Morgen og aften-vagter af J R Macduff

22de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Eet gjør jeg. (Phil. 3, 14).

Min Fader, som er i Himmelen, lær mig i barnlig Tillid og Tro at træde frem for Din Naades Throne i denne Morgenstund. Forund mig Din Helligaands velsignede Hjælp, at jeg kan faa tale med Dig uforstyrret af fremmede Tanker, og derefter udrette de Pligter, der paaligge mig i denne Dag, med et Sind, der forlader sig paa Dig.

Velsignede Jesus! Du, der saa frivillig hengav Dig selv som en Gjenløsnings Betaling for Mange, frels mig, ellers vil jeg forgaa. Jeg har ingen Fred uden i Din tilgivende og forsonende Kjærlighed. Maatte Dit Blod og Din Retfærdighed være mig et herligt Klædebon, som jeg kan iføre mig, saa at jeg nu og for evigt kan være fri for al Bekymring og Frygt. Det er Din Naades Værk, o Gud, hvis jeg i nogen Grad har følt, hvor kostelig min Frelser er, og hvorledes Han kan komme mig til Hjælp i alle mine Fristelser, Skrøbeligheder og Synder. Jeg takker Dig, hvis Du allerede har skjult mig i Klipperifterne. Min Bøn er, at Du maatte bevare mig der, at jeg maatte hvile i Jesus mere end nogensinde og søge min Glæde mere udelukkende i Hans Tjeneste. Maatte jeg hver Morgen blive mere draget ved Hans Kjærligheds Snorer og kjæmpe mere trofast under Hans Banner.

O, maatte jeg have mit ene store Maal mere udelukkende for Øie, maatte jeg blive mere tom fra alt mit Eget, mere til Intet i mig selv, for at Han kunde blive mit "Alt i Alle." Herre, jeg mærker ofte hos mig meget Ureent, som ikke kan bestaa for Dit rene Øies, Dit hellige Ords Prøvelse. Hvor ofte forspilder jeg ikke min salige Forvisning ved at give fremmede Begjæringer Indgang hos mig! hvor ofte bliver ikke Evighedens lysende Herlighed tilsløret og formørket derved, at sandselige og timelige Ting optage mit Sind! Hvor ere ikke mine bedste Bestræbelser for at tjene Dig ofte blandede med Ufuldkommenhed, Sandselighed og Søgen efter mit Egets hvor elendige vilde de ikke findes, om de skulde lægges paa Vægtskaalen!

Hjælp mig, at jeg maa lære at have det ene Fornødne mere stadig for Øie; o, at al anden Kjærlighed maatte vige for Kjærligheden til Dig. Maatte Du være min høieste Glæde; maatte Din Tjeneste være min Lyst. Maatte mit Hjerte blive en liden Helligdom, hvorfra Kjærligheds, Priis's og Taksigelses Røgelse stadigen opstiger. Maatte det gløde af hellig Iver for at fremme Din Sag og vidne om Din Naade. Maatte jeg, idet jeg kommer ihu Alt, hvad Du har gjort for mig, tilskyndes til mere heelt at overgive og hellige mig selv og Alt, hvad mit er, til Din Ære.

Lær mig at føle, at hvordan end min Stand og Stilling eller mine Forholde ere, saa er der altid Noget, jeg kan udrette for Dig. Hvor ofte har ikke Gud udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke." (1 Cor, 1, 27).

Lad mig ikke mene, at mit Pund er altfor ringe til at virke Noget med; maatte jeg "kjøbslaa dermed til min Herre kommer, (Luc. 19, 13). Lad mig ikke spilde de flygtige Øieblikke, men "kjøbe den beleilige Tid;" thi Natten kommer, da Ingen kan arbeide." (Johs.9,4). Giv mig, at jeg nu paanyt maa fylde mit tomme Kar med Din Naades Olie, saa at min Troes Lampe maatte bevares klart brændende hele Dagen. Alt hvad jeg beder om er for Jesu Skyld. Amen.

Lad mig aarle høre Din Mistundhed, thi jeg haver forladt mig paa Dig.