Morgen og aften-vagter af J R Macduff

26de morgen
Herre! Du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for Dig.

Bered dig til at møde din Gud. Amos 4, 12.

O evige uforanderlige Gud, mine Dages Ophav, min bestandige og utrættelige Velgjører! Det er mit Hjertes Begjæring i denne Morgenstund atter at fremstille mig for Dig, for at takke Dig for Din opholdende Naade. Du har atter i denne Nat vaaget over mig og bevaret mig. O, at jeg nu maatte staa op hver Morgen og leve hver Dag, som om det var min sidste Opvaagnen, som om min næste Opvaagnen skulde være paa Udødelighedens Morgen.

Hvor lidet Indtryk gjør det ikke paa min Sjæl at være Vidne til Dødens Gjerning rundt omkring! Den ene Ven efter den anden farer herfra - mine tilbagelevende Venners Antal blive stedse mindre, "Værer og I rede" (Math. 24,44.) lyder bestandig til mig med fornyet Eftertryk ; og dog, hvor tilbøielig er jeg ikke til ei at agte paa denne alvorlige Paamindelse! hvor farligt er det ikke at udsætte med at berede mig til at møde min Gud til den uvisse Dødsstund. Velsignede Gud, min Bøn er, at jeg maatte have mine Lænder ombundne, min Lampe brændende. Lad mig ikke opsætte at fylde mit Kar til Brudgommens Røst lyder, og jeg kaldes til at møde Ham. (Matth. 25). Maatte jeg nu saaledes fortrøste mig til og hvile i Jesus, at Døden maa miste sin Braad - at den Time, som for den, over hvem den kommer uforvarende, er en Mørkhedens og Skrækkens Time, maatte for mig bebude den salige Sabatshvile og være Tærskelen og Indgangen til det evige Livs Glæde.

Herre, lær mig at føle, at "Dødens Braad er Synden" (1 Cor. 15, 56) - at jeg ikke forinden jeg har erholdt mine Synders naadige Forladelse i Jesu Christi Blod kan være beredt til at fare herfra. Maatte "det at leve være mig Christus", for at det "at dø" kan blive mig en stor og evig "Vinding" (Phil. 1, 21). Giv mig Naade til, i Troen paa Dødens store Overvinder, at gjøre mig saaledes fortrolig med min forestaaende Dødsstund, at jeg, naar den kommer, kan blideligen "hensove i Herren" og høre Hans kjærlige Røst sige til mig: "Det er mig, frygt ikke."

Forbarm Dig over de Mange, som vandre fremad ligegyldig og uforberedte paa denne store Forandring. Væk dem til en levende Erkjendelse af deres Synd og deres Fare. Viis dem, hvor uundværlig Jesus er dem, hvorleds Tiden farer hen, og Evigheden hurtigt nærmer sig - og giv dem at betænke, at "paa hvilket Sted Træet falder, der skal det blive." (Præd.11,3).

Jeg beder for de arme Hedninger, som vandre i Dødens Mørke og Skygge. Velsign Din Kirkes Bestræbelser for at udbrede Guds Naades Evangelium iblandt dem. Maatte Dine Misionærer, som med Fare for deres Liv have begivet sig til disse Jordens mørke Steder, erfare den Fred, som Verden ikke kjender. Maatte mange frelste Sjæle være deres Herlighed, Fryd og Krone paa Jesu store Aabenbarelses Dag.

O, giv os Alle Naade til, efter vore forskjellige Stillinger, og Forholde i Livet, at udrette Noget for Dig. Lad os ikke begrave eller skjule vort Pund, men som Lemmer af et gjenløst Præsteskab opoffre og hengive os selv med alle vore Evner og Kræfter for dig, og søge at "forkynde Hans Dyder, som kaldte os fra Mørket til sit underfulde Lys." (1 Pet.2, 9). Og Alt hvad jeg beder om er for Jesu Skyld. Amen.

Lad mig aarle høre Din Mistundhed; thi jeg haver forladt mig paa Dig.