Morgen og aften-vagter af J R Macduff

26de aften
Jeg vil eftertænke om Dig i Nattevagterne.

Livet er i Din Velbehagelighed. Ps. 30, 6.

Hvor magtpaaliggende er det os ikke at blive vel anseede af vore Medmennesker og at sikkre os deres Yndest. Ligger det os ligesaa meget paa Hjerte at staa os vel med Gud? hvad har vel et Menneskes Gunst at betyde? Dem er flygtig og ustadig, en ganske ringe Ting kan forspilde den, og i bedste Tilfælde vil den inden nogle faa Aar være til ende for evigt. Men Guds Naade den er noget Stadigt, noget Vedvarende. Dersom vi blot have den, saa ere vi uafhængige af Alt, hvad Verden kan give eller tage fra os. Med den ere vi rige, hvad vi saa end ellers maatte mangle; uden den ere vi fattige, om vi end besad al Verdens Rigdom. Dersom Han er os berøvet, da kunne vi i Sandhed sige med den gamle Jacob "jeg er bedrøvet." (1 Moseb. 43, 13). Intet kan erstatte Tabet af Ham, men Han kan fuldelig erstatte Tabet af Alt.

Min Sjæl! lever Du uden Guds Naade og i den sørgelige Erkjendelse, at du er fremmed for Gud, uden dine Synders Forladelse, uden Fred, uden noget vist Saligheds Haab? Er det saaledes med dig, da er det ganske unødvendigt at spørge, om du er tilfreds og lykkelig? Hvorledes skulde du vel kunne være tilfreds? Det vilde jo være umuligt. Intet kan udfylde den smertelige Tomhed i din udødelige Sjæl uden Han, "som alene haver Udødelighed." (1 Tim. 6, 16). Hvorledes skulde du vel kunne være lykkelig? Det vilde jo være ligesaa umulig. Med en betynget Samvittighed, med Døden, Dommen og Evigheden for Øie - uden Syndernes Forladelse, uden nogen vel grundet Saligheds Haab kan der ikke være nogen sand Lykke. For den, der lever i en saadan Dødsfare, maa Freden nødvendig være fremmed.

Søg alvorligen at vinde Fred med Gud. Tragt efter Hans Velbehagelighed, i hvilken Livet er. Hvilken herlig, reen og ubesmittet Glædes Kilde har ikke den Sjæl, som kan skue op til Himmelen og sige med glad Fortrøstning: "Gud er min." "MinFader!" Det Ord - den Tanke - kan aftørre enhver Taare. Har du i Ham funden din Saligheds Kilde, hvad gjør det da til Sagen, om din jordiske Glædes Kilder skulde udtørres? "Gid jeg kunde kjende og finde Ham og komme til Hans faste Bolig," (Job. 23, 3) udbrød Job, idet han taalmodigen fandt sig i at bære de største Lidelser og være berøvet alt Andet. "Gaa," sagde Chrysostomus triumpherende ved Bevistheden om, at han var i Naade hos Kongernes Konge, - da en jordisk Fyrstinde søgte at ryste hans Mod - "Gaa og siig hende, at jeg frygter Intet, uden Synden." O, hvor herligt at have et saadant fast Saligheds Haab!

Den samme mægtige Trøst, som opretholdt Jesus under Hans dybe Smerte og Ydmygelse, trøster og opmuntrer ogsaa hans Folk: "Han er ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes." (Ps.16,8). Velsignede Herre Jesus! jeg anbefaler mig til Dig i denne Nat; tag Du mig i Din naadige Varetægt og vær Sol og Skjold over mig, da kan jeg trøsteligen lægge mig til Hvile og sige:

I Fred vil jeg lægge mig og sove tillige; thi Du, Herre, alene skal lade mig bo tryggeligen.