Morgen og aften-vagter af J R Macduff

24de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Giv mig igjen din Saligheds Fryd. (Ps. 51, 14).

O Gud, atter er en Morgen oprunden for mig. Du, min Retfærdigheds Sol, maatte Syndens Mørke adspredes ved Din Opstandelses Lys. Jeg kommer til Dig, elendig og skrøbelig og dybt bøiet af min Synd, og anraaber Dig om at see naadigen ned til mig, om ikke at handle med mig efter Fortjeneste, eller dømme mig efter mine Overtrædelser. Velsignede Jesus sku naadigen ned til mig. I Dig alene er Barmhjertighed, Naade og Forladelse at finde.

Jeg har vanket om og faret vild fra Din Vei som et fortabt Faar. Jeg har vandret bort fra Faderhjemmet; jeg har søgt min Lykke ihvad der kun er Skygge og Blændværk. Jeg har foretrukket Verden og dens bedragelige Haab for Dig; mit Hjerte, der skulde være et lidet Alter og en Helligdom til Din Priis, har offret til fremmede Guder, og din Kjærlighed og Ære har ikke indtaget første Plads deri. Jeg havde med Rette fortjent at miste "Din Saliheds Fryd." O slip mig ikke; jeg er bedrøvet over mine Vildfarelser. Jeg føler, at jeg ved at forlade Dig har forladt min beste Ven. Der er bleven en smertelig Tomhed i mit Hjerte, som Verden og Alt, hvad den har at byde, aldrig kan udfylde. Tanken om, at jeg har fjernet mig fra Dig, min Gud, gjør det umuligt for mig at nyde en eneste glad Time. Med Længsel og Smerte maa jeg tænke paa de salige Timer, som jeg tidligere har nydt i Samfund med Dig; og om end min jordiske Lykkes Bæger er fyldt til Randen, saa maa jeg dog sukke: O! at jeg havde det, som før da Herrens Lys skinnede for mig. - "Giv mig igjen Din Saligheds Fryd". Drag mig tilbage til Dig. "Kjære Herre, udfri min Sjæl!" (Ps.116,4). Sønderriv disse Lænker, som endnu ville fængsle mig til Støvet, saa at jeg paa Troens Vinger kan hæve mig op til Dig og finde Fred og Hvile der, hvor den alene er at finde - i Din fornyede Kjærlighed, Yndest og Naade. Maatte mine bedrøvelige Afvigelser drive mig nærmere ind til Dig. Maatte Du være mit "Alt i Alle." (Coll. 3, 11).

Lær mig ret at erkjende min egen Tomhed og Din overstrømmende Fylde. Lad mig med hver Dag mere og mere faa smage Din Sødhed, saa at jeg ikke atter skal fristes til at forlade Din Faaresti, men omhyggeligen maa søge at undgaa Alt, hvad der kan bringe mig i Fare, for at forspilde din Naade.

Herre, lad mig idag smage Noget af Din Saligheds Fryd. Lad mig ikke nøies med at have Navnet af, at jeg lever. Lad min Tro være sand og virkelig, saa at den giver mig Liv og Kraft til at overvinde Synden og til at fornegte mig selv. Lad "den Guds-Fred, som overgaaer al Forstand, bevare mit Hjerte og mine Tanker i Christo Jesu." (Phill.4, 7).

"Og nu, Herre! hvad bier jeg efter? Min Forventelse er til Dig (Ps. 39, 8) for mig selv, for mine Venner og for alle dem, jeg har at bede for. Lyt til disse mine ydmyge Begjæringer, og Alt hvad jeg beder om er for Jesu Skyld. Amen.

Lad mig aarle høre Din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa Dig.