Morgen og aften-vagter af J R Macduff

23de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Abba Fader. (Rom. 8, 15).

Velsignede Gud, jeg fryder mig over, at jeg kan skue op til Dig, det mægtigste af alle Væsener, og kalde dig ved det Navn, som kan fordrive al Frygt og stille al Uro - "Min Fader som er i Himmelen".

"Fader, jeg haver syndet imod Himmelen og for Dig." (Luc. 15,21). Den kjærligste jordiske Fader vilde ikke saa længe kunne have baaret over med min Utaknemmelighed og Gjenstridighed. Du kunde for længe siden have bortstødt mig fra Dit Ansigt og forkastet mig. Men Din faderlige Forbarmelses Røst lyder endnu til mig; i Din Kjærlighed og Langmodighed staaer Du endnu med udstrakte Arme imod mig. Medens jeg ikke fortjente Andet end Din Vrede, erklærer Du dog endnu selv: "Jeg vil være dig en Fader."

Jeg er bedrøvet over mine ofte gjentagne Afvigelser - min skammelige Utaknemmelighed. O lad mig ikke længer blive i en saadan bedrøvelig Tilstand hvorved jeg forspilder den Fryd og Glæde, jeg kunde nyde i Dig, O lær mig ret at kjende, hvad det er for min af Naturen elendige Sjæl at hvile trygt i Din Kjærlighedspagt. Maatte jeg faa Naade til hver Dag mere og mere med barnlig Tillid og Fortrøstning at ligge for Din Naades Throne og udøse for Dig al min Trang og Nød, og mine Sorger og Bekymringer, og bekjende min Utroskab og mine mange Synder for Dig. Giv mig Naade til med barnlig Hengivelse at underkaste mig min Faders Villie - til uden Knurren at bære Faderens Tugtelse - til under alle Guds Førelser med mig, i Glæde og Sorg, at høre Faderens Stemme. Og naar Døden kommer, bortdriv Du da selv, al Frygt fra mig og lad mig høre de deilige Ord: "I dag skal du vcere med mig i Paradis." Jesus, Du min ældre Broder! Du, "af hvem alt Fadernavn er i Himlene og paa Jorden," (Ephes. 3,15) giv mig Naade til at efterligne Din hellige Hengivelse i Din Faders Villie. Maatte jeg tage den bittreste Smertes Bæger i min Haand med Din ydmyge Undergivenheds Aand og sige: "Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader gav mig." (Joh. 18,11). Jo Fader, thi saaledes er det behageligt for Dig. Det er min Trøst at vide, at medens den bedste jordiske Fader kan tage Feil, saa kan Du, Herre, det aldrig. I Dine underligste Førelser med mig er Viisdom. Om Du end taler strengt til mig, saa er det dog Naade. Min tilbedede Frelser, al denne Velsignelse, al min Barneret skylder jeg Dig; det er Dit dyrebare Blod, som har forhvervet mig den og som fremdeles bevarer mig i den. Atter vil jeg i denne Dag stille mig frem for Dit Kors, atter vil jeg anraabe om, at Din Helligaand, den guddommelige Trøster og Talsmand, maa blive udøst i mit Hjerte og lære mig at raabe: "Abba Fader."

Maatte Tanken paa den velsignede Trolovelse med Dig opholde mig under Livets mangehaande Prøvelser og Omvexlinger, og maatte jeg faa Naade til med salig Glæde at fryde mig til hiin herlige Tid, da jeg ikke længer skal være som en omvankende Pillegrim i et fremmed Land, men ved Herlighedens Indgang blive modtaget af min Faders kjærlige Velkomsthilsen.

Jeg anbefaler mig og alle mine Kjære til Din faderlige Omsorg og Varetægt, og Alt hvad jeg beder om er for Jesu Skyld. Amen.

Lad mig aarle høre Din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa Dig.