Morgen og aften-vagter af J R Macduff

21de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Omgaaes værdigen for Herren til fuldt velbehag. Coll 1,10.

O Herre, du er en Gud, som ransager hjerter og prøver nyrer. For dig ligge alle hjerter aabne, for dig kan intet skjules. Rens du i denne dag mit hjertes tanker ved din Helligaand. Jeg vil begynde denne dag hos dig. Maatte alle dens pligter og forretninger helliges ved dette "morgenoffer."

O du, alle tings store ophav og ende, maatte du hver dag være mit Alpha og Omega (begyndelse og ende). Maatte jeg føle min hele tilværelse at være tom uden dig. Maatte jeg føle, at jeg kun da kan være virkelig glad, naar jeg under udførelsen af mit livs pligter faaer nyde en sød fornemmelse af din yndest, dit venskab og din kjærlighed, hvorved alle byrder lettes, alle prøvelser helliges, saa at jeg kan erfare, at "dit aag er gavnligt, din byrde er let." (Matth 11,30).

Atter kommer jeg til dig for som en uværdig synder at kaste mig ned fo rmin Frelsers fødder. Hvad er jeg, at du saa længe har baaret over med mig? Øxen "der ligger ved roden af træet," (Luc 3,9) kunde for længe siden have "afhugget" mig, men du har endnu sparet mig, elendige synder. Naar jeg sser tilbage paa mine forløbne dage, da finder jeg hos dig idel naade og overbærelse, men hos mig selv en bedrøvelig oprørskhed og utaknemmelighed. Jeg har havt "navn af, at jeg lever," (Aabenb 3,1) men, hvormegen aandelig død er der ikke i mit hele væsen! Jeg har havt gudfrygtigheds skin, men hvor lidet har den ikke vist sig virksom i mit liv og i mine handlinger! Jeg har været mere bekymret for at vise mig som en Christen end for virklig at være det. Hvormegen ustadighed har der ikke været i min gang - hvormegen bekjendelse med mine læber, som jeg har fornegtet i mit liv.

I denne morgenstund kommer jeg atter til dig for at bede om din forbarmelse og naade. I særdeleshed ville du give mig naade til at vandre med bestandighed for dig, til at gjøre alt til din ære og til med al frimodighed at bekjende dig for verden. Maatte mit liv og min hele omgjængelse være et levende vidnesbyrd om mit indre livs sandhed og oprigtighed.

Maatte til den ende mit liv være mere et liv i dig, maatte det "være skjult med Christo i Gud." (Coll 3,3). Maatte jeg mere og mere afdø mig selv og opvoxe til dig, som er hovedet. Maatte jeg i ydmyg erkjendelse af, at jeg selv er intet, stedse ty til dig, hos hvem al fylde boer. Lad mig bestandig fornemme, at "uden dig kan jeg slet intet gjøre." (John 15,5). Maatte dette være min bestandige bøn: "Hjælp mig, Frelser, ellers døer jeg."

Giv mig naade til i denne dag ved din kraft at udrette noget for min Gud. Hvor ringe min stilling og mine gaver end ere, lad mig dog føle, Herre, at du har arbeide for mig i din viingaard. Lad mig ikke "skjule mit talent i jorden", (Matth 25,25) men "kjøbslaa dermed til du kommer," (Luc 19,13) saa at du kan "faa det igjen med rente." (Matth 25,27).

Forbarm dig over din hele christne kirke. Udøs din sagtmodigheds nidkjærheds og mægtige virkende kjærligheds Aand over alle dens tjenere og enkelte lemmer. Maatte "Herrens hellighed" (2 Moseb 28,36) være dens indskrift.

Fremskynd den salige stund, da vi alle skulle være eet i Jesu kjærlighed. Og alt hvad jeg beder om er for min Frelsers skyld. Amen.

Lad mig aarle høre din miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig.