Morgen og aften-vagter af J R Macduff

19de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

De ydmyge giver Han naade. 1 Pet 5,5.

O Gud, du er "hen høie og ophøiede, som boer evindeligen." (Esai 57,15). Der er ingen, som i sandhed er stor uden du. Al anden storhed og herlighed er endelig, men din er uendelig. Den Seraph, som er din throne nærmest, er den memst ydmyge af alle dine skabninger, fordi han har det nærmeste syn af din herligheds Majestæt.

Herre, lad mig i denne morgenstund ret faa beskue din storhed og i ydmyghed erkjende, hvorledes jeg selv er intet. Jeg ligger ved dine fødder i dyb forundring over, at støv og aske faaer lov til at nærme sig det væsen, for hvem englene skjule sit aasyn, og for hvis øine "himlene ikke ere rene." (Job 15,15). Udryd hos mig af indbildning om egen høihed og storhed. Lad mig føle, at jeg kan bøie mig dybt nok for dit aasyn. "See, jeg er ringe, hvad skal jeg give dig til svar?" (Job 39,37). Hvor besmittede ere ikke mine bedste tanker! hvor ufuldkomne mine bedste handlinger; hvor lunken er ikke min kjærlighed, og hvor kolde ere ikke mine inderligste bønner! skulde jeg dømmes herefter, vil jeg blive fordømt.

Jeg vil fly til min korsfæstede Frelsers kors. Her, Herre, giver du mig den naade, som du har lovet den ydmyge. Idet jeg opgiver alt mit eget, vil jeg søge min eneste høihed hos Jesus, med det raab: "Gud vpre mig synder naadig." (Luc 18, 13). Med dybt bøiet hjerte sørger jeg over den forgangne tid; bekymret for min fremtid seer jeg alene hen til dig. I erkjendelsen af min egen uværdighed tyer jeg alene til ham, den uendelig værdige. Jeg begjærer at blive aftoet i hans blod, at blive helliget ved hans Aand og ledet ved hans raad, idet jeg hos ham alene søger naade og føler, at jeg uden ham maatte omkomme. Maatte jeg tage Jesu sagtmodighed og ydmyghed til mit forbillede. Maatte jeg blive sagtmodig og ydmyg af hjerte, som han. Giv mig naade til at fly al hovmod og stolthed, al opblæsthed og forfængelighed, misundelighed og ukjærlighed. Maatte jeg "i ydmyghed agte andre høiere end mig selv." (Phil 2,3). Lad mig hver stund erkjende, at jeg baade i henseende til de timelige og aandelige ting, kun har din naade at holde mig til, og at det sømmer sig for mig at være "smykket med ydmyghed." (1 Pet 5,5). O, at jeg maatte lære ganske at overgive min villie i din, at jeg med barnlig lydighed maatte sige: hvad vil du, at jeg skal gjøre. Maatte der ikke undslippe mine læber nogen knurren over dine førelser med mig. Maatte denne ydmygheds Aand heller bringer mig til at imdres pver dom fprbarmende naade, over at det store og hellige væsen, som jeg ved min oprørskhed saalænge har modstaaet, ikke har "afskaaret mig."

Velsign alle mine kjære. Maatte naturens baand blive dobbelt stærke ved aandeligt slægtskab. Velsign din sag og dit rige paa jorden. Maatte din Aand falde ned som regn paa det afhugne græs, som draaber der vædske jorden. (Ps 79,6). Jeg overgiver mig ganske til din naade. Led mig denne dag ved dit raad. Maatte jeg anvende den, som om den var min sidste. Og naar min sidste dag virkelig kommer, maatte den da være indgangen til en salig evighed. Og alt hvad jeg beder om er for Jesu skyld. Amen.

Lad mig aarle høre din miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig.