Morgen og aften-vagter af J R Macduff

20de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Tro ikkun. 5,36.

O evige, velsignede Jehovah - al lysets og saligheds kilde, al naadens Gud, see ned til mig i denne morgenstund med den kjærlighed, hvormed du elsker dine egne, naar jeg nu atter vover at træde frem for dit hellige aasyn. Lad mig faa nyde en salig stund hos dig. Lad mig være udelukket fra verden og ene med min Gud. "Under dine vingers skygge vil jeg synge med fryd." (Ps 63,8).

Jeg kommer i erkjendelsen af min egen ringhed og uværdighed, "just som jeg er," som en synder og som "den største af syndere" til dig, du almægtige Frelser. Jeg har ingen anden tilflugt, og jeg kommer til dig med al min syndebyrde og kaster mig ned for dine fødder. Herre frels mig, ellers omkommer jeg. Jeg kan ikke bestaa ved mig selv; jeg kan alene bestaa ved ham, der villig gik i borgen for mig, som nu sidder ved Faderens høire haand i himmelen, og den bærer mig og mine bønner og begjæringer frem for naadens throne. Jeg har ingen anden tilflugt, og jeg trænger heller ikke til nogen anden. Jeg vil fortrøste mig alene til dig. Dersom jeg seer til mig selv, saa finder jeg intet andet, end hvad der vil bringe mig til at synke ned i mismod og forsagthed; lad mig derfor med troens urokkelige tillid see hen til dig og din forsonings offer. Jeg fryder mig ved at tænke paa din triumpherende kirke og paa de mange, der ene iførte lange klæder, som ene gjorte hvide i dit blod. Jeg fryder mig ved at tænkepaa, at dette blod endnu har samme kraft, at den samme indbydelse, den samme forjættelse fra ham, der er "trofast," fremdeles lyder til mig: "Den, som kommer til mig, skal je ingenlunde støde ud." (Joh 6, 37).

Herre, jeg kommer til dig - jeg kommer paa dit eget Ord. Jeg kommer uden at see hen til, hvad jeg er, eller hvad jeg har været. Lad din naade være stor over mig. Viis mig, hvorledes jeg af naturen er aldeles fattig og elendig, at alt beroer paa din naade; lad mig med barnlig tro hvile alene i Jesu fuldendte forsonings værk, og lad mig beholde den samme enfoldige tillid og fortrøstning under alle dine førelser med mig. Lad mig fornemme, at Israels hyrde ikke kan lede mig vild - at den vei, han fører mig paa, maa være den tryggeste og bedste. Here, vær du min borgen. Jeg vil føølge dig i fængsel og i døden. Tag mig, led mig, brug mig saaledes, som du finder for godt. Dersom jeg tiltrænger tugtelse, sa giv mig den. Lad mig ikke knurre under riset. Lad mig fortrøste mig til dit Ord, til din kjærlighed, ogsaa naar du tugter mig. Jeg vil sige med Job: "See, vil han slaa mig ihjel, skulde jeg dog ikke haabe?" (Job 13,15).

Og som jeg beder for mig selv, saaledes beder jeg ogsaa for alle mine kjære. Jeg beder, at det maatte behage dig af din uendelige naade og barmhjertighed at besøge dem med din frelse, at lede dem ved dit raad, at lede alle livets omvexlinger og prøvelser til deres evige vel, og til slutning at bringe dem frelste til dit evige rige ved Jesus Christum. Og dig alene, treenige Gud, Fader, Søn og Helligaand være velsignelse, ære og priis i al evighed. Amen.

Lad mig aarle høre din miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig.