Morgen og aften-vagter af J R Macduff

25de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

De bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden. Ebr. 11, 13.

O Gud, i Din uendelige Naade tillader Du mig atter at komme frem for Din Throne. Atter er jeg en Dag nærmere Døden, o maatte jeg ogsaa være en Dag nærmere Dig! Maatte jeg i denne Morgen høre Dit Opraab til mig: "Gjør dig rede og gaa; thi dette (Land) er ikke den (rette) Hvile.! (Micha. 2, 10).

Lad mig, forinden jeg igjen kommer i Berørelse med Verden, fornemme, at jeg ikke er af den, men at jeg er bleven fød fra oven og for Himmelen; lad mig mere og mere faa et ret Pillegrims Sind; maatte min Ven og mit Løsen være: "jeg higer efter er bedre Fædreland." (Ebr. 11, 16).

Herre, jeg takker Dig for den rige Forsoning, Du har givet mig med paa Reisen gjennem Ørkenen, for al Din Miskundhed baade i Henseende til timelige og aandelige Ting. Forbyd, at Din Kjærligheds mangfoldige Gaver skulde drage mig bort fra Dig eller bringe mig til at glemme, at "jeg er en Fremmed hos Dig, en Gjæst som alle mine Fædre" (Ps. 39, 13). Maatte jeg "bruge denne Verden, som de, der ikke nyde den." (Cor. 7, 31). Maatte jeg ved de forskjellige Tugtelser, som Du sender mig, lære at forstaa, at jeg i Dig har mit eneste Gode. Maatte Verdens Tillokkelser mere og mere tabe sin Magt over mig, maatte jeg mere og mere hade Synden, mere og mere tragte efter Hellighed og have al min Lyst og Glæde i Dig. Lær mig at slippe alle jordiske Støtter, for at Jesus alene kan være min Støtte og min Stav paa min Pillegrimsvandring, Naar Lykken tilsmiler mig her i Verden, maatte jeg da hvile i Ham og stræbe efter, at min Medgang kan helliges ved Ham. Naar min Vei er mørk og gaaer gjennem en øde Ørken, maatte da Han hellige min Modgang. Naar kjære Venner tages fra mig, maatte jeg da føle, at jeg har tilbage en Ven, der er mere trofast end den bedste jordiske Ven; og naar Døden kommer og min Pillegrimsvandring skal endes, maatte jeg da fortrøstningsfuld støtte mig til Hans Arm og indgaa til den evige Hvile.

O tilbedede Frelser! Du, som selv engang var en Pillegrim, som var ensom og uden noget Hjem, udmattet og bedrøvet, som ofte ikke havde nogen Arm at støtte Dig til eller nogen jordisk Vens Stemme, der kunde opmuntre Dig, Du,som var en forladt Vandringsmand og Pillegrim i den Verden, der er skabt ved Dig - jeg fryder mig ved at tænke paa, at Du selv har vandret gjennem dette Livs Ørken før mig, at Du kjender dens mørkeste Stier. O hvilken Trøst er det ikke for mig at vide, at jeg ved Faderens høire Haand har en Medlidende, som har drukket af enhver "Bæk paa Veien" (Ps. 110, 7), som selv har kjendt alle jordiske Sorger og Smerter, og som, "efterdi han led, og selv blev fristet, kan komme dem til Hjælp, som fristes." (Ebr. 2, 18).

Jeg anraaber Dig om, at Du i Din store Naade vil see ned til alle mine elskede Venner. Omvend dem og besegl dem som Dine, aftoe dem i Dit Blod og hellige dem ved Din Aand. Maatte ingen af dem savnes paa den Dag, da Du as alle Dine "ville gjøre Dig en synderlig Eiendom." (Mal.· 3, 17).

Forbarm Dig over den faldne Verden. Din Kirke slumrer - Fienden er bestandig aarvaagen - Sjælene omkomme. Herre! staa op og forsvar din egen Sag. Virk Du en større Enighed og Kjærlighed, et inderligere Samfund mellem Dit eget Folk. Dersom vi holde os nærmere til Dig, saa ville vi ogsaa indbyrdes være mere sammenknyttede.

Giv os Alle, at vi mere maatte have Din Ære for Øie. Gjør os mere selvopofrende, mere himmelsksindede, mere lige vor Frelser. Og Alt hvad jeg beder om er for Jesu Skyld. Amen.

Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg havet forladt mig paa Dig.