Læser! kast dig i dene aften ned for hans fødder og anraab ham om naade, og staa ikke op, før han naadigen tilsmiler dig og skjænker dig et saligt haab, saa at du (skulde det end være for første gang i dit liv) kan med en rolig samvittighed og bevidsthed om dine synders forladelse lægge dig ned paa dit natlige leie og udbryde:

I fred vil jeg lægge mig og sove tillige; thi du, Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.