|
Gamle tekster
Morgen og aften-vagter af J R Macduff
24de aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevagterne.
Hans Pagt, at Han lader dem vide den. (Ps. 25, l4).
Min Sjæl, din Gud har en stor Hemmelighed at anbetro Dig. Hvad er det (en Hemmelighed for Verden) som Han sagte hvisker i sit Folks Øren?. Han lader dem vide sin Pagt. Lyt til denne velsignede Hemmelighed, Du har ofte forhen grundet derpaa, men den bliver dig bestandig lige underlig. Den tilhører Gud, den evige Fader. Det er en forvendt Orden at fremstille Forsoningen som Aarsag til Guds Kjærlighed; det var tværtimod Hans Kjærlighed, som var den oprindelige Aarsag til Forsoningen. "Saa elskede Gud Verden!" (Joh.3,16). "Alle Ting ere Eders; men I ere Christi; men Christus er Guds." (1 Cor..3, 22. 23). Det var den fornærmede Herre, som først tænkte vaa Medlidenhed med Oprørerne, den saarede og bedrøvede Fader, som først tænkte paa sine utaknemmelige Børn. Forunderlige Hemmelighed! Fra Evighed af var Guds Hjerte idel Kjærlighed! til os.
Betænk, at det var den Herre Jesus, Faderens eenbaarne, elskelige Søn, som frivilligen paatog sig Betingelserne for Guds Naades Pagt. "See, jeg kommer for at gjøre Gud din Villie." (Ebr. 10,7, 9). Han standsede ikke forinden Han havde opfyldt alle Betingelserne, og derfor kunde forlange den fastsatte Belønning . "Jeg haver forherliget Dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som Du haver givet mig, at jeg skulde gjøre.« (Jh. 17, 4). Og han lever endnu og regjerer og træder frem for os som den evige Pagtes Mægler.
Tænk paa Ham, som gjør Dig deelagtig i Pagtens Velsignelser. Det er Naadens Aand, den tredie Person i Guddommen. Tænk paa, hvem der ere Pagtens Arvinger. Det er alle dem, som ere villige til i enfoldig Tro, at tilegne sig dens ufattelige Velsignelser. Tænk paa Pagtens Vished. Alle andre Ting ere ustadige, men her er Alt Vidhed. "Jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk." (Jer. 31, 33). Ja denne Pagt er fast, den er grundet paa Christus, og den treenige Gud borger os for Alt, hvad den lover. "Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud as mine Læben" (Ps.89,35). Tænk paa Pagtens Varighed: "Jeg vil trolove mig med Dig til evig (Tid)." (Hos. 2, 19). Tænk paa Pagtens rige Arv.
O, her er den uudgrundelige kjærligheds store Hemmelighed: "Dersom vi ere Børn ere vi og Arvinger, nemlig Guds Arvinger." (Rom. 8, 17). Guds Arvinger! Arvinger til Alt, hvad Hans Almagt kan skjænke os!
Min Sjæl! er du en Guds Arving? Kan du skue op til den store Gud, som siger om sig selv: "Jeg skal være den, som jeg skal være" (2 Moseb. 3, 14.) og sige: "Min Gud?" Hvor herligt, hvor saligt med fuld Fortrøstning at kunne sige disse Ord: Min Gud. Er Han min Deel, da behøver jeg ikke at bekymre mig om noget Andet. Lad denne store, forunderlige Hemmelighed være min sidste Tanke i denne Dag, og naar den Almægtige ogsaa nu i denne Stund hvisker mig den i Øret, da kan jeg gladelig lukke mine Øine og sige:
I Fred vil jeg lægge mig og sove tillige ; thi Du, Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.
|